Studievalg Danmark: Vi skal alle hjælpe de unge med at se ud over køn

DEBAT: Vi kommer ikke ud over barrierer i unges karrierevalg ved at pege fingre ad hinanden. Alle aktører skal tage ansvar for at køn ikke står i vejen for uddannelsesvalg, mener Studievalg Danmark.

Af Nina Wegener og Mathilde Tronegård
Hhv. studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark og direktør, Studievalg Danmark

Nina spørger eleverne i klassen, om de kan beskrive en pædagog.

Svarene falder prompte og er påfaldende ens. Maria er 37 år, bor i parcelhus med sin mand og to børn og er glad for charterferier. Samme tur får ingeniøren Jens og direktøren Mads.

Eleverne går i 3.g., men svarene havde formentlig været omtrent de samme i en 3. klasse eller på en arbejdsplads.

I Danmark har vi stærke forestillinger om, hvilke køn der varetager hvilke jobs. Tjek bare med dig selv og prøv at se en sygeplejerske for dig? Frøene sås i en tidlig alder, og stereotyper smitter.

Kønsbalancen er skæv i det danske uddannelsessystem. Mange steder står statistikkerne bomstille, men nogle steder rykker det så småt.

Flere videregående uddannelser og brancher har vist gode takter, for det nytter faktisk at se på fag, sprog, rollemodeller, rekruttering, undervisningsformer og kulturen på arbejdspladserne.

Kampagner gør det ikke alene
Men enkeltstående kampagner om at få flere piger til at vælge STEM-uddannelser eller drenge til at blive pædagoger er ikke nok.

Vi skal ikke kun tage fat på de fagområder, hvor vi har hånden på kogepladen og fondene i ryggen. Vi skal udfordre stereotyperne, så alle unge får bredt spektret ud over de uddannelser og job, de kan forestille sig selv bestride og blive glade for.

Det seje træk, som rykker i bredden, har vejledningsindsatser som Studievalg Danmark et særligt ansvar for.

I Studievalg møder vi alle de mere end 200.000 unge på landets ungdomsuddannelser. Og her oplever vi, hvordan de unge er præget af kønsnormer, når det kommer til at vælge uddannelse.

Vi skal som vejledere blive dygtigere til at aktivere det, som de unge allerede ubevidst har lagt i en kasse som ikke-interessant eller ikke-muligt.

Forestillinger og normer må ikke overskygge den enkeltes faglige potentiale og motivation. Det er både de unge, uddannelserne og arbejdspladserne bedst tjent med.

Mere kønsneutral vejledning
Vi skal som vejledere også vende spejlet mod os selv, og se, hvordan kønsnormer afspejler sig i vores praksis. For vi falder alle i og lader stereotyperne råde.

Vi skal ikke kun tale med de unge om køn, når det springer i øjnene på os, fordi en pige vil være maskinmester og fortæller, at hun tvivler på, at hun vil trives blandt alle mændene.

Måske er køn også en faktor, som fylder meget i en andens person usagte fravalg af uddannelse, uden at det nogen sinde bliver nævnt i samtalen.

Alle vores gode intentioner kommer til kort, fordi kønsnormer er på spil, både hos os selv og de unge. Derfor skal arbejdet med kønsnormer være en integreret del af vores praksis.

Køn spiller en rolle for uddannelsesvalget, og det er vores opgave at tale med de unge om normerne på en måde, som breder perspektivet ud, snarere end lukker det ned.

Alle har et ansvar
På den måde kan vejledere gøre en forskel. Lige som mange andre aktører om de unge kan. Politikere, uddannelser, vejledere, brancher og forældre.

Vi skal passe på med ikke at lægge ansvaret fra os for blot at pege fingre ad hinanden, så vejlederne siger: ”Det er rekrutteringsmaterialet fra uddannelserne der er for stereotypt”.

Eller uddannelser siger: ”Det er de unge, som selv vælger kønsstereotypt”. Eller vi ender med at sige i kor: ”Det er børnehavepædagogerne, som skal gøre arbejdet ordentlig og lade børn være børn, uanset køn.” 

Vi har alle et ansvar for, at køn ikke begrænser den lige adgang til uddannelser. Vi skal gribe i egen barm og dele de gode eksempler, så vi kan inspirere hinanden til at nå i mål med mere balancerede og diverse uddannelser og arbejdspladser.

For alle har ret til at vælge uddannelsen uden, at kønnet står i vejen – ikke kun Maria, som drømmer om at blive ingeniør.

Forrige artikel DTU til regeringen: Det haster med en national strategi for Power-to-X DTU til regeringen: Det haster med en national strategi for Power-to-X Næste artikel UCN: Styr optaget af internationale studerende efter ledighedstal UCN: Styr optaget af internationale studerende efter ledighedstal
Nyt nationalt forskningsakademi for hjertekarsygdomme ser dagens lys

Nyt nationalt forskningsakademi for hjertekarsygdomme ser dagens lys

AKADEMI: En af Danmarks store forskningsfonde giver over 100 millioner til et nyt akademi, der skal styrke forskningen i hjertekarsygdomme. Ikke fordi der mangler forskning, men fordi, der stadig er store udfordringer med hjertekarsygdomme, siger chef for sundhedsvidenskabelig forskning i Novo Nordisk Fonden.

DI: Virksomhederne mangler i EU’s forskningsprogram

DI: Virksomhederne mangler i EU’s forskningsprogram

DEBAT: Forskellige dele i Horizon Europe-programmet også relevant for virksomheder, som står for meget forskning. Det skal være nemmere at navigere i, hvad der præcis er relevant for hvem, skriver Mette Fjord Sørensen fra DI.