L&F: Efterslæbet i forskning inden for landbruget skal indhentes

DEBAT: Der er et stort efterslæb på investeringerne i landbrugsforskning. Med mere og målrettet forskning i landbruget kan vi nå klimamål og samtidig skabe vækst, skriver Anders M. Klöcker og Niels Peter Nørring.

Af Anders M. Klöcker og Niels Peter Nørring
Henholdsvis erhvervspolitisk områdedirektør og klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

1.000.000.000 kroner ekstra til grøn forskning lyder umiddelbart af meget.

Men faktum er vel, at ingen tror på, at vi når i mål med klimareduktionen uden en massiv satsning på forskning.

Både nye og eksisterende forsknings- og udviklingsmidler er en forudsætning for at nå 70 procents reduktion i 2030 og ikke mindst for at nå klimaneutralitet i 2050.

Halvt i mål
I landbruget fastslog vi allerede tidligere på året, at klimaneutralitet i 2050 er vores ambition. Med udbredelse af den viden og de metoder og teknologier, vi har i dag, forventer vi at kunne nå halvt i mål.

Hvordan vi kommer det sidste, svære stykke, ved vi ikke.

At finde svarene kræver efter vores opfattelse en massiv, visionær og strategisk forsknings- og innovationsindsats i et konstruktivt og målrettet samarbejde mellem det offentlige og det private.

Derfor er regeringens nye, grønne forskningsmilliard yderst velkommen, og vi hæfter os ved, at regeringen har samme mål som os: at klimaindsatsen hverken skal koste vækst eller skade vores velfærdssamfund.

Qua det faktum, at landbruget kan noteres for cirka 20 procent af de udledte klimagasser i Danmark, er sektoren en afgørende brik for, at vi sammen når reduktionsmålene.

Samtidig kan en holistisk tilgang til klimaudfordringen være til gavn for samfundet, for mens landbruget på den ene side udgør en udfordring for klimaet, så udgør vi på samme tid et kæmpe samfundsmæssigt potentiale. Tag bare hele bioenergiområdet, hvor landbruget kan være med til at sikre en omstilling fra fossile brændstoffer til biobrændstoffer.

Efterslæb skal indhentes
Der er imidlertid et stort efterslæb på investeringerne i landbrugsforskning, hvilket bekræftes af tal fra DEA/CBS.

De dokumenterer, at forskningsbevillingerne til jordbrugs- og veterinærvidenskab i 2017 er lavere end ti år tidligere, mens alle andre områder i samme periode er vokset mellem 28 procent (humaniora) og hele 122 procent (sundhedsvidenskab).

Trods det markante efterslæb er der dog fortsat et godt udgangspunkt for investeringerne. Dansk landbrugsforskning er – i hvert fald lidt endnu – af meget høj international kvalitet. Samtidig viser private fonde betydelig vilje til at investere markant i forskning vedrørende landbrug og klima.

Viljen fra fondene beror dog på, at der politisk vises en tilsvarende vilje, herunder at de senere års efterslæb ikke mindst i forskningsinfrastrukturen indhentes.

Det offentlige skal altså have gjort sit hjemmearbejde ved at sørge for basisfinansiering og infrastruktur:

  • Bevillingerne må ikke ryge op og ned, som vinden blæser.
  • Der skal være adgang til avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter og pilot plants.
  • Adgang til forskningsinfrastruktur er også væsentligt i forhold til at tiltrække og fastholde talenter.
  • Forskningsinfrastrukturerne skal være langsigtede og åbne for alle, og finansieringen skal inkludere fast personale, som kan betjene og vedligeholde infrastrukturen.

Muligheder i landbruget
Det aktuelle forskningsmæssige efterslæb står i kontrast til, at vi i Danmark har en international styrkeposition og milliardeksport fra fødevareklyngen, og at vi har verdens vel nok mest videnbaserede landbrug.

Vi dyrker jorden og producerer fødevarer ud fra viden og metoder udviklet gennem forskning. Disse løsninger eksporterer vi til andre lande.

Derfor ser vi store muligheder for at vende den nuværende klimaudfordring til muligheder for eksport af fødevarer, viden og teknologier. Vores løsninger kan sættes i spil og være med til at drive resten af verden fremad, til gavn for velfærden og væksten i det danske samfund.

Med en forskningsindsats på landbrugs- og fødevareområdet kan den danske regering således sikre ikke bare promiller nationalt, men procenter globalt, for klimaet kender som bekendt ingen grænser.

Forrige artikel Icrofs: Ny forskning skal fremtidssikre økologien Icrofs: Ny forskning skal fremtidssikre økologien Næste artikel Ungeklimarådet: Vi har ikke tid til at forske os ud af klimakrisen Ungeklimarådet: Vi har ikke tid til at forske os ud af klimakrisen
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det synes som om, at "økologer" nu om dage fuldstændigt har glemt, at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus det økologisk bevidste samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.