S: Vi skal se nærmere på robotterne

Mette Reissmann (S)
Forsknings- og uddannelsesordfører

Når de politiske skåltaler runder forskningen, bliver der sjældent sparet på de store ord. Afgørende for fremtidens velstand, det vi skal leve af i morgen og andre variationer heraf hører gerne til lovprisningerne.

En ting er skåltalerne. Noget andet er dagen derpå, hvor realiteterne melder sig. For ganske vist er det positivt, at der er bred opbakning til forskningen i det politiske spektrum. I sidste ende er der dog forskel på ord og handling. Og med det fremlagte finanslovforslag må man konstatere, at regeringen er vågnet op med tunge tømmermænd.

Sagen er den, at regeringens milliardbesparelse på forskningen fra 2016 er videreført i 2017. Hvis man ser på statens forskningsbudget, blev der i 2016 afsat 15,4 milliarder kroner, mens der på finanslovsforslaget for 2017 er afsat 15,5 milliarder kroner. Til sammenligning afsatte den tidligere SR-regering 16,7 milliarder kroner på statens forskningsbudget i 2015.

Hvis vi vil forskningen, så er det nødvendigt at bakke flotte ord og ambitioner op med reel handling. Og her må man konstatere, at regeringen igen i år lader forskningen i stikken.

Listen over de mange udfordringer, der kræver kloge løsninger, som vi oftest ikke kender endnu, er lang. Derfor er det helt åbenlyst, at der behov for en mere ambitiøs satsning på forskning.

Robotteknologi vil kunne hjælpe håndværkeren, modvirke nedslidning og styrke produktiviteten – populært sagt ligesom både først skruetrækkeren og dernæst boremaskinen har gjort.

Mette Reissmann, forsknings- og uddannelsesordfører for Socialdemokraterne

Teknisk forskning skal prioriteres bedre
Socialdemokraterne har forslået, at den tekniske forskning skal prioriteres højere. Helt konkret ønsker vi at hæve udgifterne til teknisk forskning fra 15 til 20 procent af de offentlige udgifter til forskning og udvikling.

Der er behov for styrket fokus på forskning i ny og smartere produktion, digitalisering af processer, produkter, services og materialer. Både forskningsverden og erhvervslivet vil have glæde af denne satsning. Men også andre dele af samfundet vil nyde godt af det.

Et godt eksempel er udviklingen inden for robotteknologi. Der er ingen tvivl om, at vi i dag kun har taget hul på en brøkdel af de muligheder, robotteknologien giver – og derfor skal vi trykke på speederen, så flere kan få glæde af robotteknologien.

Robotteknologi vil kunne hjælpe håndværkeren, modvirke nedslidning og styrke produktiviteten – populært sagt ligesom både først skruetrækkeren og dernæst boremaskinen har gjort.

Men også velfærdssamfundet vil kunne få gavn af øget anvendelse af robotteknologi. Når farmakologerne blander medicin til kemopatienter, foregår det som regel med håndkraft, og her kunne robotter være en fordel.

Eller hvad med mennesker med svære rygmarvsskader, der gennem brug af exo-skellettet kan øge resultaterne af genoptræningen markant og hurtigere komme på fode igen? Ligeledes findes der robotter, der udvikles til at indgå i sociale relationer med eksempelvis ensomme ældre mennesker og børn med adfærdsforstyrrelser.

Mulighederne er mange – og så er der endda ikke nævnt et ord om de selvkørende biler!

Medarbejdere skal opkvalificeres
Samtidig er det vigtigt at have for øje, at den teknologiske udvikling ikke kan stå alene. Vi skal have både medarbejdere og etikken med.

Medarbejderne skal løbende opkvalificeres, så de kan varetage de opgaver, den løbende teknologiske udvikling medfører. Præcis derfor vil Socialdemokraterne have en opkvalificeringsreform, der blandt andet vil betyde, at efteruddannelsesindsatsen tilpasses efter virksomhedernes efterspørgsel.

Samtidig skal vi sikre, at vi som samfund kan stå inde for de opgaver, vi eksempelvis lader robotter varetage. Det kræver diskussioner og overvejelser af, hvilke opgaver vi vil overlade til teknologien, før vi gør det. Den debat må vi ikke glemme.

I sidste ende er der dog ingen tvivl om, at det den helt rigtige prioritering at investere i forskning, der udvikler de teknologiske muligheder, der er til rådighed for både virksomheder, velfærdssamfundet og privatpersoner.

I det lys er det derfor også bedrøveligt, at regeringen fortsætter milliardbesparelsen på forskning med finanslovsforslaget. Det går ud over muligheden for at udvikle og udnytte teknologien.

Igen i år spilder vi muligheder med videreførelsen af nedskæringerne – i stedet for eksempelvis at øge investeringerne i den tekniske forskning.