Forskere: Videnskabsteori er vigtigere end nogensinde. Det skal ikke erstattes af et generelt filosofikum

Der er med jævne mellemrum blevet udtrykt ønske om at omlægge eller helt afskaffe fagets videnskabsteori. I 2017 satte daværende forskningsminister Søren Pind (V) for eksempel gang i et revisionsarbejde, der dog senere blev opgivet.

Senest har Alternativet inviteret til et arrangement på Christiansborg, hvor et "nyt dansk filosofikum" skal diskuteres.

Forbillederne er det gamle, danske filosofikum – et one size fits all, almentdannende filosofikursus, lig det, der blev afskaffet i 1973 grundet protester fra de studerende – og den norske pendant, der eksisterer den dag i dag.

Som undervisere i fagets videnskabsteori byder vi debatten velkommen. Det er sundt at reflektere over præmissen for en konstruktion som fagets videnskabsteori, men som vi ser det, er den tætte kobling til de enkelte fag helt essentiel for kursernes succes. 

Etik, tværfaglighed og fake news

I december 2025 mødtes undervisere i fagets videnskabsteori fra mere end 30 forskellige uddannelser til symposium i Odense. Vi diskuterede, hvordan kurset er indlejret på forskellige uddannelser, og hvordan man bedst engagerer de studerende.

For os som arrangører viste mødet klart, at der i dag mere end nogensinde er brug for fagets videnskabsteori. Det er der tre gode grunde til.

Videnskaben befinder sig i en kvalitetskrise, blandt andet på grund af AI og en stigende kommercialisering af forskning.

Mads Paludan Goddiksen, Mikkel Willum Johansen, Mickey Gjerris & Martin Marchman Andersen
Hhv. lektorer på Københavns Universitet og lektor på Syddansk Universitet

For det første er det ikke bare nyhedsstrømmen, men også den videnskabelige litteratur, der i dag fyldes med vildledning og urigtige oplysninger. Videnskaben befinder sig i en kvalitetskrise, blandt andet på grund af AI og en stigende kommercialisering af forskning.

Derfor er der akut behov for, at akademikere kan skelne troværdig, videnskabelig viden fra fake news og dårlig forskning.

Her spiller fagets videnskabsteori en vigtig rolle, fordi de studerende får kvalificeret viden om videnskabernes metoder, forskellige vidensformer og kvalitetskriterier, og i, hvad der giver videnskabelig viden sin særlige troværdighed. De lærer at skelne skidt fra kanel, specielt inden for deres eget fag.

Demokratiske forudsætninger

For det andet er det af stor demokratisk betydning, at studerende forstår den rolle, som etiske, politiske og samfundsmæssige værdier spiller i udfoldelsen af deres faglighed. For eksempel er begrebet "bæredygtighed" centralt i den grønne omstilling.

Samfundet efterspørger klare svar på, om byggerier, mælk, flyrejser, landbrugspolitikker og så videre er bæredygtige.

Men svar på den slags spørgsmål vil både rumme en opgørelse af aktivitetens miljøpåvirkning og en værdibaseret vurdering, hvor man blandt andet overvejer, hvilke faktorer det er relevant at inddrage i opgørelsen, og hvordan videnskabelig usikkerhed skal håndteres.

Vores erfaring er, at mange studerende møder op på 2. eller 3. år af deres universitetsuddannelse uden at forstå, at mange af de valg, der træffes i forskning, for eksempel om afgrænsning, metode og tolkning af data, afhænger af de værdier, forskerne bringer med sig.

Samfundsudfordringer kræver tværfaglighed

For det tredje er der i dag brug for, at akademikere ikke blot kan arbejde med snævre faglige problemer, men også løfte blikket og løse større udfordringer, der går på tværs af traditionelle faggrænser.

Det kan være samfundsudfordringer som grøn omstilling, digitalisering og unges mistrivsel, men også komplekse problemer, der udfordrer den enkelte virksomhed eller organisation.

Den slags kan sjældent løses gennem ét fagligt perspektiv, men kræver tværfagligt samarbejde. Fagets videnskabsteori spiller her en vigtig rolle, fordi det giver de studerende en forståelse af fagenes sociologiske struktur og de ofte uudtalte metodiske og etiske antagelser, videnskabelige fagligheder bygger på. Ikke mindst deres egen.

Kurser på universitetsniveau skal være solidt forankrede i de studerendes egen faglighed, hvis de skal opleves som relevante.

Mads Paludan Goddiksen, Mikkel Willum Johansen, Mickey Gjerris & Martin Marchman Andersen
Hhv. lektorer på Københavns Universitet og lektor på Syddansk Universitet

Denne læring kommer ikke af sig selv. Fagets videnskabsteori er for mange studerende et svært kursus, blandt andet fordi det kræver, at de både kender og ser ud over deres egne faglige grænser.

Det kræver tid og støtte fra kompetente undervisere, der både har en dyb forståelse for de studerendes egen faglighed og en faglig tyngde i videnskabsteori.

Selvom der kan være flere forskellige gode måder at sammensætte et videnskabsteorikursus på, er det vores erfaring, at hvis de studerende skal opnå en forståelse af deres eget fag i et alment perspektiv, så skal undervisningen have en tydelig kobling til de uddannelser, kurset dækker.

Det er også klart, at et enkelt kursus ikke kan dække alle relevante videnskabsteoretiske emner. Også derfor er det vigtigt, at indholdet af fagets videnskabsteori vinkles til den specifikke uddannelse. For eksempel er det oplagt, at dyreetik fylder en del på videnskabsteorikurset for kommende dyrlæger, men ikke på kurser for matematikere.

Mere relevant end nogensinde   

Kompetencen til at se sit fag i et større alment perspektiv er i vores øjne helt central for at de studerende kan udføre de opgaver, der venter dem i fremtiden.

Derfor er fagets videnskabsteori efter 25 år mere end nogensinde et relevant og vigtigt element i enhver videregående uddannelse. Men faget skal have plads, ressourcer og faglig forankring både i de enkelte fag og i relevante metafag.  

Allerede i forarbejdet til aftalen om fagets videnskabsteori blev det diskuteret, om man skulle have et mere almendannende kursus, som det, man har i Norge.

Konklusionen var dengang, at der kan være god grund til at styrke almendannelsen, men at det i så fald bør være en opgave for de gymnasiale uddannelser.

Vores erfaringer fra fagets videnskabsteori viser, at perspektiverende kurser på universitetsniveau skal være solidt forankrede i de studerendes egen faglighed, hvis de skal opleves som relevante.