Sådan slukker Finansministeriet fagministrenes drømme om flere penge

Konfrontationer i Finansministeriet 
Christopher Arzrouni fortæller, at fagministrene er hyppige gæster i Finansministeriet i især marts.  

Her har ministerierne nemlig fået at vide, hvor mange penge de som udgangspunkt har at rutte med på næste års finanslov.  

Nogle kæmper for at få flere penge. Andre for at undgå Finansministeriets bebudede besparelser.  

Den tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard, der i dag er finansordfører for De Radikale, husker tydeligt konfrontationerne med Finansministeriet fra sin tid som minister.  

For ham var førsteprioriteten “at sikre baseline".

”Man kæmper for eksempel for at beholde de bevillinger og puljer, der udløber på næste års finanslov. Finansministeriets modsvar til det er ofte flere besparelser og effektiviseringer." 

"Der er altid en kæmpe kamp om at beholde grunddriften i de enkelte ministerier,” siger Martin Lidegaard, der tidligere har kritiseret Finansministeriet for at blande sig for meget i fagministeriernes politik.  

Kommuner og regioner vil også have flere penge  
I juni skal regeringen – med finansministeren i spidsen – forhandle den årlige økonomiaftale på plads med kommunerne og regionerne.  

Ifølge Christopher Arzrouni er dynamikken den samme som med fagministrene under finansloven: Kommunernes Landsforening og Danske Regioner kommer med hatten i hånden, og finansministeren passer på pengene.  

”Regeringens forhandlinger med KL og Danske Regioner fungerer ved, at de som oftest kommer og beder om flere penge til deres aktiviteter. Så foreslår regeringen som regel, at de i stedet selv finder pengene ved at effektivisere,” siger han og fortsætter: 

”Det kan også være, at regeringen for eksempel vil have regionerne til at bekæmpe kræft mere effektivt. Og så giver man dem til gengæld nogle friere rammer eller noget mere økonomi til at gøre det. Det er sådan set en meget banal forhandlingssituation, hvor finansministeren ligesom med fagministrene skal sørge for, at pengene passer i sidste ende,” siger Christopher Arzrouni.