Sofie Carsten Nielsen bliver genvalgt til Folketinget

Få timer efter Sofie Carsten Nielsen trak sig som politisk leder i Radikale Venstre, står det nu klart, at hun er blevet genvalgt til Folketinget.
Sofie Carsten Nielsen har med 2.467 personlige stemmer sikret sig det eneste mandat, som Radikale får i Københavns Omegns Storkreds. Og det betyder samtidig, at sundhedsordfører Stinus Lindgren, der har fået 2.221 personlige stemmer, ikke bliver genvalgt.
Allerede inden de personlige stemmetal var endeligt opgjort, vurderede den nu tidligere politiske leder, at hendes mandat var for svagt til at fortsætte. Og selvom Sofie Carsten Nielsen altså bliver genvalgt, er det med en massiv tilbagegang i forhold til 2019, hvor hun fik 8.955 personlige stemmer.
"Hun har simplethen ikke stået som en stærk leder af De Radikale. Og det er på alle måder et frygteligt valg for hende", lyder det fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
Og det skyldes ikke mindst, at "vælgerne på ingen måde har forstået, hvad partiet har haft gang i og den linje, hun har ført," vurderer Erik Holstein.
For da Sofie Carsten Nielsen kom til som politisk leder, proklamerede hun, at det skulle være slut med trusler og ultimative krav - og alligevel "har partiet nu stillet to ultimative krav, der har sat det hele i brand".
Radikale Venstre har i alt fået 3,8 procent af stemmerne på landsplan og er dermed blevet mere end halveret i forhold til valget i 2019.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge ”dramatisk” havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet



















