Ngo: Private bosteder præsterer bedre end offentlige. Alligevel frygter de lukning

Eva Riedel
Direktør, Hellebro
En ny analyse af Deloitte viser, at private bosteder i højere grad får unge hjemløse videre i bolig, job og uddannelse end offentlige tilbud.
Deloittes nye registeranalyse – baseret på data fra Danmarks Statistik og bestilt af Foreningen Hellebro – er den første af sin slags i Danmark. Den følger unge mellem 18 og 29 år, der har opholdt sig på paragraf 110-bosteder i perioden 2020-2024.
Resultaterne er klare: Private bosteder har bedre resultater end offentlige.
Sandsynligheden for en succesfuld udskrivning til egen bolig er syv procentpoint højere på private bosteder end på offentlige. På Hellebro ligger andelen endnu højere – 58 procent mod 41 procent i gennemsnit.
Efter opholdet klarer de unge sig også bedre: De har flere uger i beskæftigelse eller uddannelse. Det er forskelle, der afgør, om unge reelt kommer ud af hjemløshed.
Folketinget skal tænke sig om
Ud af de aktuelt 2.675 pladser i 2025 på 135 paragraf 110 botilbud er 68 procent på private bosteder, viser analysen, herunder både ikke-kommercielle og kommercielle bosteder.
Af de ikke kommercielle-private bosteder har cirka 29 tilknyttet driftsaftaler med det offentlige. De 29 bosteder repræsenterer 498 pladser, viser Deloitte-analysen.
Det er ny konkret viden. Data fra Danmarks Statistik indeholder ikke denne opdeling. Det er derfor en metodisk udfordring ved Deloittes analyse af Danmark Statistiks data, at relativt mange ikke-kommercielle private bosteder har driftsaftaler med det offentlige, og derfor de facto kan anses som offentlige bosteder, selv om deres virksomhedstype placerer dem i den private gruppe.
Spørgsmålet er, om vi er på vej til at presse de mest effektive indsatser ud af systemet.
Eva Riedel
Direktør, Hellebro
Korrigeret for ikke-kommercielle private bosteders driftsaftaler, der reelt er under offentlig administration, er fordelingen af private og offentligt drevne bosteder ifølge analysen ligelig (50-50).
I populationen af unge hjemløse, som blev udskrevet fra et paragraf 110 bosted i perioden 2020-2024, og som danner grundlag for effektanalysen, blev cirka 56 procent udskrevet fra et privat bosted.
Tallene fra Deloittes analyse bør få det nyvalgte Folketing til at tænke sig grundigt om, før man ændrer et system, der faktisk virker.
Effektive indsatser går tabt
I Danmark plejer vi at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Vi undersøger, hvad der virker, før vi laver reformer. Det princip burde også gælde indsatsen for nogle af de mest udsatte: unge hjemløse.
Alligevel var det tidligere Folketing tæt på at gennemføre et indgreb, der for alle private bosteder – uanset om de er kommercielle eller ikke-kommercielle – krævede loft over døgntakster og administrativt tunge udbudsrunder i SKI og krav om indgåelse af driftsaftaler med kommunerne.
Indgrebet vil i praksis kunne lukke eller omdanne en stor del af de private herberger – uden først at have undersøgt effekterne. Den viden findes nu.
Netop derfor er det afgørende at se på den debat, der allerede har været. Seks sociale tilbud og organisationer sidste år advarede i Altinget mod at gøre herberger udbudspligtige.
Deres pointe er klar: Udbud skaber usikkerhed, kortsigtet drift og risiko for lavere kvalitet, fordi tilbuddene ikke får ro til at opbygge stabile faglige miljøer.
Den bekymring er både reel og vigtig.
Tallene fra Deloittes analyse bør få det nyvalgte Folketing til at tænke sig grundigt om, før man ændrer et system, der faktisk virker.
Eva Riedel
Direktør, Hellebro
Men Deloittes analyse tilføjer et nyt og afgørende perspektiv til diskussionen: Det handler ikke kun om usikkerhed i rammevilkår – men om, at nogle af de tilbud, der risikerer at blive ramt, faktisk leverer bedre resultater.
Dermed bliver spørgsmålet ikke bare, om udbud er en god idé. Spørgsmålet er, om vi er på vej til at presse de mest effektive indsatser ud af systemet.
Halvdelen af landets herberger
De foreslåede ændringer – loft over takster, udbud via SKI og krav om driftsaftaler – peger samlet i retning af en mere ensartet og kommunalt styret model. Det kan lyde administrativt, men konsekvenserne er konkrete.
Kravet om driftsaftaler ændrer fundamentalt, hvordan et bosted kan drives. Det betyder kommunale ansættelsesvilkår, mindre fleksibilitet og mindre faglig frihed.
Det gør det sværere at tiltrække og fastholde erfarne medarbejdere – og sværere at udvikle indsatser, der er tilpasset de unges behov.
På Hellebro har vi eksempelvis opbygget aktiviteter og praktikforløb, der hjælper unge med at skabe struktur og erfaring. Den slags kræver frihed til at prioritere ressourcer og arbejde anderledes. Den frihed risikerer at forsvinde i en mere standardiseret model.
Konsekvensen ville ikke bare være dårligere rammer, men potentielt færre pladser.
Halvdelen af landets herbergspladser drives i dag af private aktører. Hvis de presses ind i en model, der fjerner deres grundlag, vil nogle skulle lukke. Så står vi med mindre kapacitet og et mere ensartet tilbud.
Fokus på resultat frem for ejerform
Samtidig bygger en del af kritikken af private bosteder på en antagelse om, at de er væsentligt dyrere end de offentlige.
Men forskellen er i gennemsnit omkring 279 kroner per døgn, ifølge Deloittes analyse.
Det er en begrænset merpris for bedre resultater – og i Hellebros tilfælde leverer vi endda til en lavere takst end gennemsnittet for kommunale tilbud ifølge Tilbudsportalen.
Hvis målet er at hjælpe flere unge ud af hjemløshed, bør fokus være på resultater, ikke på ejerform.
Eva Riedel
Direktør, Hellebro
De seks tilbud i Altinget peger med rette på risikoen for ustabil drift og kvalitetsforringelser ved udbud. Deloittes analyse skærper pointen: Det er ikke bare stabiliteten, der er på spil – det er selve effekten af indsatsen.
Derfor bør konklusionen være klar. Før man gennemfører gennemgribende ændringer, bør man forstå, hvorfor nogle bosteder lykkes bedre end andre – og hvordan man kan udbrede de erfaringer.
Hvis målet er at hjælpe flere unge ud af hjemløshed, bør fokus være på resultater, ikke på ejerform eller ensretning.
For spørgsmålet er enkelt: Hvis nogle bosteder dokumenterbart hjælper flere unge videre i livet – hvorfor risikere at lukke dem?
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Udviklingsbistand bør ikke spændes for en sikkerhedspolitisk vogn

















