IT-Universitetet: Gruppearbejde og holdånd kan ikke digitaliseres

Af Aske Kammer og Martin Zachariasen
Hhv. studieleder, IT-Universitetet og rektor, IT-Universitetet

Nogle har kaldt det verdenshistoriens største eksperiment i online undervisning.

Andre har kaldt det ren overlevelse.

Uafhængigt af perspektiv er det dog sikkert, at digitalisering i uhørt hast og fuld skala har været en bunden opgave for den danske undervisningssektor over det seneste par måneder.

Da statsministeren på pressemødet om aftenen 11. marts 2020 meddelte nedlukningen af store dele af den offentlige sektor og af det danske samfund i det hele taget, overgik alle danske universiteter fra den ene dag til den anden til online aktiviteter.

Nu er vi mere end to måneder inde i nedlukningen.

Læring er ikke kun det, som foregår i undervisningslokalet på et skemalagt tidsrum. Læring er også det, som sker mellem studerende på tværs af hold, uddannelser og årgange.

Aske Kammer og Martin Zachariasen
Hhv. studieleder, IT-Universitetet og rektor, IT-Universitetet

Semestret er ved at være slut, og det store spørgsmål er, hvad vi så har lært af at afvikle universiteternes aktiviteter online – og hvordan har det ændret de studerendes mulighed for læring?

Erfaringer med e-undervisning
På IT-Universitetet i København har vi gjort os en række erfaringer med, hvad online undervisning kan, og hvad det ikke er så godt til. Nedlukningen har på godt og ondt trukket forskellene på vores almindelige undervisning og online undervisning ganske klart op.

Vi bilder os ind, at andre kan have glæde af disse overordnede erfaringer – og selvom evalueringsarbejdet fortsat er i gang, kommer her vore umiddelbare bud på glæder og sorger ved at undervise online i stor skala.

Først og fremmest har omlægningen til online undervisning vist noget, som vi nok egentlig godt vidste i forvejen – nemlig at de traditionelle forelæsninger (envejskommunikation fra en forelæser til de beundrende studerende) rimeligt smertefrit kan afholdes online.

Det er udmærket muligt for hundredvis af studerende at lytte til en forelæser online, og chat- og kommentar-funktionerne i videokonference-værktøjerne gør det relativt nemt for underviseren at tage spørgsmål fra de studerende.

Øget digital deltagelse
Dertil har online undervisning den gevinst, at den kan optages. Det betyder, at eksempelvis studerende med børn kan gå til deres forelæsninger på de tidspunkter, som passer bedst ind i et presset familieliv.

Den digitale afholdelse kan også tage noget af den sociale angst (i mangel af bedre ord) ud af undervisningssituationen.

Nogle studerende finder det ganske grænseoverskridende og nærmest angst-fremkaldende at række hånden op og stille et spørgsmål i et fyldt auditorium. For denne gruppe er muligheden for at stille spørgsmål gennem en chatfunktion en kærkommen mulighed for ”ufarlig” deltagelse.

Lidt i samme boldgade har nogle undervisere oplevet, at der faktisk kommer flere studerende til deres forelæsninger, når de foregår online, og at de fremmødte ovenikøbet er mere aktivt deltagende.

Læring i andre rum
Der er imidlertid også grænser for online undervisningens herligheder. Og hvis der er ét forhold, som nedlukningen har gjort umådeligt klart, er det vigtigheden af det sociale rum omkring undervisning og læring.

Den digitale undervisning kan måske godt erstatte transmissionen af information fra underviser til studerende – men gruppe- og projektarbejde, hvor studerende arbejder sammen, har vist sig mere vanskeligt.