Debat

DF: Forsvarsindustrien har intet med EU at gøre

Et ja eller et nej til afskaffelsen af vores forsvarsforbehold betyder intet for den danske industri. Norge og Sverige er sværvægtere indenfor forsvarsindustrien selvom de har stået udenfor internationale samarbejder, skriver Mette Hjermind Dencker (DF).

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet betyder intet for dansk militæreksport, skriver Mette Hjermind Dencker (DF).
En afskaffelse af forsvarsforbeholdet betyder intet for dansk militæreksport, skriver Mette Hjermind Dencker (DF). Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Mette Hjermind Dencker
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den danske forsvarsindustri er ikke nogen kæmpe kolos, hvis særinteresser spiller en vigtig rolle i dansk arbejdsmarkeds- eller fagforeningspolitik. Det gælder både historisk og i dag.

Der er helt andre grunde til, at industrien ikke er større, og de årsager har intet at gøre med ja-sidens argument om, at Danmarks forsvarsforbehold forhindrer sådan et samarbejde. Derimod findes årsagerne i primært to ting: folkelig forankring og adgang til energi og råstoffer.

Først og fremmest mener vi ikke, at det danske forsvar nyder stor folkelig opbakning, hvilket vi kan se i de besparelser Forsvaret har været udsat for igennem årtier. Vi elsker naturligvis vores gode soldater, men faktum er bare, at de er på skånekost. Værnepligten udgør i dag henved 1.200 årsværk, hvor den i slutningen af 1960’erne udgjorde mere end 25.000 årsværk, da alle unge mænd var i trøjen. Der var kaserner i alle provinsbyer.

Det sikrede alt sammen en bred, folkelig forankring af Forsvaret, som vi mener er væk i dag. Den samme udvikling har der også været i Norge og Sverige, men den har været mindre drastisk, for historisk set har der været stor opbakning til både forsvar og forsvarsindustrien i Norge og Sverige.

Først og fremmest mener vi ikke, at det danske forsvar nyder stor folkelig opbakning

Mette Hjermind Dencker (DF), erhvervsordfører

Når jeg kobler den folkelige forankring med besparelserne, så skyldes det naturligvis, at når man ikke møder Forsvaret på sin vej gennem livet, så er det også sværere at forstå behovet for Forsvaret.

Mangel på råstoffer

Den anden og måske vigtigste årsag er, at vi i Danmark ikke har adgang til enorme mængder råstoffer eller billig energi som i Norge og Sverige, hvor man af netop disse to grunde kunne bevare og senere udbygge sin sværindustri.

Det er simpelthen ikke en mulighed i Danmark. Norge og Sverige kan rettelig kaldes stormagter i forsvarsindustrien, hvilket nager de to ellers så samvittighedsfulde lande. Norge og Sverige er således nogle af verdens største producenter af forsvarsmateriel pr. indbygger. Det taler de ikke så højt om.

Alene den norske gigant Kongsberg, hvis markeringsanlæg eksempelvis bliver brugt på danske skydebaner, har en omsætning på omkring 18,5 milliarder danske kroner. Til sammenligning anslås forsvarsindustriens omsætning i Danmark til at være mellem 3 og 4 milliarder kroner.

Grundlaget for Kongsberg er naturligvis, at man i Norge har adgang til ressourcer. Blandt andet ligger Norges gennem tiderne største mine Sølvgruvene lige ved siden af. Her var der minedrift i over 300 år indtil 1958, hvilket gjorde Kongsberg til Norges næststørste by i 1700-tallet.

Også de to vandkraftværker Svelgfoss, som var verdens næststørste, da det blev etableret, og Gamlebrofoss i Kongsberg, leverer tilsammen over 600 GWh strøm om året svarende til cirka 150.000 husstandes forbrug. Dette er afgørende, hvis man vil have sværindustri.

Når ovenstående er tilfældet, så kan vi også uden videre konstatere, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem sværindustri og medlemskab af EU eller NATO, da Norge ikke er med i EU, og Sverige ikke er medlem af NATO. Det er altså nogle helt andre ting, der gør sig gældende.

Vi skal kunne tiltrække dygtig udenlandsk arbejdskraft, vi skal uddanne verdens bedste ingeniører, og vi skal sikre et godt samarbejde mellem Forsvaret og industrien

Mette Hjermind Dencker (DF), erhvervsordfører

Danmark skal konkurrere på kvalitet

I Danmark er vi dygtige til at udvikle software, ligesom vi også har ret ferme finmekanikere og klejnsmede. Vi kan ikke konkurrere på kvantitet, men - som i så mange andre sektorer i dansk erhvervsliv - på kvalitet. Det skal vi også på forsvarsområdet, og det kan vi gøre ved at sikre danske virksomheder de bedste vilkår for at konkurrere på, hvad der i høj grad er en eksportbranche. At det netop er en eksportbranche, giver sig selv, når vi ikke bruger mere på Forsvaret i Danmark.

Vi skal kunne tiltrække dygtig udenlandsk arbejdskraft, vi skal uddanne verdens bedste ingeniører, og vi skal sikre et godt samarbejde mellem Forsvaret og industrien. Afskaffelsen af forbeholdet – eller bevarelsen af det – kommer ikke til at påvirke vores forskningssamarbejde i forsvarsindustrien med andre lande i EU. Det er en skrøne, som jasigerne gentager, selv om de store virksomheder siger noget andet.

Lad os derfor holde tungen lige i munden. Danmarks sværindustri er ikke afhængig af, om vi afskaffer forsvarsforbeholdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Hjermind Dencker

Fhv. MF (DF)
psykoterapeut (Psykoterapeutisk Institut, København, 2007), coach (Coach Companion, Malmø, 2009)