Unge forskere: Vi vil advare mod direkte politisk styring af forskningsfinansiering

DEBAT: Megen teknologi til klimakampen er allerede kendt og det vil være skadeligt, hvis politikere kanaliserer forskningsmidler til denne type udviklingsprojekter på bekostning af grundforskningen, mener en række unge forskere.

Placeholder image
Vi er meget bekymrede for den voksende tendens til politisk styring og tab af forskningsfrihed, skriver en række unge forskere. Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab
Se alle afsenderne i dokumentationsboks til højre

Igen i år vil regeringen skære i midlerne til den frie forskning.

Det samlede offentlige forskningsbudget holdes godt nok tilnærmelsesvis konstant, men en stadig større andel bindes i tematiske midler.

Det er en god og fornuftig beslutning, at det samlede forskningsbudget ikke skrumper, men vi er meget bekymrede for den voksende tendens til politisk styring og tab af forskningsfrihed.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Det er også problematisk, at der fortsat blandes rundt på, hvad der er forskning, hvad der er udvikling, og hvilke midler, der finansierer hvad.

Støtte til forskning hører til i forskningsministeriet og bør måske bruges til at skabe ny teknologi, men ikke til produktudvikling.

Hvis man udsulter den fri forskning og i særdeleshed den frie grundforskning, forringer man startpotentialet for den anvendte forskning og svækker vores samfunds vidensfundament.

Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab, Se afsenderliste i dokumentationsboks

Vi vil igen advare mod direkte politisk styring af den danske forskningsfinansiering og tabet af forskningsfrihed.

Tre vilkår i forskning
For det første opererer forskningen med en lang tidshorisont. Det tager årtier at udvikle et forskningsfelt, og man er nødt til at have det videnskabelige fundament på plads, inden man kan begynde at spille ind med nye banebrydende løsninger.

Politisk styring rettet mod akutte problemer og behov for her-og-nu løsninger kan erodere dette fundament.

For det andet er der behov for at sikre bredden i den danske forskningsportefølje og det gøres bedst ved at satse bredt på den frie forskning.

Vi kan kun i begrænset grad - hvis overhovedet - forudsige fremtidige krisers natur. Derfor må vi have et bredt vidensberedskab. Ellers begrænser vi samfundets mulighed for at reagere på og imødegå kriser.

For det tredje har den aktuelle coronakrise demonstreret, at forskere fra alle områder på rekordtid og uden stram politisk styring har kunnet omstille sig og bringe deres viden og kompetencer i spil for at bidrage til at begrænse coronakrisens omfang og konsekvenser.

Må ikke koste på grundforskningen
Det er vigtigt at huske på, at det er dansk grundforskning, som skaber de forskningsgennembrud, der er forudsætningen for anvendt forskning og innovation.

Hvis man udsulter den fri forskning og i særdeleshed den frie grundforskning, forringer man startpotentialet for den anvendte forskning og svækker vores samfunds vidensfundament.

Derfor skal vi i forskningspolitikken kunne satse på de ideer, som kommer nedefra, og som kan skabe helt nye videnshorisonter og potentielle grundlæggende forandringer i samfundet.

Et bredt vidensberedskab kræver, at vi prioriterer den frie grundforskning. Det er også budskabet fra flere af de største firmaer i Danmark, herunder Novo Nordisk.

Mange af de teknologier og videnskabelige landvindinger, der kan hjælpe os med at vinde klimakampen, kender vi allerede.

De skal udvikles og implementeres, men det vil være skadeligt, hvis politikere kanaliserer forskningsmidler til denne type udviklingsprojekter på bekostning af grundforskningen.

Dokumentation

Af Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

  • Rasmus Bjørk, professor, DTU
  • Peter Dalsgaard, professor, AU, formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg
  • Henrik Dimke, lektor, SDU, formand for Det Unge Akademi
  • Liselotte Jauffred, lektor, KU, formand for Det Unge Akademis formidlings udvalg
  • Andreas Hougaard Laustsen, lektor, DTU), Kristoffer Kropp (Lektor, Roskilde Universitet
  • Bjørn Panyella Pedersen, lektor, AU
  • Thomas Just Sørensen, lektor, KU
  • Karen Vallgårda, lektor, KU, næstformand for Det Unge Akademi

Forfattere er angivet i alfabetisk rækkefølge


Omtalte personer

Henrik Dimke

Professor i fysiologi, SDU
cand.scient. i molekylærbiologi (Aarhus Uni. 2005), ph.d. i fysiologi (2010)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser