Erhvervsakademierne: Lav mere ensartede kriterier for kvote 2-optag

DEBAT: Ændringer i optagelsessystemet bør give mere ensartede kriterier ved kvote-2-optag, som for erhvervsakademierne udgør 40-50 procent af det samlede optag, skriver Charlotte Lundblad.

Af Charlotte Lundblad
Bestyrelsesformand, Danske Erhvervsakademier

Der tegner sig efterhånden et klart billede af, at både regeringen og flere af dens støttepartier er på vej med en omlægning af optagelsessystemet til de videregående uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er samtidig ved at afslutte en evaluering af optagelsessystemet, som blev sat i gang for et år siden, da Tommy Ahlers (V) var minister.

Der er tale om et stort og grundigt arbejde, som vil kunne gøre os alle sammen klogere på de faktiske forhold og sammenhænge.

Jeg er derfor glad for, at den nuværende uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, meget klart har sagt, at hun vil afvente evalueringens resultater, før hun lægger sig fast på, hvilke ændringer der er behov for.

Danske Erhvervsakademier er helt enige i, at der er behov for grundige overvejelser, som hviler på et solidt vidensgrundlag, hvis optagesystemet skal ændres.

Selvom debatten til tider tegner et andet billede, er situationen nemlig den, at vi i øjeblikket har et optagelsessystem med mange kvaliteter. Det er enkelt, effektivt, let at administrere og gennemskueligt for de studerende.

Kvote 2 skal være ensartet
Undersøgelser har vist, at der er en betydelig sammenhæng mellem karaktergennemsnit i gymnasiet og gennemførelse af en videregående uddannelse.

Når optagelsessystemet – for så vidt angår kvote 1 – sorterer på baggrund af ansøgernes eksamenskvotienter, er der med andre ord tale om en sortering, som hviler på anvendelsen af et relevant kriterium.

Et kriterium, som desuden har den tiltalende egenskab, at det ser ud til, ”…at anvendelse af gymnasiale karakterer som optagekriterium i flere tilfælde skaber mindre social ulighed i optaget til universiteterne sammenlignet med andre optagelseskriterier”.

Hvis der skal justeres i optagelsessystemet, vil vi gerne anbefale mere ensartede kriterier ved kvote-2-optag, som i vores sektor er 40-50 procent af det samlede optag.

Vi så også gerne, at vinteroptag får sin egen KOT-runde, at de nye EUX indbygges i systemet, og endelig at tidslinjerne i forhold til internationalt optag gøres længere.

Muligheder for mere uddannelse afgørende
Mens vi venter på evalueringen og ministeriets forslag til opfølgning, diskuteres det, hvorfor en lang række samfundsmæssigt betydningsfulde uddannelser tilsyneladende fravælges af unge med de højeste tal i studenterhuen?

Velfærdsuddannelser, der er hårdt brug for, men bestemt også korte tekniske og merkantile uddannelser, der er brug for i de private virksomheder. Jeg tror ikke, at valget alene handler om at bruge sit snit, men også om de muligheder, en uddannelse giver.

Vælger man en universitetsuddannelse, har man adgang til fem års studier. Vælger man derimod en toårig erhvervsakademiuddannelse, er der ingen garanti for, at man kan fortsætte på en top op-uddannelse til professionsbachelorniveau og videre på en kandidatuddannelse.

Vores erhvervsakademistuderende har end ikke krav på at kunne læse videre på vores egne professionsbacheloruddannelser.

De skal søge en gang mere, hvilket stiller dem dårligere end ansøgere til alle andre videregående uddannelsesinstitutioner, nationalt som internationalt. Deraf følger også, at erhvervsakademiernes bachelorniveau ikke fremgår af KOT'en.

Ikke alle skal læse videre, men mulighederne og de tydelige og farbare veje gennem uddannelserne spiller en væsentlig rolle for unge, som skal vælge uddannelse. Det kan optagelsessystemet ikke ændre på.

Jeg vil derfor opfordre ministeren til ikke at se isoleret på dette, men anlægge en helhedsbetragtning på de videregående uddannelser. Ellers risikerer vi lappeløsninger.

Forrige artikel Aktører: Samarbejde med erhvervet er nøglen til forskningsbaserede startups Aktører: Samarbejde med erhvervet er nøglen til forskningsbaserede startups Næste artikel Akademikerne: Drop illusionen om det perfekte optagelsessystem Akademikerne: Drop illusionen om det perfekte optagelsessystem
Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

KRITIK: Manglende afklaring af brugernes krav og ændringer i planen, der ikke blevet skrevet kontrakter for, er de centrale punkter i en kritisk rapport om KU's Niels Bohr-bygning, der er blevet mere end dobbelt så dyrt som forventet og mere end fire år forsinket.