S: Vi vil flytte uddannelser tættere på de unge

Af Magnus Heunicke (S)
Velfærds- og landdistriktsordfører
For nylig havde TV Øst en artikel med overskriften: ”Lokale uddannelser holder de unge i provinsen − men potentialet er endnu større”.
Bag overskriften gemmer sig en undersøgelse, der viser, at hele 87 procent af de studerende på professionshøjskolen Absalon i Nykøbing Falster fortsat er bosat i kommunen et år efter, at de er færdiguddannet.
Uddannelser i hele landet har derfor en vigtig betydning for et samlet Danmark. For det første sikrer vi gode uddannelsesmuligheder for alle unge. Og for det andet er det afgørende, for at den offentlige og private sektor i alle dele af Danmark kan rekruttere dygtige medarbejdere.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Desværre er det gået den forkerte vej de senere år.
Brug for centraliseringsstop
Gennem de sidste 20 år er antallet af uddannelsessteder, hvor man kan læse til socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog, lærer eller en anden professionsbacheloruddannelse, faldet markant.
Vores mål er, at alle unge, uanset hvor i landet de bor, skal have gode muligheder for at tage en uddannelse inden for en rimelig afstand af deres bopæl.
Magnus Heunicke (S)
MF
I perioden har 13 kommuner mistet en professionsuddannelse. Og samme tendens ses på erhvervsuddannelserne uden for de største byer.
Vi har derfor brug for et centraliseringsstop. Og så skal uddannelserne tættere på de unge igen. Vores mål er, at alle unge, uanset hvor i landet de bor, skal have gode muligheder for at tage en uddannelse inden for en rimelig afstand af deres bopæl.
I vores nærhedsudspil er vi kommet med en række konkrete forslag til, hvordan vi får uddannelserne tættere på de unge.
For det første er det en vigtig forudsætning for at sikre gode uddannelser i hele landet, at VLAK-regeringens nedskæringer, hvor der skæres to procent af uddannelsesområdet år efter år, fjernes. Det vil Socialdemokratiet.
Derudover foreslår vi, at erhvervsuddannelserne skal oprette flere lokale uddannelsessteder, som kan tilbyde udvalgte grundforløb. De små gymnasiers økonomi skal styrkes. Og så skal vi have velfærdsuddannelser i hele landet.
Uddannelser tættere på
Vores mål er, at flere unge skal have en velfærdsuddannelse inden for en afstand af 30 kilometer. Derfor foreslår vi en udflytningsplan, der skal sikre en mere ligelig geografisk fordeling af uddannelsespladserne.
Når job- og uddannelsesmulighederne centraliseres til de store byer, udnytter vi ikke alle de ressourcer, der findes, og som kan komme os alle sammen til gavn.
Og samtidig er centralisering af uddannelsestilbuddene en sikker vej til at affolke dele af provinsen og landdistrikterne, da det fører til, at mange unge bliver nødt til at rejse til storbyen for at uddanne sig.
Uddannelserne skal derfor tættere på de unge.
Danmark bliver et rigere samfund, hvis vi tager hele landet i brug.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC





















