Dansk Metal: Oprustning kan gå i tandem med flere arbejdspladser

Europas oprustning møder modstand. Vælgerne og oppositionspartierne rundt omkring i Europa er angiveligt ikke lige så villige til at betale de stigende forsvarsregninger som Europas statsledere. Det er naturligvis en udfordring.
Den gode nyhed må være, at der faktisk er en løsning: Både Europa og Danmark kan nemlig blive langt bedre til at tænke forsvarspolitikken sammen med arbejdspladser.
Lad os bare begynde her i Danmark. Vi står også over for stigende udgifter til Forsvaret. Skal danskernes opbakning holde hele vejen hjem, så er en oplagt vej, at de ekstra penge til det danske forsvar skaber udvikling, aktivitet og arbejdspladser hele vejen ud til kajkanten i Produktionsdanmark.
Det er en fordel for vores sikkerhed og vores forsyningssikkerhed, hvis vi kan producere mere materiel til Forsvaret herhjemme i Danmark. Men det giver altså også nogle synlige resultater for danskerne i form af flere og bedre arbejdspladser, i stedet for at alle de ekstra penge til Forsvaret bare ryger i lommerne på udenlandske leverandører.
Færre hjemlige ordrer i forsvarsindustrien end i nabolandene
En analyse fra Erhvervslivets Tænketank har netop vist, at Danmark i langt mindre grad end vores nabolande lægger hjemlige ordrer i forsvarsindustrien. Vores nabolande har altså i højere grad end os set, at sikkerhed og arbejdspladser godt kan gå hånd i hånd i forsvarspolitikken.
I Danmark har vi blandt andet styrkepositioner, når det gælder radarer, skibe og teknologi. Det vil være uklogt, hvis danske politikere går i en bue uden om danske leverandører her. Kampvogne og kampfly kan vi naturligvis ikke bygge selv.
Men også her kan vores politikere stille krav om modkøb, sådan at udenlandske storleverandører til det danske forsvar er med til at skabe udvikling og arbejdspladser her i Danmark. Det er godt for Danmarks sikkerhed, men det er også en gevinst for den langsigtede opbakning til forsvarspolitikken.
I Danmark er der ingen modsætning mellem grøn omstilling og gode arbejdspladser. Der behøver heller ikke være en modsætning mellem sikkerhed og gode, danske arbejdspladser.
EU-chef, Dansk Metal
Den grønne omstilling viser vejen
Vi kan sådan set tage ved lære af den måde, hvorpå vi har grebet den grønne omstilling an. Her er opbakningen til høje klimamål, ifølge mange undersøgelser, større i Danmark end i resten af Europa.
Hvorfor? Jo, en forklaring kunne være, at mange danske arbejdspladser i blandt andet landdistrikterne ligger inden for vind, energi og grøn industri.
I Danmark er der ingen modsætning mellem grøn omstilling og gode arbejdspladser. Der behøver heller ikke være en modsætning mellem sikkerhed og gode, danske arbejdspladser.
Skal Danmark og Europa bevare en høj opbakning til forsvarspolitikken på den lange bane og samtidig styrke kontinentets sikkerhed, så kommer vi ikke uden om at binde forsvarspolitikken sammen med udvikling, aktivitet og arbejdspladser.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Forsvarschef aflyste seminar for ikke at påvirke valgkamp: ”Et mærkeligt signal”
- Her er de vigtigste opgaver for Danmarks næste beredskabsminister
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
















