Debat

LVS: Gencenter er vigtig for personlig behandling af borgerne

DEBAT: Meningsdannere fik med misforståede opfattelser for meget plads i debatten om Nationalt Genom Center. Centeret er afgørende for fremtidens behandlinger, mener Lægevidenskabelige Selskaber.

Nyt genomcenter er et skridt mod udviklingen af personlig diagnostik og behandling, skriver Lægevidenskabelige Selskaber.
Nyt genomcenter er et skridt mod udviklingen af personlig diagnostik og behandling, skriver Lægevidenskabelige Selskaber.Foto: Larry Downing/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Ullum
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

Nationalt Genom Center er en afgørende brik i fremtidens bestræbelser på at skaffe bedre og mere personlige behandlinger til danskerne. Så enkelt kan det egentlig siges.

Hvis vi ikke har et nationalt program for udviklingen af personlig medicin, skal vi om få år til udlandet for at købe den viden og de behandlinger, som danskerne efterspørger.

Men centeret, som det er etableret nu, kan ikke stå alene. Det er en start, som vi hurtigt skal bruge til at komme videre.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Selve processen frem mod etableringen af Nationalt Genom Center er udtryk for, hvordan et åbent pluralistisk demokrati fungerer.

Vidtgående hensyn til stærke meningsdannere
Stærke meningsdannere får meget plads i debatten, og der bliver taget vidtgående hensyn til udefinerbare, men forståelige følelser og utryghed ved brugen af data, inklusive misforståede opfattelser af, at politiet kan gå på datafangst.

Store potentialer bliver let til tabte muligheder, hvis modtageren ikke vil have pakken.

Henrik Ullum
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

Det går imod holdningen hos os forskere om, at det ville være et svigt over for patienterne ikke at bruge deres data til at udvikle bedre behandlinger. Det er landet i en model, der er balanceret, giver bedre sikkerhed og er bakket op af et meget bredt politisk flertal.

Men vi får kun udnyttet potentialet i de nye teknologier fuldt ud, hvis vi også tager de næste skridt fra genetikken. For at genetik kan blive til personlig medicin, er der brug for at inddrage en lang række andre datakilder.

Vi taler om klinisk relevante data såsom journaldata, laboratoriedata, billeddiagnostik og nye omics-data baseret på biobankprøver.

Vi skal bruge alle disse data for bedre at kunne forudsige den enkelte patients sygdomsprofil og finde frem til den bedste behandling. Ved et ensidigt fokus på genetikken får vi ikke indløst potentialet i genomisk medicin.

Det er i kombinationen af genetiske data og kliniske data, at de nye indsigter opstår.

Læs også

Brug for fortsat forskning
Vi har taget et første skridt mod udviklingen af personlig diagnostik og behandling, men der er brug for fortsat forskning, så vi kan skræddersy behandlinger inden for endnu flere sygdomsområder.

Derfor skal vi systematisk indsamle biobanker, så vi får det nødvendige forskningsmateriale til at understøtte udviklingen af morgendagens behandlinger.

Datastøttecentrene, der skal etableres, får en central rolle i at understøtte både de forskende og behandlende lægers involvering i udviklingen.

De skal sørge for en tæt dialog mellem parterne og sørge for, at afstanden bliver så kort som mulig – faglig set.

Det skal følges op af et øget fokus på uddannelse af sundhedspersonale, der kan varetage og udnytte de nye muligheder i behandlingen.

Frygt bliver let pisket op
Sidst, men ikke mindst, så skal der gøres en målrettet indsats for at få patienterne til at tage de nye teknologier til sig.

Processen omkring Nationalt Genom Center har vist, at usikkerheden ligger lige under overfladen og let kan piskes op til frygt i disse postfaktuelle tider.

Det bliver en selvstændig opgave for sundhedspersonalet at forklare og skabe tryghed omkring de nye muligheder i personlig medicin på samme måde som omkring udviklingen af algoritmer og kunstig intelligens.

Det skal gøres i åbenhed, så både fordele og bagdele ved brugen af eksempelvis genetiske oplysninger belyses. Store potentialer bliver let til tabte muligheder, hvis modtageren ikke vil have pakken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Ullum

Adm. direktør, Statens Serum Institut, professor
cand.med. (Københavns Uni. 1994), ph.d. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00