Prorektor på AU: Strømlining af kvote 2 er nøglen til et bedre optagelsessystem

De seneste år har der været flere politiske tilløb til at ændre optagelsessystemet. Som regel motiveret af påstanden om, at karaktergennemsnittets store betydning gør de unge for karakterfikserede.

Men hvis politikerne mente, at karakterræs blandt unge var en brændende platform, så har de selv hældt benzin på den med udflytningsaftalen. Alt andet lige vil færre studiepladser i de mest populære studiebyer betyde skærpet konkurrence om pladserne, og dermed højere adgangskvotienter. 

Kvote 1 virker, så hold fast i den
Derfor er det logisk, hvis vi ser en fornyet politisk dialog om reformer af optagelsessystemet, så karakterer kommer til at betyde mindre.

Her vil jeg opfordre til, at man først og fremmest forholder sig til fakta. Som Tobias Lindeberg fra DEA skrev i et debatindlæg 20. januar, og som jeg også selv tidligere har beskrevet her på Altinget, så er brugen af karaktergennemsnit en transparent, fair og effektiv mekanisme til at prioritere ansøgere til videregående uddannelser.

At mindske karaktergennemsnittets betydning medfører dermed også en risiko for at svække den sociale mobilitet

Berit Eika
Prorektor, Aarhus Universitet

Samtidig er den mindre socialt skæv, end hvis man primært optog studerende på baggrund af samtaler og optagelsesprøver. Det har Danmarks Evalueringsinstitut påvist. Samme erfaring har man gjort sig i USA, hvor den såkaldte SAT-prøve ellers blev indført med en nobel ambition om at skabe mere lige vilkår for landets unge på tværs af sociale lag. Imidlertid viser det sig, at ansøgeres SAT-score korrelerer endnu mere med deres socioøkonomiske baggrund, end for eksempel deres high school-karakterer gør.

At mindske karaktergennemsnittets betydning medfører dermed også en risiko for at svække den sociale mobilitet. 

Derfor bør man fastholde kvote 1, som den er i dag. Til gengæld kan der være store gevinster ved at udvikle kvote 2.

Kvote 2 er for uhåndgribelig
Som nævnt kritiseres optagelsessystemet for at skabe en uhensigtsmæssig studieadfærd blandt en del af gymnasieleverne, fordi de i for høj grad orienterer sig mod deres karaktergennemsnit.

Når eleverne bliver for fikserede på karaktererne, så skyldes det også, at kvote 2 er en uhåndgribelig størrelse

Berit Eika
Prorektor, Aarhus Universitet

Man kan ikke klandre eleverne for at optimere deres chancer. Karaktergennemsnittet er den mest simple måde at holde flest mulige døre åbne.

Men når eleverne bliver for fikserede på karaktererne, så skyldes det også, at kvote 2 er en uhåndgribelig størrelse. Kravene kan variere fra uddannelse til uddannelse og fra institution til institution, og eftersom kun ti til 15 procent optages i kvote 2 på universiteterne, er det ganske enkelt svært for eleverne at visualisere, hvordan de kan gøre brug af kvote 2. Især hvis de ikke er sikre på, hvilken uddannelse de vil søge ind på, og hvilke krav de skal leve op til. Så er det væsentlig lettere at forholde sig til et karaktergennemsnit.

Øg optaget på kvote 2 
Derfor bør politikere, og ikke mindst sektoren selv, se på, hvordan de kan gøre kvote 2-kravene mere ensartede. Det kunne være med en fælles national test eller med mere strømlinede kriterier, som gør det lettere for ansøgerne at gennemskue, hvordan de optimerer deres chancer.

Uanset hvordan man indretter optagelsessystemet, så ændrer det ikke, at der på nogle videregående uddannelser er flere ansøgere, end der er pladser

Berit Eika
Prorektor, Aarhus Universitet

Samtidig bør man gøre nåleøjet større og øge kvote 2-optaget samlet set, så det bliver en mere synlig og relevant indgang til de videregående uddannelser.

Kvote 1 bør stadig være den primære mekanisme, men et kvote 2-optag på 20-25 procent burde være muligt. Her skal man være opmærksom på, at et øget kvote 2-optag vil presse kvotienterne yderligere op i kvote 1, så der skal være balance.

Kvotienter siger intet om prestige eller kvalitet
Det er værd at slå fast, at uanset hvordan man indretter optagelsessystemet, så ændrer det ikke, at der på nogle videregående uddannelser er flere ansøgere, end der er pladser. Og der vil være kvalificerede og motiverede ansøgere, som lige præcis ikke kommer ind.

Ganske vist er det langtfra billedet på alle uddannelser. Cirka halvdelen af uddannelserne har slet ikke noget kvotientkrav, og et karaktersnit på 7,1 giver adgang til næsten 80 procent af uddannelserne. Ikke desto mindre er det de høje kvotienter i eksempelvis medicin og psykologi, der hver sommer får opmærksomhed fra medier og politikere.

Derfor er en øget vejledningsindsats også nødvendig. Eleverne skal vide, at kvotienter ikke siger noget om prestige eller kvalitet, og de skal vide, at der også er en vej ind, selvom de ikke henter topkarakterer. For det er der, og det skal der være i et lille land, hvor vi har brug for alle gode kræfter.