DSF: Skal en ny karakterskala gøre en forskel, skal vi give langt færre karakterer

Af Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, Danske Studerendes Fællesråd - DSF

Vi skal snart have en ny karakterskala og det er tiltrængt.

Men hvad der er endnu mere tiltrængt er en længe ventet debat omkring brugen af karakterer.

Skal vi have et bedre uddannelsessystem og komme karakterpres på ungdomsuddannelserne til livs, er en ændring af skalaen langt fra nok.

Der skal gives færre karakterer og indføres langt mere formativ feedback. 

Karakterer bliver en valuta
I det nuværende uddannelsessystem er karakterer desværre en nødvendighed - primært som en sorteringsmekanisme i forbindelse med optag til de videregående uddannelser.

Der er et stort behov for at flytte fokus fra en ydre motivation om at præstere lige præcis det, der kræves for at opnå en bestemt karakter til i stedet at styrke den indre motivation. 

Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, DSF

Her er det en udbredt misforståelse, at et højt adgangskrav er lig med en uddannelse af højere kvalitet eller sværhedsgrad - når det i virkeligheden udelukkende er et udtryk for, at det er en uddannelse med langt flere ansøgere end pladser, altså ren udbud/efterspørgsel.

Faktum er dog, alt andet lige, at højere karakterer giver adgang til flere uddannelser.

I vores nuværende system, hvor karakterfokusset er stukket helt af, bliver karakterer en “valuta” og uddannelse bliver en “vare” - og jo højere gennemsnit man har, jo friere valg er der på hylderne.

Denne mekanisme fører til et stigende fokus på at opnå de bedst mulige karakterer i gymnasiet med præstationspres og mistrivsel som konsekvens. 

Dette vil en ny karakterskala i sig selv ikke ændre på. I hvert fald ikke, hvis man kun ændrer på selve trinene på skalaen.

13-tallet sikrer ikke innovation
Langt vigtigere er debatten om, hvordan og hvornår man anvender karakterer. Der tales ofte om, at der burde være en karakter for den helt særlige præstation.

En undtagelseskarakter, der honorerer den elev eller studerende, der tænker særligt selvstændigt, innovativt og sprænger alle rammer og forventninger. Men det er naivt at tro, at vi opnår selvstændighed og innovation ved at tilføje en ekstra karakter til skalaen.

Det ville være langt mere oplagt at tage et kritisk blik på, hvilke mål, der egentlig sættes op for de enkelte fag og uddannelser.

Hvis vi ønsker, at elever og studerende skal have udviklet vores kompetencer inden for selvstændighed, kreativitet og så videre, så bør vi rette blikket mod selve undervisningssituationen og genoverveje, hvad det egentlig er, der gives karakterer på baggrund af. 

Muliggør flere bedømmelser med bestået/ikke bestået
Derfor bør diskussionen af en ny karakterskala tage udgangspunkt i, hvor mange karakterer, der gives. Det glemmes ofte, at vi i Danmark udover 7-trinsskalaen faktisk også har en skala, der anvendes på de videregående uddannelser, som blot hedder “bestået/ikke bestået”.

Der findes omfattende forskning, der viser, at det ikke fremmer læring, og at det kan være direkte skadeligt for børn og unge at modtage karakterer.