Debat

EVA: Gentænk brugen af data til frafaldsbekæmpelse

DEBAT: Frem for at bruge data om baggrundsforhold, som ikke kan ændres, bør videregående uddannelser fokusere på områder, som faktisk kan påvirke frafaldet, skriver Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Uddannelserne har en lang række data, som blot skal bruges på en ny måde, der kan bruges til at nedbringe frafaldet, mener Bjarke Tarpgaard Hartkopf fra EVA.
Uddannelserne har en lang række data, som blot skal bruges på en ny måde, der kan bruges til at nedbringe frafaldet, mener Bjarke Tarpgaard Hartkopf fra EVA. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Chefkonsulent, EVA

Datadrevet kvalitetsudvikling forbindes ofte med ideen om, at man kan bruge data om studerendes baggrundsforhold eller aktivitet på digitale læringsplatforme til at forudsige risikoen for frafald.

Det burde være lige til.

Institutionerne har allerede en lang række data, som blot skal bruges på en ny måde, så de giver nye indsigter, der kan bruges direkte i arbejdet med at nedbringe frafaldet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Virkeligheden er dog, at mange institutioner kun i begrænset omfang bruger den slags data i bekæmpelsen af frafaldet blandt studerende.

Det fik for nylig Ledernes Hovedorganisation til i et debatindlæg i Akademikerbladet at gå i rette med universiteternes berøringsangst over for anvendelsen af data.

Der er ikke forskningsbaseret evidens for, at samtaler eller vejledning til studerende i frafaldsrisiko er effektive.

Bjarke Tarpgaard Hartkopf, Chefkonsulent, EVA

Her foreslår de, at universiteterne for eksempel bruger de studerendes karaktergennemsnit, forældres uddannelsesbaggrund, bopæl eller logs fra intranettet til at lave en risikovurdering af, hvor frafaldstruede de studerende er.

Der er dog betydelige udfordringer forbundet med den tilgang.

Ikke så lige til
For det første baseres risikovurderingen i høj grad på baggrundsforhold, som det ikke er muligt for institutionerne at ændre på, og som heller ikke giver nogen anvisning af, hvordan man kan følge op overfor frafaldstruede studerende.

Det gælder også de digitale data. Og måske er et fald i en studerendes aktivitet på intranettet eller læringsplatformen et udtryk for, at vedkommende allerede er stoppet med at studere.

For det andet er det usikkert, om institutionerne har effektive indsatser, som de kan følge op med, hvis de finder frem til studerende med en høj frafaldsrisiko.

Tilgangen hos udenlandske institutioner har ofte været at afholde samtaler med de studerende, som vurderes at være i høj risiko for at falde fra.

Læs også

EVA gennemførte i 2018 en omfattende videnopsamling, som kortlagde effektive indsatser til frafaldsbekæmpelse. Den viste, at der ikke er forskningsbaseret evidens for, at samtaler eller vejledning til studerende i frafaldsrisiko er effektive.

Endelig er der også risiko for, at man ved at fokusere på udvalgte studerende kommer til at negligere betydningen af det, der immervæk udgør kerneydelsen på uddannelserne: undervisningen af de studerende og tilrettelæggelsen af både det faglige og sociale på uddannelserne.

Data til frafaldsbekæmpelse er meningsfuldt
Det giver god mening, at institutionerne bruger data til at bekæmpe frafald, men der er måske behov for at gentænke den måde, man arbejder med data på.

Frem for de føromtalte baggrundsforhold med videre kunne det give mening at fokusere på forhold, som hænger empirisk sammen med frafald, som på et teoretisk plan forventes at påvirke de studerendes frafaldsrisiko, og som det samtidig er muligt for uddannelserne at påvirke.

Det har tidligere været en udfordring for databaseringen af institutionernes arbejde med at nedbringe frafaldet, at vi ikke har haft gode mål for de forhold, som lever op til ovennævnte tre kriterier.

Derfor har vi hos EVA sat fokus på udviklingen af solide mål for en række nøglebegreber, som har betydning for studerendes frafaldsrisiko.

I november offentliggjorde vi en rapport, som empirisk underbygger, at de studerendes faglige engagement og sociale tilknytning er to centrale begreber i relation til fastholdelse og læringsudbytte på de videregående uddannelser.

Det er blandt andet baseret på, at vi finder meget stærke sammenhænge mellem de to begreber og de studerendes frafaldsrisiko.

Behov for indsamling af flere erfaringer
Det teoretiske grundlag for undersøgelsen er primært hentet fra den uddannelsespsykologiske forskning i, hvad der motiverer studerende, som blandt andet beskriver, hvordan disse forhold formodes at påvirke studerendes motivation og læring.

I litteraturen er der også udviklet en række principper for, hvordan undervisere kan forsøge at styrke de studerendes faglige engagement og sociale tilknytning.

På den måde bliver det muligt at koble frafaldsindsatser med kerneydelsen på uddannelsen, undervisningen af de studerende og tilrettelæggelsen af uddannelsen.

Vi har fortsat behov for systematiske erfaringsopsamlinger fra institutionernes konkrete arbejde med dette, men vi håber, at rapporten kan styrke forudsætningerne for et mere teoretisk bevidst arbejde med at nedbringe frafaldet.

Nogle har foreslået, at 20’erne skal være undervisningens og dermed pædagogikkens årti, hvad angår forsknings- og uddannelsespolitik.

En gentænkning af måden, man bruger data på, kan bane vejen for et tilsvarende fokus inden for arbejdet med datadrevet kvalitetsudvikling og frafaldsbekæmpelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Tarpgaard Hartkopf

Konstitueret områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Cand.scient.pol., (Aarhus Uni. (2012))