Forskere: Behandling af raske kan komme livsstilssygdomme i forkøbet

Dertil ønsker vi som forskere, at vores forskningsresultater når ud til flest muligt, hvilket yderligere kan afføde skarpt vinklede historier, hvor væsentlige nuancer udelades i en grad, som forskningsresultaterne ikke kan bære.

Selve forskningens troværdighed og dermed opbakning er på spil - til skade for samfundets bedste. Det er samfund, medier og forskere nødt til at tage ansvar for. 

Komplekse problemer kalder på tværfaglighed

Livsstilsændringer og vægttab er virksomme forebyggelsestiltag. Det er et faktum, at disse ændringer for mange aldrig slår an. Og for flertallet, som opnår et vægttab, vedligeholdes det ikke over tid, hvilket blandt andet kan skyldes udfordringer med at vedligeholde livsstilsændringerne og biologiske mekanismer.

Trods virksomme tiltag er udfordringen med forebyggelse af svær overvægt og type 2-diabetes altså ikke løst. Der er således både behov for forskning i mekanismerne bag hvorfor sygdom udvikles, men også i hvordan vi implementerer de tiltag, som vi allerede ved virker, samt nye indsatser.

Grundlæggende søger forebyggelsesforskning at afdække risikoen for og mekanismerne bag udvikling af sygdom. For de fleste af os ligger sygdom – heldigvis – langt ude i fremtiden. I forskningssammenhæng er det en udfordring.

Mange forskningsprojekter inden for forebyggelse har en tidsramme på få år. Det skyldes dels finansiering til forskning, som i høj grad er målrettet kortere projekter, og at forskere ofte sidder i tidsbegrænsede stillinger. Derfor måler mange forskningsprojekter på såkaldte risikomarkører – for eksempel blodsukker eller kolesterol i blodet, som markører for udviklingen af type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

For den enkelte er en forhøjet risikomarkør ikke en garanti for udvikling af sygdom. Den står i et komplekst samspil med livsstil og andre risikomarkører som for eksempel genetik.

For at kunne forudse fremtidig sygdom, må vi forholde os til disse komplekse samspil og involvere mange forskningsmetoder eksempelvis genetiske teknikker, kunstig intelligens og lægevidenskab. Ofte er der behov for store studier, hvor man optimalt set kan måle risikoen for udvikling af sygdomme.

Skal vi behandle raske?

Tanken om at behandle på baggrund af risikoen for at en sygdom vil opstå er for mange abstrakt og er formentlig medvirkende til, at visse typer af forebyggelse har svært ved at slå igennem. Ikke desto mindre er forebyggelse netop “at behandle en tilstand, som endnu ikke er opstået”. Og ofte en tilstand, som kun med lille sandsynlighed vil opstå i fremtiden.

Det ses blandt andet fra kolesterolsænkende medicin, som hverken påvirker sygelighed eller livskvalitet lige nu, men reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom på sigt.

Fremtiden kræver, at forskningen prioriteres.

Ole Emil Andersen og Jonas Salling Quist
Hhv. ph.d.-studerende og seniorforsker

Fra samfundets perspektiv kan der være store økonomiske og folkesundhedsmæssige gevinster ved at reducere risikoen for udvikling af en given sygdom med for eksempel fem procent.

Samtidig kan det for den enkelte person virke omsonst at blive sygeliggjort og opstarte behandling eller omlægge sin livsstil, fordi man teoretisk set i en ud af 20 tilfælde vil udvikle sygdommen.

Livsstilsændringer er i dag en hjørnesten i forebyggelsen af overvægt og type 2-diabetes, men de er svære at efterleve.

De seneste år er der kommet effektiv medicin til behandling af svær overvægt og type 2-diabetes. Herunder medicin som potentielt også kunne anvendes til forebyggelse. Det åbner op for spørgsmålet, om vi i højere grad end hidtil skal medicinere raske mennesker for at forebygge overvægt og type 2-diabetes?

Det kan lyde som et markant skridt, men mange tager i dag vitaminpiller i troen om, at det holder dem raske og forebygger sygdom. Hvis bivirkninger og pris var sammenlignelige, hvor er forskellen så egentlig?

Forskning i forebyggelse giver løsninger

Medicinalvirksomheder er dygtige til at innovere og forske, men har naturligvis kommercielle interesser.

Samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og medicinalvirksomheder kan være gunstige for udvikling og gennemførsel af store, langvarige forebyggelsesstudier, hvor både samfundets og virksomhedens interesser tilgodeses.

I Danmark er vi stærke inden for forskning i type 2-diabetes og overvægt. Det skyldes blandt andet det danske sundhedssystem, en stærk forskningstradition og virksomheder som Novo Nordisk. Men vi er ikke i mål.

Fremtiden kræver, at forskningen prioriteres. Det kræver også, at forskere, fonde og samfund er opmærksomme på kompleksiteten og udfordringerne, som vi står overfor. Udfordringer, som vi mener kalder på projekter, som involverer flere fagligheder og flere store langvarige studier inden for forskningen i forebyggelse af type 2-diabetes og svær overvægt.