Debat

Forhenværende videnchef: Finansloven markerer ti års underfinansiering af erhvervsakademiernes forskning

Finansieringen af erhvervsakademiernes forsknings- og udviklingsaktiviteter har stort set stået stille siden 2013. Derfor er det vanskeligt at sikre ordentlig kvalitet og gode forudsætninger for akademiernes løbende udvikling af uddannelserne. Regeringen bør løfte finansieringen til et tidssvarende niveau, skriver Iris Rittenhofer.

Det var ønskeligt, hvis regeringen aktivt samarbejdede om at aktualisere finansieringen af erhvervsakademiernes merkantile og teknologiske forsknings- og udviklingsaktiviteter, skriver Iris Rittenhofer.
Det var ønskeligt, hvis regeringen aktivt samarbejdede om at aktualisere finansieringen af erhvervsakademiernes merkantile og teknologiske forsknings- og udviklingsaktiviteter, skriver Iris Rittenhofer.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den glædelige nyhed er, at erhvervsakademiernes forsknings- og udviklingsaktiviteter også er på finansloven for 2023. Men der er to dårlige nyheder.

Det afsatte beløb har ikke væsentligt ændret sig siden 2013. Tilsammen modtager Danmarks otte erhvervsakademier 52 millioner kroner årligt til deres forsknings- og udviklingsaktiviteter. Fordelingsnøglen blev heller aldrig taget op til revision. Her
bruger myndighedernes fortsat de enkelte akademiers STÅ-tal fra 2013. Tallene danner grundlag for at beregne akademiernes respektive andel af de såkaldte Frascati-midler.

De to sjællandske erhvervsakademier, Københavns Erhvervsakademi og Copenhagen Business Academy, står som modtagere på halvdelen af det samlede beløb. De tre sønderjydske erhvervsakademier skal arbejde med væsentligt mindre årlige budgetter.

Strukturen i sektoren for videregående uddannelser begrænser akademiernes muligheder for at søge offentlige forsknings- og udviklingsmidler på lige fod med andre organisationer.

Iris Rittenhofer
Fhv. videnchef, ph.d.

Også i finanssåret 2023 er Erhvervsakademi MidtVest modtager af det mindste beløb på to millioner kroner, fulgt af IBA Kolding og Erhvervsakademi Sydvest med knap tre millioner kroner hver. Det kan akademiernes FoU hverken leve eller dø af.

Svært at sikre kvalitet
Med de i alt 52 millioner skal akademierne finansiere den strategiske opbygning af deres FoU-kapaciteter, opbygge adjunkters forskningskompetencer og løbende videreudvikle lektorers ditto, finansiere adjunkter og lektorers selvstændige projekter og formidlingen af deres undersøgelsesresultater, samt deres løbende deltagelse i relevante faglige konferencer og netværk og løbende opfølgning på nyt fagligt relevant litteratur.

Allerede i 2018 påpegede tænketanken DEA, at det er vanskeligt at se, hvordan erhvervsakademiernes begrænsede forskningsmidler skal bidrage til at skabe stærke forskningsmiljøer.

Forskning og udvikling koster penge. For det afsatte beløb er det vanskeligt at sikre kvalitet og omfang af det videngrundlag, der er forudsætning for akademiernes løbende udvikling af deres uddannelser. Ligeså vanskeligt er det for erhvervsakademierne at bidrage med nytænkende resultater til udviklingen af det lokale og regionale erhvervsliv.

Akademiernes konkurrenceevne
Også dette års finanslov kan læses som et symptom på forrige årtiers new public management-tænkning. Globaliseringsaftalen i 2006 satte for alvor gang i en udvikling, der medfører oprettelsen af erhvervsakademierne i 2009.

Oprettelsen af denne nye organisationsform bidrager til dannelsen af en sektor for videregående uddannelser. De mange reformtiltag rummede også ændringer i organisationernes praksisser og procedurer. På universitetsområdet eksempelvis har
vi set fusioner samt modulariserede budgetmodeller kombineret med konkurrenceudsatte forskningsmidler og BFI-lister.

Læs også

Til akademiområdet har man i 2013 tilføjet en forskningsforpligtigelse. Et formål var at skabe den nødvendige FoU-kapacitet i sektoren. Som led i sit internationale OECD-samarbejde har Danmark forpligtiget sig til at afsætte en procent af landets årlige BNP til forskning og udvikling.

OECD's såkaldte Frascati-manual guider indsamling og fortolkning af data, der kan bruges til måling af staters “videnskabelige og teknologiske aktiviteter”. De internationale standarder adapteres til de danske samfundsforhold således, at de understøtter politiske aktørers reformbestræbelser.

Med erhvervsakademiernes forskningsforpligtelse skabte man større ensartethed af standardiserede aktivitetstyper på tværs af sektoren. Med i kølvandet fulgte procesindikatorer.

Uligheder i sektoren forstærkes yderligere i en struktur, hvor akademierne fastholdes i en rolle som universiteternes underleverandører.

Iris Rittenhofer
Fhv. videnchef, ph.d.

Den forbedrede sammenlignelighed af sektorens aktiviteter kombinerede man med den statistiske målbarhed af statens investeringer. Det bidrager til at øge kvaliteten af statens årlige dataleverancer til internationale organisationer. Det bidrager næppe til at udvikle akademiernes konkurrenceevne på forsknings- og udviklingsområdet.

En rolle som underleverandør
Erhvervsakademier er selvejende institutioner. De korte og mellemlange uddannelser samt efteruddannelser er en af erhvervsakademiernes hovedindtægtskilder. Strukturen i sektoren for videregående uddannelser begrænser akademiernes muligheder for at søge offentlige forsknings- og udviklingsmidler på lige fod med andre organisationer. Erhvervsakademier har heller ikke mulighed for at forbedre deres FoU-budget ved at tjene penge på publikationer.

I designet af akademiernes forskningsforpligtigelse har man fra de politiske aktørers side også fulgt en governance-logik. Fra starten havde man lagt op til ,at akademierne også skulle indgå i større FoU- projektsamarbejder med universiteterne.

Akademiernes adjunkter og lektorer bidrager typisk med erhvervskontakter og med dataindsamlingsaktiviteter til disse projektsamarbejder. De faktiske uligheder i sektoren forstærkes yderligere i en struktur, hvor akademierne her fastholdes i
en rolle som universiteternes underleverandører.

I DR2 deadline 25. april taler socialdemokratiets Benny Engelbrecht om en driftfinanslov. Vi kan forstå på ham, at regeringen straks efter dens offentliggørelse vil give sig i kast med at arbejde på en finanslov for 2024. Det var ønskeligt hvis regeringen her aktivt samarbejdede om at aktualisere finansieringen af erhvervsakademiernes merkantile og teknologiske forsknings- og udviklingsaktiviteter. Både hvad angår omfanget af de midler, der afsættes hertil i finansloven, og hvad angår fordelingsnøglen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00