KL: Centralisering risikerer at skabe skævhed

Af Thomas Gyldal Petersen og Leon Sebbelin
Hhv. formand for KL’s Børn og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev og formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild

KL offentliggjorde i januar måned en undersøgelse, der endnu engang viser, at vi ikke er lykkedes med at bryde den sociale arv, når det kommer til uddannelse.

Godt nok får mange flere en ungdomsuddannelse i dag, men det er stadig alt for afhængigt af dine forældres uddannelsesbaggrund. Det er ikke godt nok.  

Der er mange ting, som skal gøres, for at vi kommer det til livs, og i KL er vi derfor også meget optaget af kvaliteten i vores dagtilbud og skoler. Men hvorvidt du påbegynder en uddannelse og gennemfører den, afhænger også af geografi.

De unge falder fra, hvis der er for langt.

Vi har en gruppe af unge, som ikke er særlig mobile, og for hvem en høj grad af centralisering af uddannelsesinstitutionerne betyder, at de ikke får en uddannelse. 

Der er derfor også et klart rationale i at placere uddannelser, hvor efterspørgslen på arbejdskraften er. Med den centralisering, der er sket af specielt ungdomsuddannelser, men også på dele af de videregående uddannelser, risikerer vi at skabe skævhed i Danmark.

Thomas Gyldal Petersen og Leon Sebbelin
Hhv. formand for KL’s Børn og Undervisningsudvalget og borgmester i Herlev Kommune og formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild Kommune

Stærke kræfter i spil
Derfor gør det en forskel, hvor uddannelsesinstitutionerne er placeret i landet. Det gør det, både fordi vi skal have alle unge med, men også fordi vi skal sikre arbejdspladser og attraktive lokalmiljøer i hele landet.  

Når man er oppe imod stærke kræfter som urbanisering og dobbelturbanisering til provinsbyerne fra landdistrikterne, betyder det meget for et områdes attraktivitet, bosætning og tiltrækning af arbejdskraft til erhvervsliv såvel som offentlige institutioner, at der er uddannelsesinstitutioner i nærheden.  

Dertil kommer hele rekrutteringsspørgsmålet i overgangen fra uddannelse til job. På det kommunale arbejdsmarked mærker vi tydeligt, når uddannelserne bliver centraliseret.

Et eksempel er de lærere, der blev uddannet i Holbæk eller Haslev i perioden fra 2007 til og med 2010. Halvdelen arbejdede i 2017 i enten uddannelseskommunen eller en af nabokommunerne.

Hele 63 procent af lærerne på folkeskolerne i Holbæk er uddannet på byens seminarium.

Læreruddannelserne i både Holbæk og Haslev er nu lukkede med den tydelige konsekvens, at det er blevet sværere at rekruttere lærere til kommunens skoler.

Placering af uddannelser betyder noget for virksomheder
Det samme er jo tilfældet på det private arbejdsmarked. Mange kommuner oplever, at deres lokale virksomheder har svært ved at rekruttere relevant arbejdskraft.

Det er også et tema, der arbejdes med at finde løsninger på i Business Regionerne, og som også vil være et tema, de nye erhvervshuse har fokus på. Det er selvfølgelig særligt udtalt for bestemte brancher, men det er jo ikke ligegyldigt, hvor i landet virksomheden er placeret, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.

Virksomheder, der er placeret tæt på relevante uddannelsesinstitutioner, har også større mulighed for at have interaktion med de unge under uddannelsen i forbindelse med praktikforløb eksempelvis.

Det kan have stor betydning, at de studerende får kendskab til de lokale virksomheder under uddannelsen. Også fordi det ikke kun er, når uddannelsen er afsluttet, at de nyuddannede ser sig om efter en arbejdsplads. 

Centralisering kan skabe skævhed
Der er derfor også et klart rationale i at placere uddannelser, hvor efterspørgslen på arbejdskraften er. Med den centralisering, der er sket af specielt ungdomsuddannelser, men også på dele af de videregående uddannelser, risikerer vi at skabe skævhed i Danmark.

Det skal være attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i hele landet, og derfor skal der være uddannelsestilbud i hele landet. Men det skal selvfølgelig give mening, så vi sikrer et fortsat fokus på kvalitet, men også at vi sikrer, at rekrutteringsgrundlaget følger med.

For udflytning af uddannelsesinstitutioner er ikke et vidundermiddel, der per automatik sikrer befolkningstilvækst i alle egne af landet. Det er snarere et greb ud af mange.