Forskningsråd: Sæt en stopper for flere reformer og justeringer af den uddannelsespolitiske retning

Politikere ser forskning som en løftestang

I 2024 vedtog regeringen en række aftaler og strategier, hvor forskning og innovation spiller en nøglerolle.

Det gælder eksempelvis rumstrategien, iværksætterstrategien, aftalen om antisemitisme, den opdaterede grønne strategi og strategien for life science. Forskning og innovation ses som en løftestang af både Folketing, ministerier og erhvervsliv.

Det var også tydeligt ved den årlige forskningspolitiske prioriteringsproces – forhandlingerne om forskningsreserven – hvor der i 2024 var en ramme på 5,5 milliarder kroner.

I aftalen nævnes hele ti ministerier, som bidrager til at udmønte midlerne. Forskningsreserven bidrager til løsninger på tværs af Slotsholmen. Det gælder ikke mindst inden for velfærdsområderne.

Der blev i aftalen afsat midler til det specialiserede socialområde, ældreområdet, udsathed og mistrivsel. Velfærdsområderne har også optaget Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd i 2024, hvor rådet udgav rapporten 'Forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommunerne'.

Der er fortsat en række strukturelle udfordringer forbundet med forhandlingerne om forskningsreserven.  

Frede Blaabjerg
Formand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Der er imidlertid fortsat en række strukturelle udfordringer forbundet med forhandlingerne om forskningsreserven.

Optakten til forhandlingerne får karakter af en kompliceret dans, hvor en bred vifte af forsknings- og innovationsaktører positionerer sig for at sikre midler til deres område.

Det er ikke en hensigtsmæssig proces, når der skal tages afgørende beslutninger om prioritering af forsknings- og innovationsmidlerne. På den baggrund er det positivt, at der i aftalen blev truffet beslutning om at understøtte uddannelses- og forskningsinstitutionerne med 540 millioner kroner i øgede basisbevillinger.

Institutionerne har behov for at styrke deres autonomi og økonomiske robusthed. Det vil være positivt, hvis dette løft blev gjort permanent.

Rådet bemærker også, at aftalen økonomisk understøtter de ambitioner, der er blevet vedtaget i de senere års strategier. Det gælder eksempelvis kvanteområdet, hvor der med henvisning til kvantestrategien fra 2023 udmøntes 200 millioner kroner i 2025.

Strategierne bidrager dermed til at skabe forudsigelighed i fordelingen af midlerne og reducerer udsving i prioriteringerne.

Uddannelsespolitik stjæler fokus

På trods af både strategier og forskningsreserve må vi konstatere, at forsknings- og innovationspolitikken igen i 2024 har stået i skyggen af uddannelsespolitikken.

Minister, ordførere, erhvervsorganisationer og ledelserne på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne har i løbet af året lagt mange kræfter i at diskutere, hvordan (og om) kandidatreformen kan designes, så den stiller studerende, virksomheder, samfund og institutioner bedre.

Det er opmærksomhed og politisk kapital, der i stedet kunne være blevet brugt på at diskutere, hvordan vi styrker rammerne for dansk forskning og innovation. Det gælder også, når kandidatreformen skal implementeres i de kommende år.

Det bliver en monumental opgave på ganske kort tid at skabe nye, spændende og fagligt robuste uddannelser, etablere partnerskaber med virksomheder og få administrationen bagved til at fungere.

De geopoliske forskydninger har skabt en sikkerhedsrevolution på danske forskningsinstitutioner. Statsborgere fra udvalgte lande udelukkes i stigende grad fra dele af forskningssystemet.  

Frede Blaabjerg
Formand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

De mennesker, som skal få reformen til at blive en succes, er imidlertid de samme, som vi investerer forskningsmilliarder i med en forventning om, at de udvikler løsninger på de store samfundsudfordringer som klima, demokrati, digitalisering, sundhed, forsvar og velfærd.

Der vil i 2025 være betydelige omkostninger forbundet med kandidatreformen – også for forsknings- og innovationsindsatsen.

Forskning er en brik i geopolitiske magtkampe

Hvis blikket hæves fra det nationale til det internationale niveau, så har Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne ændret rammerne for forsknings- og innovationspolitik. Politikområdet er blevet brikker i den geopolitiske kappestrid.

De geopoliske forskydninger har også forårsaget en stille sikkerhedsrevolution på danske forskningsinstitutioner. Statsborgere fra udvalgte lande udelukkes i stigende grad fra dele af forskningssystemet.

Sikkerhedsrevolutionen er "stille", fordi den indføres via administrative systemer, der har til hensigt at højne sikkerheden, men som de facto udelukker visse nationaliteter, fordi det administrativt er besværligt at samarbejde med dem.

På den baggrund bør vi i Danmark stille os selv to spørgsmål:

Kan Danmark forblive konkurrencedygtigt uden samarbejde med globalt førende forskningsmiljøer? Hvis svaret er nej, bør vi udvikle en tilgang, hvor der er forståelse og accept af, at internationalt samarbejde nogle gange vil medføre utilsigtet vidensoverførsel.

Med hvem og hvor vil vi opdyrke nye samarbejder? Når vi afskærer os fra store dele af den globale talentmasse, må vi investere massivt i opbygningen af relationer til nye, opblomstrende forsknings- og innovationsmiljøer.

AI rejser nye spørgsmål

I 2024 har den forsknings- og innovationspolitiske debat endvidere været præget af fremkomsten af værktøjer baseret på generativ kunstig intelligens (AI). Rådet ser på dette område to store forsknings- og innovationspolitiske udfordringer.

På den ene side bør det være en prioritet at sikre en bredere og hurtigere anvendelse af generativ AI i de danske forsknings- og innovationsmiljøer, hvor det er relevant.

På den anden side er der behov for at tænke mere grundlæggende over, hvordan forsknings- og innovationssystemet skal tilpasse sig den hastige udvikling inden for AI.

Vi må forvente, at AI-værktøjerne vil øge produktiviteten, og at vi i fremtiden vil se en yderligere vækst i antallet af publikationer.

Vores system for fagfællebedømmelse er allerede under pres, og man må spørge sig selv, om ikke introduktionen af AI bør føre til reelle ændringer i publikations- og meriteringssystemerne.

Det kommende år bør derfor stå i forskningen og innovationens tegn. Det betyder blandt andet et stop for reformer og justeringer af den uddannelsespolitiske retning.  

Frede Blaabjerg
Formand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Politikerne skylder en samlet politik

Samlet set kommer forsknings- og innovationspolitikken ud af 2024 med hænderne fulde af opgaver og udfordringer. Det er vores opfattelse, at 2025 kommer til at stille endnu større krav.

Der er med andre ord behov for at foretage et gearskifte i forsknings- og innovationspolitikken.

Det kommende år bør derfor stå i forskningen og innovationens tegn. Det betyder blandt andet et stop for reformer og justeringer af den uddannelsespolitiske retning.

Det koster for mange administrative ressourcer i sektoren, og det har vi ikke råd til med de udfordringer, som vi står over for.

Danmark kan med fordel udvikle en visionær, national forsknings- og innovationsstrategi, der både tilgodeser det offentlige system og forbedrer rammerne for private investeringer i forskning og innovation.

Danmarks EU-formandskab i anden halvdel af 2025 giver mulighed for at indhente værdifuld inspiration til denne strategi og sætte et stærkt aftryk på den europæiske dagsorden.

Lad 2025 blive året, hvor Danmark udfolder en samlet forsknings- og innovationspolitik.