Ungeklimarådet: Vi har ikke tid til at forske os ud af klimakrisen

DEBAT: Det er verdens største no-brainer, at vi skal investere og forske i at løse klimakrisen. Men de fleste løsninger findes, så hvad venter politikerne egentlig på? Smarte afgifter kan indføres nu, skriver Monika Skadborg.

Af Monika Skadborg 
Forperson, Ungeklimarådet

Kan vi forske os ud af klimakrisen?

Nej. Det har vi ikke tid til.

Vi har en 2030-målsætning, som død og pine skal nås for at undgå, bogstaveligt talt, død og pine.

Det er ubehageligt at tale om, men folk dør allerede af klimakrisen, og det bliver langt værre, hvis vi tillader en temperaturstigning på over halvanden grad.

Så 70 procent mindre drivhusgasudslip fra Danmark er det mindste, vi bør gøre for at leve op til vores del af ansvaret. 2030 er temmelig snart, så forskning alene kan ikke redde os.

De fleste løsninger findes
70-90 procent af klimaløsningerne findes heldigvis allerede, så det, vi har allermest brug for, er viljen til at implementere dem hurtigst muligt.

Det kræver politisk vilje til at træffe de nødvendige beslutninger på kort sigt, der redder menneskeliv på lang sigt. Det kræver derudover, at vi får de rigtige incitamenter, der gør virksomhederne villige til at omstille til bæredygtig produktion.

Var der nogen, der sagde afgifter?

Det behøver ikke engang blive socialt skævt, hvis vi gør det smart, for eksempel gennem carbon fee and dividend. Så hvad venter vi på?

Vi skal af med de fossile brændsler, og nej, vi kan ikke vente på, at forskningen frembringer nye løsninger på det. Heldigvis er grøn energi allerede billigere end sort, så I kan bare gå i gang!

Ingen grund til at vente.

Investering burde være større
Forstå mig ret, mere offentlig forskning i klimaløsninger er stadig nødvendigt.

En milliard til grøn forskning vil falde på et tørt sted efter en årrække, hvor vekslende regeringer har skåret ind til benet på både forskning og uddannelse.

Der er bestemt brug for forskning i at gøre den grønne omstilling hurtigere, smartere og billigere. Det skulle man have investeret i for længe siden, og den investering, der kommer nu, skulle have været langt større for rigtig at kunne sætte turbo på innovationen.

At stoppe klimakrisen sammenlignes ofte med månelandingen, men til sammenligning investerede USA dengang fire procent af deres statsbudget i den udfordring.

“Ikke fordi det er let, men fordi det er svært (...) fordi det er en udfordring, vi er villige til at acceptere, og ikke en, vi er villige til at udskyde,” for nu at stjæle Kennedys ord, som virker ret passende om nutidens største udfordring, klimakrisen.

Den investering kom der mange gode ting ud af, ud over Neil Armstrongs fodaftryk på månen. Verden havde set markant anderledes ud uden den computerteknologi og de satellitter, man udviklede i processen, for bare at nævne få eksempler.

Verdens største no-brainer
Hvad ville der mon ske, hvis vi for alvor investerede i at løse klimakrisen?

Klimakrise eller ej, jeg kunne godt tænke mig at slippe for at få lungekræft af at trække vejret i vores byer. Og jeg kunne godt tænke mig et Europa, der er uafhængigt af sort energi fra Rusland og Saudi-Arabien samt dyrefoder dyrket på støt stigende arealer af afbrændt regnskov.

Mange løsninger findes allerede, men tænk, hvor mange sidegevinster vi kan opnå, hvis vi for alvor investerer i forskning. Altså ud over at sørge for, at så få mennesker som muligt dør af klimakrisen. Det er ren win-win eller, som Nikolaj Coster-Waldau siger, “verdens største no-brainer”.

Hvordan skal forskningsmidlerne fordeles? Det er lidt for nemt at bede om penge til STEM-forskning, når jeg nu selv er på vej til at blive miljøingeniør.

Men jeg ved også, at jeg ikke kommer nogen vegne med de tekniske løsninger, hvis ikke jeg får hjælp af en sociolog til at forstå, hvad der sker, når de løsninger skal bruges af mennesker.

Vi skal have alle fagområder i spil for at løse så komplekst et problem. Måske burde man starte med at droppe taxameternedskæringerne?

Forrige artikel L&F: Efterslæbet i forskning inden for landbruget skal indhentes L&F: Efterslæbet i forskning inden for landbruget skal indhentes Næste artikel Debat: Politikerne blander sig for meget i klimaløsninger Debat: Politikerne blander sig for meget i klimaløsninger
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel udviklet ny teknologi - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse væksten og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for klimaet og vore efterkommere

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at den traditionelle teknologiudvikling ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, dyrtidsportioner, velfærdsgoder, miljøteknologier, ekspansive finanslove, grønne omstillinger og cirkulære økonomier med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.