Mogens Jensen: Krig som magtmiddel er igen en del af Europas virkelighed

I slutningen af august rundede krigen i Ukraine et halvt år. En krig, der grundlæggende har vendt op og ned på det sikkerhedspolitiske landskab i Europa – og bragt store forandringer til Ukraine, Rusland og resten af verden. De ukrainske og russiske tab er enorme, og de menneskelige omkostninger er ubegribelige. Tusindvis er døde, byer er ødelagte, og millioner er på flugt.

Desværre er der ikke mange tegn på, at krigen nærmer sig en afslutning. Man bør være varsom med at spå om fremtiden, men meget tyder på, at vi ser ind i en langvarig konflikt mellem Rusland og Ukraine.

Vi er derfor nødt til at forberede os på, at et langstrakt konfliktperspektiv er et nyt vilkår for europæisk politik. Ikke bare i forhold til at stå fast i støtten og opbakningen til Ukraine, men også på lang sigt. Vi er også nødt til at indstille os på, at krigen som magtmiddel til at opnå egne interesser igen er en del af Europas virkelighed.

Danmarks rolle

Spørgsmålet er, hvor det stiller Danmark. Putin har bragt krig og ufred til Europa, og det betyder for det første, at vi skal kunne forsvare os selv. At vi fortsat skal sikre, at forsvaret er rustet til en tid, hvor territorial beskyttelse af Danmark, Europa og Nato er helt centralt.

At vi i regi af Nato, EU og FN sørger for sammenhold og forenet siger fra over for krigen. Som vi blandt andet har set med omfattende økonomiske sanktioner, Nato-udvidelsen med Finland og Sverige samt forhøjelsen af Natos militære beredskab og styrkelsen af alliancens østlige flanke.

Samtidig har krigen i Ukraine udstillet, at ingen politiske beslutninger træffes i et vakuum. Og at vi er nødt til i langt højere grad at iføre os de sikkerheds- og forsvarspolitiske briller, når vi forholder os til Europas fremtid.

Det er nu tydeligt for enhver, at overvejelser om sikkerhedsinteresser skal fylde langt mere i beslutninger om for eksempel vores energi- og forsyningspolitik. Vi har ikke råd til at være afhængige af lande, vi ikke kan stole på.

For Ukraine kan den forfærdelige situation også udgøre en mulighed for at genskabe et Ukraine i en mere demokratisk, mindre korrupt retning

Mogens Jensen
MF, næstformand og forsvarsordfører, Socialdemokratiet

Også Danmarks fortsatte støtte til Ukraines forsvarskamp er afgørende, når vi tænker krigen på længere sigt. Vi skal blive ved med at støtte Ukraine gennem donation af militært udstyr og våben, såvel som gennem træning og uddannelse af ukrainske soldater.

Tværnationalt samarbejde

Men kampen handler om mere end militær støtte. Den handler om, hvor Ukraine – og resten af Østeuropa – hører til i fremtiden.

I Europa og i Vesten er vi nødt til nøje at overveje, hvordan vi kan udgøre et alternativ til Ruslands aggressionspolitik. I form af både politiske og økonomiske bånd.

For Ukraine kan den forfærdelige situation også udgøre en mulighed for en lysere fremtid. En mulighed for at styrke båndene til Vesten og Europa – og for at genskabe et Ukraine i en mere demokratisk, mindre korrupt retning – med et juridisk fundament, der passer til europæiske standarder. Noget, der selvfølgelig vil være en forudsætning, hvis Ukraine en dag skal træde ind i det europæiske fællesskab.

Det er fortsat uklart, hvor krigen ender. Men konflikten har vækket Europa og gjort os bevidst om vores ansvar for at løfte vores egen sikkerhed. Det skal vi blive ved med. I Ukraine, i Europa og i Nato. For krigen handler også om os. Om vores mulighed for at bevare og opretholde en verden, der er styret af et internationalt regelsæt. Hvor de store ikke må kue de små.

Derfor må og skal vi fortsætte med at insistere på, at omkostningerne ved Putins brutale aggression skal kunne mærkes. Kampen om Ukraine må ikke gives op. For det ville også være at opgive kampen for de spilleregler, der kan sikre freden i Europa og i resten af verden nu og på lang sigt.