IT-Universitetet: Gruppearbejde og holdånd kan ikke digitaliseres

DEBAT: Online undervisning kan godt erstatte overførslen af viden fra underviser til studerende. Med værktøjer som Zoom og Teams har ikke en løsning på, hvordan det sociale aspekt af studielivet kan gøres digitalt, mener IT-Universitetet.

Af Aske Kammer og Martin Zachariasen
Hhv. studieleder, IT-Universitetet og rektor, IT-Universitetet

Nogle har kaldt det verdenshistoriens største eksperiment i online undervisning.

Andre har kaldt det ren overlevelse.

Uafhængigt af perspektiv er det dog sikkert, at digitalisering i uhørt hast og fuld skala har været en bunden opgave for den danske undervisningssektor over det seneste par måneder.

Da statsministeren på pressemødet om aftenen 11. marts 2020 meddelte nedlukningen af store dele af den offentlige sektor og af det danske samfund i det hele taget, overgik alle danske universiteter fra den ene dag til den anden til online aktiviteter.

Nu er vi mere end to måneder inde i nedlukningen.

Semestret er ved at være slut, og det store spørgsmål er, hvad vi så har lært af at afvikle universiteternes aktiviteter online – og hvordan har det ændret de studerendes mulighed for læring?

Erfaringer med e-undervisning
På IT-Universitetet i København har vi gjort os en række erfaringer med, hvad online undervisning kan, og hvad det ikke er så godt til. Nedlukningen har på godt og ondt trukket forskellene på vores almindelige undervisning og online undervisning ganske klart op.

Vi bilder os ind, at andre kan have glæde af disse overordnede erfaringer – og selvom evalueringsarbejdet fortsat er i gang, kommer her vore umiddelbare bud på glæder og sorger ved at undervise online i stor skala.

Først og fremmest har omlægningen til online undervisning vist noget, som vi nok egentlig godt vidste i forvejen – nemlig at de traditionelle forelæsninger (envejskommunikation fra en forelæser til de beundrende studerende) rimeligt smertefrit kan afholdes online.

Det er udmærket muligt for hundredvis af studerende at lytte til en forelæser online, og chat- og kommentar-funktionerne i videokonference-værktøjerne gør det relativt nemt for underviseren at tage spørgsmål fra de studerende.

Øget digital deltagelse
Dertil har online undervisning den gevinst, at den kan optages. Det betyder, at eksempelvis studerende med børn kan gå til deres forelæsninger på de tidspunkter, som passer bedst ind i et presset familieliv.

Den digitale afholdelse kan også tage noget af den sociale angst (i mangel af bedre ord) ud af undervisningssituationen.

Nogle studerende finder det ganske grænseoverskridende og nærmest angst-fremkaldende at række hånden op og stille et spørgsmål i et fyldt auditorium. For denne gruppe er muligheden for at stille spørgsmål gennem en chatfunktion en kærkommen mulighed for ”ufarlig” deltagelse.

Lidt i samme boldgade har nogle undervisere oplevet, at der faktisk kommer flere studerende til deres forelæsninger, når de foregår online, og at de fremmødte ovenikøbet er mere aktivt deltagende.

Læring i andre rum
Der er imidlertid også grænser for online undervisningens herligheder. Og hvis der er ét forhold, som nedlukningen har gjort umådeligt klart, er det vigtigheden af det sociale rum omkring undervisning og læring.

Den digitale undervisning kan måske godt erstatte transmissionen af information fra underviser til studerende – men gruppe- og projektarbejde, hvor studerende arbejder sammen, har vist sig mere vanskeligt.

Zoom og Teams kan simpelthen ikke træde i stedet for det fysiske møde, hvor man lige diskuterer noget med sidemanden eller sidder samlet omkring et bord for at løse en opgave.

Læring er ikke kun det, som foregår i undervisningslokalet på et skemalagt tidsrum. Læring er også det, som sker mellem studerende på tværs af hold, uddannelser og årgange.

Når de smalltalker på gangene, lige vender et eller andet i køen til universitetets kaffebar eller deltager i aktiviteter uden for undervisningen, er det også sociale rum, hvor der finder læring sted.

Og dét kan online undervisning altså ikke erstatte.

Den menneskelige dimension
Mennesket er et socialt væsen, og behovet for socialt samvær har været svært at opfylde på et nedlukket universitet.

Det ved alle, der har deltaget i en fredagsbar på Zoom, hvad end de er tilknyttet et universitet eller en hvilken som helst anden arbejdsplads. Fysisk kontakt og fysisk fællesskab er vigtigt og motiverende for de fleste mennesker.

På ITU har vi oplevet, at mange studerende af mange gode årsager har slukket deres webcams, når de gik til forelæsninger. De ville beskytte deres privatliv, skåne deres båndbredde, kunne sidde i pyjamas og med morgenhår uden at blive afsløret.

Men en utilsigtet konsekvens har været, at de heller ikke har kunnet se hinanden, og at ”holdånden” i undervisningsrummet dermed blev udfordret.

Var studiekammeraterne der overhovedet, og syntes de også, at det var svært?

Studerende vil se hinanden
På nogle hold gav vores studerende hinanden håndslag på, at nu ville de altså tænde deres kameraer igen – netop for at kunne få en fornemmelse af hinanden.

Dette står for os som et eksempel på, hvad det er, der mangler eller kun kan opnås i svag afglans ved online undervisning.

Alle, som engang selv har været unge eller blot i det mindste har læst Harry Potter-bøgerne, ved, at det at studere ikke blot er et spørgsmål om at tilegne sig viden og kompetencer.

Det er også i studietiden, man dannes som menneske. Det er også der, man former venskaber, samarbejdsrelationer og kærlighedsforhold, som man har med sig resten af livet.

Og mens overførslen af viden nok har været rimeligt vellykket over det seneste par måneder, er der en social og menneskelig udfordring her, som de digitale værktøjer ikke er løsningen på.

Forrige artikel Debat: Vi skal nuancere ideal­forestillingen om den gode studerende Debat: Vi skal nuancere ideal­forestillingen om den gode studerende Næste artikel Djøf: Coronakrisen truer overgangen fra studieliv til arbejdsmarked Djøf: Coronakrisen truer overgangen fra studieliv til arbejdsmarked
Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

UDSPIL: Venstre foreslår i sit udspil til finansloven at beholde det forhøjede fradrag for virksomheders forskning og innovation. Partiet vil også have en handlingsplan for at få et nyt EU-forskningsagentur placeret i København