Bliv abonnent
Annonce
Debat

Studerende og handicaporganisationer: Universiteterne bør hjemtage hele SPS-støtten, ikke kun halvdelen

Universiteterne bør få ansvaret for at styre SPS-ordningerne, skriver Thorkild Olesen, William Korte & Christoffer Rosenkvist.
Universiteterne bør få ansvaret for at styre SPS-ordningerne, skriver Thorkild Olesen, William Korte & Christoffer Rosenkvist.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
14. januar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark har studerende med handicap gode muligheder for at få støtte, så de i højere grad kan tage en uddannelse på lige fod med deres medstuderende.

Det gælder, uanset om det for eksempel er nedsat syn, hørelse, fysisk handicap eller udviklingsforstyrrelser som ADHD eller autisme.

Maja var en af de studerende. Majas handicap er ADD, depression og angst, og hun har haft brug for specialpædagogisk støtte for at klare sine studier på Politik og forvaltning på RUC:

"Uden min SPS ville jeg aldrig kunne have taget min bachelor eller kandidat," har Maja fortalt til Akademikerbladet.

Læs også

Brug for tryghed

Men problemet opstod, da universitetet efter et udbud skiftede leverandør af SPS, hvilket også betød et skift i de studerendes støttepersoner.

Maja fortalte om sine oplevelser: "Det kan tage et halvt år at sætte en ny støtteperson ind i ens forhold. Det er rigtig svært og hårdt at åbne sig over for en fremmed."

Skiftet af SPS-leverandør betød, at Maja ikke kunne overskue at skulle opbygge en relation til en ny støtteperson, da der kun var ét semester tilbage af uddannelsen.

Vi har som organisationer en fælles interesse i, at den hjælp er af en høj kvalitet, så studerende som Maja kan lykkes med at gennemføre en uddannelse. Det er en gevinst for en studerende og for samfundet som helhed.  

Vi opfordrer regeringen til at gennemføre et helt hjemtag, for kun sådan skaber vi stabile rammer og reel ligestilling for studerende med og uden funktionsnedsættelser.

Thorkild Olesen, William Korte & Christoffer Rosenkvist

På uddannelserne kommer den hjælp blandt andet som det, der kaldes "specialpædagogisk støtte", eller SPS-støtte, hvor mennesker, både uddannede voksne og eller medstuderende støtter den studerende.

Det kan være hjælpemidler og hjælp fra en støtteperson til for eksempel at strukturere den daglige læsning og undervisningsforberedelse, økonomisere den sparsomme energi, søge dispensationer og give råd til at håndtere angst.

Mangelfuld støtte og tung administration

Desværre har mange SPS-modtagere på de videregående uddannelser oplevet problemer: for sen eller mangelfuld støtte, lange sagsforløb, gentagne leverandørskift, uklare snitflader mellem institutioner og eksterne aktører samt et administrativt tungt system, der kan være svært at navigere i for de studerende.

Derfor har vi længe ønsket at afskaffe udbuddet, så de studerende mødes af et mere sammenhængende, smidigt og mindre tungt støtte­system, og så universiteterne kan opbygge viden om, hvordan de bedst muligt kan støtte studerende med handicap.

Derfor var vi meget begejstrede, da vi hørte, at SPS-støtten ikke længere skulle i udbud, men at universiteterne skal overtage opgaven fra 2027.

Læs også

Men desværre kan vi nu se, at universiteterne kun skal hjemtage halvdelen af opgaven med personbåren Specialpædagogisk støtte, hvilket Danske Universiteter også har kritiseret i Altinget 8. december.

Lad universiteterne få ansvaret

Vi er derfor meget ærgerlige over, at studiementorordningen fortsat skal sendes i nationalt udbud. Dermed risikerer studerende som Maja fortsat at skulle skifte mentor flere gange i løbet af studiet, hver gang en ny leverandør overtager kontrakten.

For studerende med handicap, der ofte har øget behov for stabilitet, tryghed og kontinuitet i deres støtteforløb, kan gentagne brud i relationen til en mentor have direkte negativ betydning for trivsel og fastholdelse.

Derfor fastholder den nye model for SPS de problemer, som hjemtaget netop skulle afhjælpe.

Vi opfordrer derfor regeringen til at gennemføre et helt hjemtag, for kun sådan skaber vi stabile rammer og reel ligestilling for studerende med og uden funktionsnedsættelser.

I det mindste bør man lade universiteterne, som bedst kender de studerende og deres studiemiljøer ansvaret for studiementorordningen. Det giver fagligt og menneskelig mening.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026