Claus Hjort: Se virkeligheden i øjnene og afskaf forbeholdet

Når det sikkerhedspolitiske landskab undergår så store forandringer på så kort tid, er der brug for, at EU-landene også reagerer og rykker tættere sammen. 

Claus Hjort Frederiksen
Forsvarsminister

Behov for EU-samarbejde
Når det sikkerhedspolitiske landskab undergår så store forandringer på så kort tid, er der brug for, at EU-landene også reagerer og rykker tættere sammen. Det synes mange danskere også at mene. Et par målinger har på det seneste vist, at danskernes modstand mod forsvarsforbeholdet så småt er begyndt at smuldre.

Vi kan alle blive enige om, at Nato er og bliver hjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Punktum.

Men det udelukker ikke, at vi i Danmark udnytter vores forsvarsevner i andre sammenhænge, der komplementerer og ikke overlapper med vores indsats i Nato.

Det er for eksempel i vores egen sikkerheds interesse at være med til at bekæmpe ulovlig migration og grænseoverskridende cyberkriminalitet. Og i dag sker det i høj grad i EU-regi.

Et nyt argument for at bevare forbeholdet
I forrige uge dukkede et nyt argument op for, hvorfor vi skal beholde vores forbehold: USA vil synes, at det er illoyalt af Danmark, hvis vi skiller os af med det.

Jeg har meget svært ved at se, hvorfor Washington skulle beskylde os for at være illoyale over for Nato, hvis forbeholdet ophæves.

Vi skal bidrage til gavn for vores og Europas sikkerhed. Det er min og Natos opfattelse, at EU skaber reel merværdi for Nato, og vi har ingen interesse i et EU, der udvikler sig væk fra Nato og USA.

Det er vel hele essensen af diskussionen om byrdedeling, at de europæiske lande skal tage mere ansvar for egen sikkerhed.

Nato er verdens stærkeste forsvarsalliance og er bedst til at nedkæmpe fjenden, hvad enten det er terrorgrupper eller mere regulære modstandere. Det skal EU ikke konkurrere med – heller ikke i form af en EU-hær i nogen afskygning.

Men EU kan noget andet. EU kan for eksempel håndtere udfordringer med hackerangreb, disinformation, pirateri og flygtningestrømme bedre, end Nato kan.

Læg dertil EU’s helt særlige evner i forhold til at stabilisere kriseramte områder, fredsbevarende indsatser og opbygning af civilsamfund med politi og domstole. Det er i Danmarks interesse at bidrage til sådanne indsatser, hvor det i øvrigt giver mening i forhold til forsvarets samlede ressourcer.

Efterladt på perronen
I forsvarsforliget indretter vi netop forsvaret efter den virkelighed, der omgiver os. Det har vi alle dage gjort. Hvorfor ikke gøre det fuldt og helt? Det er det, der fremstår paradoksalt for mig. Vi ender med at blive efterladt på perronen. 

Jeg har sagt, at vi bliver nødt til at kunne tale åbent om de fordele og ulemper, det danske forsvarsforbehold giver os. Særligt fordi forbeholdet i stigende grad har konsekvenser for Danmark på andre samarbejdsområder end det rent forsvarsmæssige – blandt andet det industripolitiske.

Regeringen har for nylig bedt Dansk Institut for Internationale Studier om at se på konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold. Både fordelene og ulemperne.

Når den uafhængige rapport ligger klar, håber jeg, at den kan medvirke til, at vi kan få en debat, der ikke bare handler om for eller imod EU, men en debat om, hvor verden og EU bevæger sig hen, og hvor det efterlader Danmark.