Unge forskere: S-løftebrud er en katastrofe for universiteterne

DEBAT: Under valgkampen lovede S at støtte et taxameterløft på humaniora og samfundsvidenskab. Men med finanslovsforslaget står det klart, at nedskæringssporet fortsætter, og det kan betyde enden på karrieren for mange yngre forskere, skriver flere forskere.

Af medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab
Se alle afsenderne på debatindlægget i dokumentationsboks til højre

I valgkampen hørte vi for første gang i flere år nye toner i dansk forskningspolitik. På tværs af fløjene var der bred enighed om, at Danmark ikke fortsat kan spare på forskning og uddannelse.

Der var bred enighed om, at universitetssektoren efter år med dimensionering og omprioritering, altså nedskæringer, endelig skal ud af sparesporet.

Og der var bred enighed om, at der er brug for en ny retning, hvor forskning og uddannelse betragtes som de nødvendige investeringer, de er.

For nylig præsenterede regeringen så sit forslag til en finanslov. Valgkampens sunde fornuft skal man desværre spejde længe efter.

Det generelle løft af universitetssektoren glimrer ved sit fravær. Omprioriteringsbidraget er ganske vist sløjfet, men det, man giver med den ene hånd, tager man med den anden, før det altafgørende taxameterløft på humaniora og samfundsvidenskab standses.

I stedet for at finde en ny retning fortsætter regeringen ad sparesporet og trykker samtidig på speederen. Det bliver en katastrofe på danske universiteter. Fjernelsen af taxameterløftet og nedprioriteringen af den frie forskning giver både vanskelige vilkår for unge forskere og forringelser på uddannelsessiden.

Yngre forskere rammes hårdt
Siden Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) under daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) blev ramt af markante nedskæringer, har det været småt med midler til den frie forskning i Danmark. Den nuværende finanslov gør ikke noget for at rette op på det.

I de senere år har succesraterne hos DFF været ekstremt lave, helt nede på omkring ti procent. Derfor er mange gode forskningsideer strandet, og al for megen potentiel forskningstid er gået tabt på at skrive ansøgninger, der ikke finansieres. Det gælder for alle forskere – unge som gamle.

Men særligt for yngre forskere er det et stort problem. Yngre forskere har brug for at meritere sig, brug for at kunne udvikle et selvstændigt forskningsfelt og brug for at kunne gøre sig fri af tidligere vejledere og andre etablerede forskere. Nybrud sker oftest, når nye forskere etablerer sig. Det er processer, som kræver tid og penge.

Beklageligvis er de bevillinger, som understøtter yngre forskere i at etablere sig, faktisk bevillingerne med de allerlaveste succesrater inden for DFF i dag, og det ser ikke ud til at forbedre sig med den kommende finanslov, hvor tematisk forskning igen prioriteres.

Med finanslovsforslaget lader regeringen særligt den unge generation i stikken. Hvis man har bare lidt fremsyn, vil man hurtigt se, at svækkelsen af de frie forskningsmidler svækker det samlede danske forskningssystem langt ud i fremtiden.

S løber fra løfte om taxameterløft
Det andet forhold, som springer i øjnene, er den manglende vilje til at finde penge til at løfte STÅ-midlerne for humaniora og samfundsvidenskab op på et tåleligt niveau.

Socialdemokratiet lovede så sent som en uge før valget, at de ville støtte taxameterløftet. Som det blev påpeget for snart ti år siden, er humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser stærkt underfinansierede. På trods af taxameterløftet, som blev indført dengang, er der smalhals på alle samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter og institutter.

Det er klart, at det for de studerende har betydet større hold, mindre feedback, nedlæggelse af fag og dårligere forberedte undervisere. Forsvinder det magre løft af taxameteret helt, vil det yderligere forværre situationen.

For unge forskere betyder det kort fortalt enden på karrieren, og for det danske forskningssystem en tabt generation. Med endnu en omgang med besparelser vil der ikke bliver slået stillinger op til yngre forskere, som så enten må hutle sig igennem eller forlade de danske universiteter.

Men også for de få, som har fået job på universiteterne, betyder det forringelser. Den øgede undervisningsmængde, der følger med besparelserne, vil gøre det vanskeligere at få tid til fordybelse i forskningen og dermed også gøre det vanskeligere at forblive blandt verdenseliten, som OECD-tallene igen har bekræftet, at vi tilhører. Det betyder også et øget arbejdspres i en branche, som allerede er notorisk kendt for dårlige psykiske arbejdsforhold.

Ingen verdensklasse i discountbutikken
Der har i de senere år været megen tale om kvalitet i universitetsuddannelserne. De studerende skal have flere timer og mere feedback, men samtidig skal underviserne lave banebrydende forskning, som de skal publicere i de førende internationale tidsskrifter.

Med den nuværende finanslov falder kvaliteten af kandidaterne, universiteterne sender ud i samfundet, og universitetsledelserne kommer til at satse på sikre kort, så der bliver mindre plads til opfindsomhed, nybrud og skæve tanker.

Men man kan ikke stå i en discountbutik og råbe ‘Verdensklasse!’ Der skal investeres for at forblive verdens bedste. Det er på tide, at regeringen besinder sig og virkelig foretager det sporskifte i dansk forskning, den levede så flot på at proklamere helt frem til valget.

Forrige artikel Stævnet forskers kollegaer: Bæredygtigt Landbrug vil svække ytringsfriheden Stævnet forskers kollegaer: Bæredygtigt Landbrug vil svække ytringsfriheden Næste artikel Dansk Byggeri: Erhvervsskoler skal tage kampen op med kønsstereotyper Dansk Byggeri: Erhvervsskoler skal tage kampen op med kønsstereotyper
Danmark kan stå uden arktisk forskningsskib om fire år

Danmark kan stå uden arktisk forskningsskib om fire år

SKIB: Manglende offentlig medfinansiering kan betyde, at Danmark i 2023 står uden et havforskningsskib, der kan sejle i Arktis. Regeringen ville ikke afsætte penge til et nyt skib i aftalen om udmøntningen af forskningsreserven.