IT-universitetet: It-forskning er afgørende for Danmarks vækst

Af Jens Christian Godskesen
Prorektor for IT-universitet

Digitaliseringen er i fuld sving og giver en enorm efterspørgsel på it-løsninger, som kan skabe værdi for både borgere, virksomheder og offentlige organisationer.

Det er derfor ikke overraskende, at it og digitalisering er et hovedtema i Forsk2025-kataloget. It indgår i større eller mindre grad i samtlige af katalogets fire hovedtemaer og i stort set alle dets 19 forskningstemaer.

Det er et udtryk for, at de 476 bidrag fra erhvervsliv, organisationer, kommuner, regioner og forskningsinstitutioner og mange andre, som bidrog til udarbejdelsen af kataloget, har en forventning til, at it kan skabe værdi i både den private og offentlige sektor.

I det forrige katalog, Forsk2020, blev it primært set som et hjælpeværktøj, der skulle være med til at skabe løsninger inden for eksempelvis sundhed, energi og transport og den offentlige sektor.

Nu er it blevet et selvstændigt forskningstema (”Danmark som digitalt foregangsland”) under hovedtemaet ”Nye teknologiske muligheder”. Det er en vigtig nyskabelse og en anerkendelse af, at der skal meget mere selvstændig it-forskning til.

Forskning, der kræver dyb viden og indsigt i it, og som skabes på egne præmisser, vil generere bedre løsninger. Løsninger som vil kunne anvendes tværfagligt inden for og på tværs af mange sektorer.

Jens Christian Godskesen, prorektor for IT-universitet

Ét er nemlig at skulle bidrage til konkrete løsninger inden for en given sektor på dennes præmisser. Noget helt andet er det at forske og skabe ny dyb viden og generiske løsninger på it-teknologiens egne præmisser.

Forskning i big data

Forskning, der kræver dyb viden og indsigt i it, og som skabes på egne præmisser, vil generere bedre løsninger. Løsninger som vil kunne anvendes tværfagligt inden for og på tværs af mange sektorer. Desuden vil megen ny indsigt i it og digitalisering næppe opstå, hvis forskningen ikke får lov til at udvikle sig på teknologiens egne præmisser.

For eksempel har it-forskning inden for ’big data’, kunstig intelligens og softwareudvikling skabt generiske metoder, som kan anvendes inden for mange forskellige sektorer. Men det er ikke lige så sandsynligt, at tilsvarende metoder med multiple anvendelsesmuligheder ville opstå i et tværfagligt forskningsprojekt.

It-forskningen skal naturligvis stadig bidrage til at skabe løsninger i samarbejde med alle sektorer og på tværs af sektorer. For eksempel er det vigtigt med intelligente it-systemer for at opnå en effektiv forbrug af energi, når det gælder fremtidens bygninger og byers infrastruktur.

It kommer også til at spille en væsentlig rolle i forhold til effektivisering og optimering af transport og logistik. It kommer til at være en afgørende faktor, når det handler om at opnå en effektiv offentlig sektor i et højdigitaliseret samfund. For eksempel er it-systemer centrale for, at vi kan have et borgernært og effektivt sundhedsvæsen. Og endelig bliver it og digitalisering helt afgørende for succes hos fremtidens produktionsvirksomheder.

Afgørende at prioritere forskningen

It er en uundværlig drivkraft for forandring, innovation og økonomisk vækst, og Danmark har et uudnyttet potentiale til at øge den gavn, som it-forskning leverer til samfundet. Skal potentialet forløses, kræver det strategisk høj prioritering af it-forskning, både som selvstændigt forskningstema og lige så vigtigt som et område, der bidrager til de mange andre forskningstemaer i Forsk2025-kataloget, hvor digitalisering spiller en afgørende rolle.

Forskningsinstitutionerne har naturligvis selv et ansvar for at prioritere deres forskningsmidler til fordel for mere it-forskning, og det sker allerede i nogle tilfælde. Som nævnt her på Altinget vil Aarhus Universitet investere betydeligt i it-forskning og -uddannelse de kommende år.

På IT-Universitetet benytter vi selvsagt alle vores forskningsmidler på it-forskning, men de seneste års vækst har vi selvfinansieret ved at trække på egenkapitalen. Det er en stakket frist – hvis det nuværende niveau af vores it-forskning skal bibeholdes, er det nødvendigt at få tilført flere forskningsmidler.

Hvis Danmark skal forblive et velfærdssamfund – og et digitalt foregangsland – er det afgørende, at regeringen og beslutningstagerne for både offentlige og private fonde prioriterer it-forskningen, når forskningsmidlerne fordeles.