Døren står stadig på klem for israelsk luftforsvar - og det vil teste forligskredsen

Udmeldingen blev af mange tolket som, at det var de her tre kort- og mellemrækkende systemer, der skulle udgøre den midlertidige akutløsning. Et langtrækkende system ville ikke indgå.

Altinget erfarer imidlertid, fra adskillige kilder, at forligskredsen også blev præsenteret for et fjerde system. Nemlig Barak MX fra israelske Israeli Aerospace Industries. Og på trods af SF og Radikales indædte modstand mod at købe israelsk, så blev Barak MX ikke hældt ned ad brættet og afvist af politikerne.

Fik grønt lys

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) var usikker på, om systemet kan certificeres hurtigt nok til de danske ønsker om at få det leveret senest ved udgangen af næste år. Det kunne FMI have brugt til at sortere Barak MX fra i sin indstilling.

Det gjorde man ikke. I stedet bad man politikerne om lov til at undersøge, om certificeringen kan komme på plads inden udgangen af 2026. Det fik de grønt lys til, så det skal Forsvarets indkøbere nu undersøge – blandt andet ved at ringe til kollegerne i NATO-landet Slovakiet. Her er man nemlig ved at certificere systemet og forventer at være færdig med det medio næste år.

Politisk tonedøvt

At lægge en israelsk mulighed foran politikerne kunne umiddelbart virke som politisk tonedøvt. SF og Radikale har gjort så meget ud af, at vi ikke skal købe israelsk, at det potentielt kunne sprænge forligskredsen, hvis vi gjorde. To partier kan nemlig, som bekendt, ikke nedlægge veto i forligskredsen. Derfor skulle man tro, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen og hans embedsmænd havde streget israeleren fra indstillingen, inden den gik videre til forligskredsen.

Men det gjorde de ikke. Og det skyldes angiveligt et ønske fra forsvarschef Michael Hyldgaard. Han er nemlig ikke tilfreds med, at vi hasteanskaffer tre kort- og mellemrækkende systemer. Han vil også gerne have et langtrækkende system til at beskytte os mod blandt andet ballistiske missiler, mens vi venter på en mere permanent løsning.

Her kunne Barak MX være svaret. Systemet kan leveres hurtigt, og launcheren kan affyre både kort-, mellem- og langtrækkende missiler. En 3-i-1-løsning, som kræver forholdsvis få soldater at operere og er testet i kamp – noget, der tiltaler en forsvarschef, der ikke går så meget op i, hvor våbnene er produceret, så længe de leverer kampkraft, og gerne så hurtigt som muligt.

Derfor har forligskredsen og ministeren givet grønt lys til, at FMI kigger en ekstra gang på mulighederne for at få Barak MX certificeret hurtigt. Lige nu vægter forsvarschefens ønsker og anbefalinger nemlig højt. Ikke mindst hos ministeren, der ser ud til at være godt tilfreds med sit valg af forsvarschef.

Presse priserne

Men hvad sker der, når – eller hvis – FMI vender tilbage til forligskredsen med en melding om, at man vurderer, at Barak MX godt kan certificeres inden udgangen af 2026?

Lad os tage den sidste mulighed først. For måske er der blot tale om, at det skal bruges til at presse priserne på de andre systemer. Den opmærksomme læser af denne gennemgang vil nemlig have bemærket, at kontrakterne på de to systemer, som vi køber, ikke er forhandlet på plads endnu. Derfor kunne FMI bruge det, at den israelske dør står på klem, til at presse priserne på franske VL MICA og tyske IRIS-T SLM ned.

Og når den har tjent det formål, så kan det være, at FMI eller ministeriet smækker døren i, i stedet for at gå tilbage til forligskredsen. Enten fordi man finder frem til, at det faktisk ikke er muligt at nå at certificere systemet inden udgangen af 2026. Eller fordi man vurderer, at det realpolitisk er tonedøvt overhovedet at lægge det frem for forligskredsen. Så bliver den officielle forklaring selvfølgelig stadig, at certificeringen vil tage for lang tid.

Trykteste forligskredsen

Eller også kan det være, at man tager chancen og bruger tyngden af forsvarschefens anbefaling og ønske om at få et langtrækkende system leveret hurtigt til at trykteste forligskredsen.

Hvor stålfaste er SF og Radikale i deres modstand mod israelsk isenkram – sat op imod deres overordnede ønske om at vise, at de kan tage ansvar og er regeringsduelige? Når FMI og forsvarschefen vender tilbage med en anbefaling, så er et folketingsvalg kun op til godt et år væk. Og hvor regeringsduelige er man lige, hvis man tilsidesætter selve forsvarschefens anbefaling om at anskaffe et system, der kan passe på Danmark?

SF og Radikale skal nok indstille sig på at blive presset hårdt – både i forhandlingslokalet og i offentligheden. Man behøver bare se på det pres, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne blev sat under, da de sidste år vægrede sig ved indførelsen af kvindelig værnepligt.

Kigge sig over skulderen

Omvendt er SF-ledelsen nødt til hele tiden at kigge sig over skulderen til baglandet. Indtil videre har baglandet været overraskende stille – senest ved vedtagelsen af aftalen med USA om udstationering af amerikanske soldater på dansk jord. En aftale, som SF først var skeptisk overfor, for siden at støtte fuldtonet.

At købe israelske våben er en rød klud i en helt anden kaliber. Og det er helt sikkert blevet bemærket i SF-ledelsen, at den gamle nestor, tidligere formand og udenrigsminister Holger K. Nielsen, er begyndt at røre på sig.

Døren til israelsk luftforsvar står altså stadig på klem. Nu er spørgsmålet bare, hvilken vej døren svinger. Op eller i.