Uffe Elbæk: Der er brug for en demokratisk modstandsbevægelse mod de fremadstormende autoritære kræfter

Det, han mener i dag, kan sagtens være det stik modsatte af, hvad han mener i morgen. Ro på – det er alt for tidligt at konkludere, hvad Trump har gang i, fik vi at vide. 

Men nej: Det er på ingen måde for tidligt at konkludere. Det er nemlig hverken svært eller kompliceret at gennemskue, hvad Trump har af politiske ambitioner og mål.

Gæstelisten til det officielle arrangement, hvor Trump blev svoret ind som præsident, sagde det hele. Side om side med verdens tre rigeste mænd sad repræsentanter fra det alleryderste højre. Ikke bare fra USA, men også fra Europa og Latinamerika.

Der er ikke et gran tvivl om, hvad Trump vil bruge sin magt til. Han ønsker ikke bare et dogmatisk-kristent, højreradikaliseret USA. Han ønsker et dogmatisk-kristent, højreradikaliseret, uhæmmet kapitalistisk USA, hvis værdigrundlag, menneske- og samfundssyn mest af alt minder om 1930’ernes fascisme. 

Det er der, vi er.  

Trump ønsker et dogmatisk-kristent, højreradikaliseret, uhæmmet kapitalistisk USA, hvis værdigrundlag, menneske- og samfundssyn mest af alt minder om 1930’ernes fascisme.

Uffe Elbæk

Og denne gang var valget af Trump ikke – som i 2016 – en underligt aparte politisk 100-års-hændelse. Nej, det er det nye normale. Ikke bare i USA, men i langt de fleste geopolitisk vigtige lande – Rusland, Kina, Indien eller Tyrkiet eksempelvis.

Eller som Samuel Rachlin så malende beskrev det i en klumme i Berlingske: Med valget af Trump ser vi ind i ”kannibalernes tid”. Og han uddybede: ”Trumps politiske stil er at ramme og lamme alle med chok og frygt for at sprede ustabilitet, kaos, opbrud og nervøsitet”. Og senere i klummen: ”Åbningen af det andet kvarte århundrede i det 21. århundrede med storpolitisk kannibalisme har sendt rystelser gennem Nato-alliancen og den regelbaserede verdensorden.”

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der emotionelt har følt det lidt som at være et paralyseret, bange rådyr fanget i de politiske lyskegler fra Trumps monstertruck. I hvert fald lige indtil jeg helt fysisk kunne mærke, at nu var nok nok. Det angreb på demokratiet, som er i færd med at ske, kræver et massivt folkeligt modsvar.

Men hvordan starter man en ny demokratisk modstandsbevægelse? For det er reelt det, der er brug for: En progressiv, demokratisk modstandsbevægelse, som har modet til at gå op imod de autoritære og dybt reaktionære kræfter, der lige nu vinder frem. Også her i Danmark.  

En modstandsbevægelse der – på alle de kreative, overraskende og konstruktive måder, man kan forestille sig – siger tydeligt fra over for det grundprincip, der binder den yderste højrefløj sammen: At de svage altid har uret. Og hvor hensynsløs økonomisk grådighed for øvrigt bliver set som en positiv – maskulin – egenskab. Uagtet at den selvsamme grådighed allerede trækker et dybt spor af politiske konflikter, krige og klimasammenbrud efter sig.

Det sidste har verdens oligarker selvfølgelig allerede taget højde for. Bare se på byggeboomet af luksus-beskyttelsesrum på New Zealand og Hawaii.  

Men hvordan styrker vi – dig, mig, os – et samfunds demokratiske immunforsvar? I min optik er det nemlig den første opgave, den nye demokratiske modstandsbevægelse må løse. Et bud kunne være at give følgende fem centrale samfundsområder fornyet politisk opmærksomhed og fokus: Uddannelsessystemet, civilsamfundet, public service og de publicistiske medier, fagbevægelsen og folkeoplysningen. 

Der er nemlig rigelig historisk dokumentation for, at det værste, et autoritært regime kan forestille sig, er frie, selvbevidste og oplyste borgere.

Og lige derefter: Uafhængige demokratiske institutioner, magtkritiske kvalitetsmedier, frie forskningsmiljøer og et levende civilsamfund – herunder også stærke fagforeninger. Hvis du er i tvivl, så læg bare mærke til, hvem Trump fra dag ét har defineret som sine modstandere i USA.  

Derfor må en demokratisk modstandsbevægelse have som sin ambition at slå ring om vores uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer, hvis deres frihed bliver truet, bakke vores civilsamfundsorganisationer op, når de har modet til at sige magten imod, styrke vores public service-institutioner og publicistiske medier som modsvar på fake news, værdsætte en stærk fagbevægelse og ikke mindst forstå betydningen af en levende folkeoplysning. Herunder vores unikke efter- og højskole-tradition og folkebiblioteker. 

Det angreb på demokratiet, som er i færd med at ske, kræver et massivt folkeligt modsvar.  

Uffe Elbæk

Og det haster med at komme i gang. Ikke mindst fordi vi inden for de næste to år har to vigtige valg foran os. Det ene ved vi, hvornår kommer, nemlig kommunalvalget til november. Det andet – folketingsvalget – kan komme, hvornår det skal være.

Med de aktuelle trusler fra Trump om – hvis han finder det nødvendigt – at invadere Grønland, er næste folketingsvalg nok udsat til efter kommunalvalget.  

Men uanset hvilket valg der kommer først, skulle den demokratiske modstandsbevægelse gerne nå at stille alle opstillede partier de samme principielle spørgsmål:

Vil I styrke og beskytte landets uddannelsessystem, civilsamfund, uafhængige presse, fagbevægelse og folkeoplysende institutioner? Vil I garantere, at ingen af disse steder skal udgøre slagmarken for eventuelle politiske fløjkrige? Vil I med andre ord sætte demokratiets institutioners ve og vel over jeres egne politiske ambitioner?

Forestil dig, hvilke samtaler vi ville få, hvis disse spørgsmål blev rejst på hvert eneste valgmøde landet over til november. Det ville ikke bare styrke vores demokratiske immunsystem. Det ville måske ligefrem være begyndelsen på en ny demokratisk renæssance i Danmark. Hvis det bliver konsekvensen af, at Trump er tilbage i Det Hvide Hus, vil der alligevel være kommet noget godt ud af det hele.