Reissmann: Flere skal arbejde mellem bachelor og kandidaten

Af Mette Reissmann (S) 
MF, ordfører for forskning og videregående uddannelser

Gennem det seneste års tid har der været god lejlighed til at diskutere de videregående uddannelser og i særdeleshed universiteternes rolle og rammer med både ledelsesreform og bevillingsreform. 

De sidste 10-15 år har universiteterne gennemgået en markant størrelsesmæssig forandring. Antallet af studerende er tidoblet, hvilket er godt.

Og samfundsbetydningen er samtidig blevet tilsvarende større. Derfor er det også rimeligt løbende at diskutere universiteternes rolle. 

Med Udvalget for Bedre Universitetsuddannelsers anbefalinger får vi nu lejlighed til blandt andet at diskutere, hvordan fremtidens bacheloruddannelser skal se ud.

Spørgsmålet om, hvordan vi indretter fremtidens bacheloruddannelser er meget bredt. Ministeren har meldt ud, at der er for mange indgange.

Når vi hvert år uddanner mange tusinde personer, er det helt afgørende for den enkelte og for både virksomheder og den offentlige sektor, at kvalitet, kompetencer og udbud matcher med efterspørgslen. 

Mette Reissmann (S)
MF, ordfører for Forskning og Videregående Uddannelser

Uagtet hvad man mener om det, er det næppe det rette sted at starte diskussionen fra. 

Socialdemokratiets udgangspunkt er imidlertid, at bacheloruddannelserne for det første skal understøtte matchet mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet og for det andet bidrage til at sikre øget fleksibilitet i uddannelsessystemet. 

Gode uddannelser giver attraktive studerende 
For det første; uddannelse skal føre til beskæftigelse.

Når vi hvert år uddanner mange tusinde personer, er det helt afgørende for den enkelte og for både virksomheder og den offentlige sektor, at kvalitet, kompetencer og udbud matcher med efterspørgslen. 

Vi er kommet langt med dimensionering, akkreditering og senest bevillingssystemet, hvor en del af bevillingerne afhænger af overgangen fra studie til job.

Og vi er klar til at se på, om vi kan gøre sammenhængen mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet endnu bedre. 

I den forbindelse kan der godt være fornuft i at se på antallet af uddannelser. Der er ingen tvivl om, at der er kommet flere og flere uddannelser til de senere år.

Og mange uddannelsesmuligheder gør det også sværere at gennemskue, hvad der er op og ned for både de studerende og de arbejdsgivere, der efterfølgende skal ansætte dem. 

I sidste ende er det dog op til universiteterne, hvilke konkrete uddannelser, der skal lukkes eller sammenlægges. 

Det rette match mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet handler grundlæggende også om kvalitet. Gode uddannelser giver gode studerende, der er attraktive på arbejdsmarkedet. 

Men matchet handler også kompetencer. Her har ministeren som bekendt spillet ind med genoplivelsen af filosofikum, som man må forstå skal indeholde prøver i filosofi, dataforståelse og skriftlig fremstilling. 

Der er ingen tvivl om, at der i stigende grad er behov for, at de studerendes digitale kompetencer forbedres. Uanset hvilken retning man uddanner sig i, vil en større forståelse for tal, data og teknologi spille en rolle.

Men om det gøres klogest med en genoplivelse af filosofikum? Det mener jeg ikke. 

Jeg hører ikke ministeren komme med flere penge, så under alle omstændigheder må det nødvendigvis erstatte undervisning i fag, der er relateret specifik til uddannelsen. Det gør ud over kernefagligheden. 

Mere erhvervserfaring inden kadidaten 
For det andet skal bacheloruddannelserne understøtte fleksibiliteten i uddannelserne. 

I dag er det kun et meget lille antal universitetsbachelorer gennem de seneste 10 år, der har forladt universitetet og fået varig fuldtidsbeskæftigelse på baggrund af deres BA-grad.

Det nuværende retskrav tager en del af æren for det. Ligesom der er ingen eller en meget lille efterspørgsel fra arbejdsgiverne efter universitetsbachelorer.

De studerende har oftest også lyst til at akademisk dygtiggøre sig så højt som muligt, da det giver både højere løn og flere jobmuligheder. 

Det er forståeligt. Men der er samtidig behov for mere fleksibilitet og større dynamik i uddannelsessystemet, end vi ser i dag.

Når vi kigger ind i et arbejdsmarked, hvor kompetencekravene skifter hurtigere end før, skal vi se mod veje, der åbner mere fleksible muligheder at tage sin uddannelse på og samtidig holder fast i kvaliteten i uddannelserne. 

Det skal for eksempel være muligt for studerende i højere grad at være på arbejdsmarkedet et par år mellem bacheloren og kandidaten. Og på den måde koble teori og praksis sammen. 

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at øge retskravet for uddannelser med særlig relevans for arbejdsmarkedet.

Ligesom vi bakker op om erhvervskandidaten. Derfor vil vi åbne for at drøfte, hvordan vi giver de studerende bedre mulighed for at få praktisk erfaring inden kandidatuddannelsen.

Herunder en forlængelse af retskravet, men også sikre at bacheloruddannelserne klæder de studerende på, så de har noget at byde ind med. 

Muligheden skal ikke erstatte den nuværende 3+2-model – men bidrage til at sikre, at også bacheloruddannelserne styrker relevansen og fleksibiliteten i uddannelsessystemet.