DMI: Dansk klimaforskning skal op i gear

Af Ulrik Smith Korsholm
Vicedirektør, DMI

Det danske klima slår den ene rekord efter den anden i disse år. I vinter væltede regnen ned, og februar blev med 135,2 millimeter den vådeste februar måned i al den tid (siden 1874), som vi har målt nedbør i Danmark.

Det blev efterfulgt af et historisk tørt forår, hvor antallet af soltimer slog alle rekorder med et gennemsnit på 7,5 timer om dagen i løbet af hele foråret.

År efter år falder den ene vejrrekord efter den anden som et vidnesbyrd om, at klimaforandringerne ikke blot er et fremtidsscenarie, men i fuld gang.

Store klimaambitioner kræver viden
Det ekstreme vejr skaber mange problemer: Ødelagte afgrøder og oversvømmede boliger, veje og kloakker for blot at nævne nogle få eksempler.

Derfor har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at Danmark skal nedbringe sin udledning af klimaskadelige gasser med 70 procent.

Det er hamrende vigtigt, at vi bliver endnu klogere og konkrete på, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke os helt lokalt de næste årtier.

Ulrik Smith Korsholm
Vicedirektør, DMI

Vi skal gennemføre en grøn omstilling og klimatilpasning, der er både effektiv og bæredygtig for befolkningen, naturen og økonomien. 

Det vil kræve lokal og konkret viden om, hvilke konsekvenser klimaforandringerne vil få for rigsfællesskabet de kommende årtier.

Lokale forhold er ubelyste
Men er klimaforandringerne ikke veldokumenterede, tænker du måske? Jo, det er de, når vi taler om det globale plan og de lange tidsperspektiver.

Men det er hamrende vigtigt, at vi bliver endnu klogere og konkrete på, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke os helt lokalt de næste årtier. For de vil være med til at diktere den måde, som vi skal indrette vores samfund på i fremtiden.

Den 1. januar 2020 slog Nationalt Center for Klimaforskning dørene op med et hold af ambitiøse klimaforskere. Missionen er klar: Dansk klimaforskning skal styrkes, så vi kan imødegå en fremtid, hvor stormfloder, skybrud, tørke og stigende vandstand går fra skræmmende scenarier til benhårde realiteter.

Vi ved allerede, at én af de største klimaudfordringer bliver mere vand. Lad mig give tre eksempler på forskning, som vi laver, som bliver nyttig for den fremtidige klimaindsats.

Kortlægning af stormfloder
Vi er i gang med at afdække, hvad der kunne blive den værste stormflod nogensinde i Danmark. Målet er at finde ud af, hvor høje stormfloder vi kan risikere i et worst case-scenarie.

Det gør vi i et samarbejde med Kystdirektoratet, hvor vi samler og analyserer data om stormfloder gennem tiderne.

Hidtil har viden om stormfloder i Danmark ikke været systematiseret og gjort tilgængelig med moderne datateknikker.

Men ved at skabe klart overblik over stormfloder langs Danmarks over syv tusinde kilometers kystlinje får vi værdifuld viden om, hvor høje fremtidige diger skal være, eller hvor vi helt skal undgå nybyggeri langs kysten.