Militærforsker til forsvarschef: Datacentre opvejer ikke behovet for mere militært isenkram

Fjender kan angribe militær informationssky

For at opbygge modstandsdygtighed skal man i stedet have en decentral struktur, hvor den militære koordination kan fortsætte, selvom dele af systemet tages ud af drift.

Et dansk datacenter skal således ikke være et centralt koordinationspunkt, men snarere en ligeværdig aktør på netværket som kan understøtte de operative enheder, så længe det virker. Et sådant såkaldt resilient system er ikke let at opbygge i praksis.

Desuden er det et problem, at Forsvaret i fremtiden skal indstille sig på kamp mod en ligeværdig modstander som Rusland eller Kina. Det giver en dobbelt udfordring i relation til tanken om en “defence information cloud”.

Vestlige militære organisationer har så småt opdaget, at teknologien er sårbar.

Anders Puck Nielsen
Militærforsker, Forsvarsakademiet

For det første har disse lande ekstremt skarpe kapaciteter til elektromagnetisk overvågning og krigsførelse, og det betyder, at vores enheder i stigende grad må indstille sig på at kæmpe med restriktioner for radiotransmission. Og for det andet kan de skyde satellitter ned, hvorfor vi ikke kan basere et system på satellitkommunikation.

Der er således en dobbelt udvikling inden for militære operationer. På den ene side er der en rivende teknologisk udvikling inden for distribueret data og kunstig intelligens. Men på den anden side har vestlige militære organisationer så småt opdaget, at teknologien er sårbar, og at afskrækkelse i fremtiden kun vil virke, såfremt vi også kan kæmpe uden de smarte datanetværk.

Stadig brug for kampvogne, skibe og fly

Det giver ingen effekt at have et hovedkvarter med et godt overblik, hvis der mangler enheder i den spidse ende til at reagere på det. Den sidste risiko, som jeg her vil nævne, er, at vi med et centraliseret datacentrer måske prioriterer hovedkvarteret og generalstabens overblik højere end kampkraften på marken.

Der er en jævnligt tilbagevendende debat om Forsvarets opbygning, som ofte illustreres med en analogi om, hvorvidt der er for mange høvdinge i forhold til antallet af indianere. Det er en på flere måder problematisk analogi, men den grundlæggende tanke er god nok: at vi skal passe på, at organisationen ikke bliver for tung i toppen. 

LÆS OGSÅ: Forsvarsanalytiker: Nato-rapport giver anledning til nytænkning af Danmarks forsvarsindsats

Når forsvarschefen siger, at vi skal investere i kunstig intelligens og databehandling, så er det utvivlsomt en god idé. Men det er uheldigt, hvis indtrykket bliver, at det kan ske i stedet for at investere i operative platforme. Danmark har også brug for flere kampvogne, skibe og fly for at være rustet til de nye sikkerhedspolitiske udfordringer.

Når forsvarschefen siger, at vi skal investere i kunstig intelligens og databehandling, er det utvivlsomt en god idé.

Anders Puck Nielsen
Militærforsker, Forsvarsakademiet

Budskabet bør derfor snarere være, at politikerne må vænne sig til, at operative enheder kommer til at koste mere.

Der var en periode i starten af 00’erne, hvor teknologi blev set som noget, der kunne reducere omkostningerne ved militære enheder, fordi man kunne automatisere opgaverne og opnå større effekt med færre ressourcer.

Sådan vil det ikke være i fremtiden. Der skal enhederne kunne kæmpe i et netværksforbundet miljø med højt tempo, men samtidig skal de også kunne kæmpe som i gamle dage, når alle systemerne er slukkede.

Det vil stille større krav til både teknologi og personel, men det vil mere være i de spidse ender end i et centralt datacenter et sted i Danmark.