John Brædder: Økonomi må ikke spænde ben for lokale uddannelser

DEBAT: Uddannelser er med til at sikre lokal arbejdskraft og udvikling. Så selvom omkostningerne er højere, når uddannelser skal drives uden for de største byer, har landdistrikterne brug for en håndsrækning, skriver John Brædder fra Guldborgsund Kommune.

Af John Brædder (G)
Borgmester, Guldborgsund Kommune

Demografien i en kommune som Guldborgsund fortæller sådan set hele historien.

Vi får stadig flere ældre, men antallet af unge følger ikke med. De rykker nemlig til de store byer for at læse.

Provinskommunerne skal derfor finde nye metoder til at tiltrække tilflyttere, for ellers vil vi for alvor komme til at mangle hænder og økonomi i de kommende år.

Er svaret på befolkningsudviklingen så at flytte uddannelser ud i provinsen?

Ja, det er da så bestemt en del af svaret. Jeg har et helt konkret forslag – en gulerod, som jeg vender tilbage til.

Studerende bosætter sig permanent
Først vil jeg vise tallene for, hvorfor uddannelser er en vigtig del af svaret på befolkningsudviklingen.

I november 2018 lavede Damvad Analytics en analyse af professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender. Jeg havde inden analysen en klar opfattelse af, at mange studerende bliver boende i det område, hvor de har uddannet sig.

De skaber sig jo et netværk lokalt i studietiden, og mange har nok også fået øjnene op for jobmulighederne – og måske endda sikret sig en jobkontrakt. Men at det er så mange, der bliver boede i uddannelseskommunen, har overrasket mig.

Analysen fastslår, at otte ud af ti studerende ét år efter endt uddannelse stadig bor i den kommune, de har uddannet sig i. Af dem, som flyttede til kommunen, da de skulle begynde at læse, er det to ud af tre, der bliver boende.

Så ja, uddannelse kan være med til at sikre befolkningsudviklingen i yderkommunerne.

Nogle uddannelser hører til lokalt
Men det er ikke nok at sikre et udbud af uddannelser ude lokalt. Det er også vigtigt at se på, hvilke uddannelser der lander i hvilke dele af Danmark. Det kan nemlig være et parameter for, om provinsen kommer med på a-holdet eller b-holdet, når det kommer til udvikling.

Vi er nødt til at kigge på, hvilke behov der møder os de kommende 10-20-30 år.

For eksempel er det for mig helt oplagt, at man skal kunne uddanne sig til fængselsbetjent på Falster. Vi har landets nyeste og mest moderne superfængsel, og der mangler fængselsbetjente.

Hvorfor ikke kigge på ovenstående tal? Mon ikke fængselsbetjentene også ville blive boede i nærheden af det sted, hvor de kan få arbejde?

Jeg har et stort ønske om, at man gør op med den nuværende, men forældede, dimensioneringsmodel, så man i en ny model i højere grad understøtter mindre uddannelser i provinsen.

Man bør lytte langt mere til de virksomheder og de arbejdspladser, der ligger lokalt, og kigge på det lokale arbejdskraft- og uddannelsesbehov, så man uddanner til udvikling og ikke afvikling.

Vi sørger for faciliteter til universitetsstuderende
Og nu til mit forslag: Vi ved, at vi har et kæmpe behov for flere faglærte til at dække virksomhedernes efterspørgsel, men provinsen har også brug for mere akademisk arbejdskraft. Jeg mener, at man skal give universiteterne og de højere læreanstalter i de store byer en økonomisk gulerod, som kan få dem til at lægge filialer af deres uddannelsesinstitutioner i provinskommunerne.

Her i Guldborgsund Kommune skal vi nok sørge for at finde lokaliteterne, hvis universiteterne er klar til at rykke til Sydhavsøerne.

Vi har allerede indledt et tættere samarbejde med RUC, hvor studerende laver projekter og specialer i Guldborgsund Kommune. Jeg ser gerne, at det samarbejde tager endnu mere fart og tages til nye højder.

Samtidig skal man kigge på de rammevilkår, som uddannelsesinstitutionerne arbejder under. Mindre, lokale uddannelser vil være dyrere at udbyde end uddannelser, der udbydes i de fire største byer med masser af studerende.

Jeg har den klare holdning, at det bør tælle mere, at der er et bredt udbud af uddannelser i hele landet, som kan være med til at sikre lokal arbejdskraft fremadrettet og udvikling af landdistrikterne.

Vil man give landdistrikterne en håndsrækning, så er uddannelsesområdet altså i den grad et sted at satse. Hidtil har et kortsigtet fokus på pengepungen vejet tungere end udviklingen og fremtiden for landdistrikterne.

Forrige artikel Dansk Erhverv til regeringen: Hæv ambitionerne for life science-branchen Dansk Erhverv til regeringen: Hæv ambitionerne for life science-branchen Næste artikel DI: Vandsektoren tørster efter flere teknisk uddannede DI: Vandsektoren tørster efter flere teknisk uddannede
Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

TEMADEBAT: Der er cirka ti år til, at udledningen af drivhusgasser skal være sænket med 70 procent, ifølge regeringens målsætning. Der kræver endnu ukendte virkemidler. Altinget Forskning spørger i de kommende uger, hvordan forskningen skal bidrage til kampen mod klimakrisen.