Debat

Mette Frederiksen: Danmark skal tage større ansvar for egen sikkerhed

Vi er – og skal være – et land, der tager ansvar. Også når det er svært. Folkeafstemningen om deltagelse i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde handler om netop det, skriver Mette Frederiksen.

Danmarks tryghed ligger i at vide, at vi står sammen med de lande, vi deler værdier med, skriver Mette Frederiksen.
Danmarks tryghed ligger i at vide, at vi står sammen med de lande, vi deler værdier med, skriver Mette Frederiksen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Enkelte begivenheder i nyere verdenshistorie har været så skelsættende, at de har haft en egentlig og definerende betydning for vores fælles fremtid. Ruslands angreb på Ukraine er en sådan begivenhed.

Der var et Europa før og et Europa efter 24. februar 2022. Krigen i Ukraine har helt grundlæggende forandret den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Og dermed også i Danmark.

Derfor skal vi også spørge os selv: Hvor hører Danmark hjemme? 

Partilederdebat

Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?

Danskerne skal 1. juni stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. I en ny debatserie spørger Altinget derfor alle partilederne: Bør danskerne stemme ja eller nej – og hvorfor?

Flere partier synes at have skiftet holdning til spørgsmålet efter Putins krig mod Ukraine. Så sent som 1. februar sagde udenrigsminister Jeppe Kofod til Altinget ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil.” Så hvad har ændret sig?

Hvis du vil blande dig i debatten, kan du sende dit indlæg til debat@altinget.dk.

Putins krig er ikke alene et angreb på Ukraine. Den er et angreb på alt det, Europa og Vesten står for. Og den viser os med al tydelighed, at vi ikke kan tage vores demokrati, frihed og fred for givet. Europas demokratier er nødt til at stå sammen mod Putin, mod totalitære kræfter, mod vold og ødelæggelse. 

Europæisk sikkerhedspolitik i en brydningstid

Europas historie er blodig. I tusindvis af år har krig, rivalisering og brutal magtpolitik præget vores kontinent. Mange af os troede – måske naivt – at vi i det 21. århundrede havde lagt ufreden bag os. Men nu ser vi igen krig i Europa. I et land kun få timers flyvning fra København.

Vi står i en ny brydningstid for europæisk sikkerhedspolitik. Rundt om os opruster vores europæiske naboer. I Tyskland har kansler Scholz gjort op med 70 års sikkerhedspolitik. Andre lande har fulgt trop og styrket forsvaret markant. 

Læs også

Herhjemme har regeringen og Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgået et nyt nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Vi er enige om et historisk løft af dansk forsvar. Enige om udfasning af russisk gas. Og vi er enige om, at Danmark skal deltage i det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde.

Det står klart for os alle, at Europas demokratier i fællesskab må tage større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder også Danmark.

Vi er – og skal være – et land, der tager ansvar. Også når det er svært. Og folkeafstemningen om deltagelse i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde handler om netop det: Danmark hører hjemme i et stærkt Vesten og et sikkert Europa. Og vi skal tage ansvaret på os og løfte vores del af opgaven.

De bedste forudsætninger for at bidrage

Som medlem af Nato og EU er Danmark en del af verdens stærkeste værdifællesskab. Et fællesskab, der kun er blevet stærkere efter Ruslands invasion.

De seneste to måneder har vi stået skulder ved skulder for at møde Putin med resolutte sanktioner. For at styrke Natos afskrækkelse mod øst. Og for at forsvare den sikkerhedsorden, der har sikret fred og fremgang i Europa i årtier.

Nato er og bliver hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik. Det vil en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke rykke en tomme ved. Tværtimod. Styrker vi EU, styrker vi også Nato og det transatlantiske samarbejde. For heller ikke USA lægger skjul på, at Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. 

Nato er og bliver hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik. Det vil en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke rykke en tomme ved. 

Mette Frederiksen (S), statsminister

I dag står Danmark alene med forsvarsforbeholdet. Det betyder, at vi ikke engang har muligheden for at tage ansvar og bidrage på forsvarsområdet, selvom vi måtte ønske det.

Den mulighed og det ansvar løfter alle andre medlemslande – inklusiv vores nordiske naboer. Det skal Danmark også have. Så vi er i stand til at bidrage der, hvor det giver mening for os.

Lad mig i den forbindelse slå fast: Afskaffer vi forsvarsforbeholdet, vil det stadig være Danmark, der suverænt beslutter, hvilke konkrete EU-missioner, vi deltager i. Både om vi vil bidrage og i så fald hvor, hvordan og hvor længe.

Europas sikkerhed er Danmarks sikkerhed

Uanset hvad vi gør herhjemme, så vil det europæiske forsvarssamarbejde udvikle sig i de kommende år. Vi skal træde fuldtonet ind i samarbejdet for at give Danmark de bedste kort på hånden for at præge udviklingen.

1. juni går danskerne til stemmeurnerne. Og allerede fra i morgen kan danskerne brevstemme.

Jeg kan godt forstå, hvis nogle tænker, at det er trygt at holde fast i det, vi kender. Men Putins krig har forandret Europa. Den har tydeliggjort, at vi aldrig kan tage vores frihed for givet.

Trygheden ligger netop i at vide, at vi står sammen med de lande, vi deler værdier med. At vi har tætte allierede. Og at vi tager ansvar. Hvis vi skal forsvare vores demokrati, vores frihed og de værdier, som kendetegner vores samfund, så er vi nødt til at gøre det sammen.

Vi står midt i en af de mest alvorlige sikkerhedspolitiske situationer i nyere tid. For at svare på det spørgsmål, jeg indledte med. For mig er der ingen tvivl: Danmark hører hjemme i Vesten. I Nato og i EU. Det er grundlaget for Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed.

Tiden kalder på sammenhold, ikke forbehold.

 

Foto: Europa-Nævnet
Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning og skal overholde de presseetiske regler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)