Officerer: Forsvaret er som et fodboldhold med kun ni mand på banen og en tom reservebænk

Jeg har kun tre ønsker til det kommende forsvarsforlig.

Mit første ønske er, at der politisk bliver taget stilling til, hvilke militære kapaciteter man ønsker at have, og hvilke opgaver disse skal kunne løse. Dernæst bør man så lade Forsvaret beregne, hvad det koster. Alternativt må man spørge Forsvaret, hvor meget forsvar, man kan få for de penge, som politikerne vil afsætte. Kompromiset eksisterer ikke.

Mit andet ønske er, at man genskaber et Forsvar, hvor folk har lyst til at være ansat. Det vil blandt andet kræve fornyet fokus på gennemførelse af grund- og videreuddannelser, et løft af HR-funktionen både lokalt og centralt, anstændige vilkår, men ikke mindst en tilstrækkelig lønsum og driftsramme. 

Mit tredje ønske er, at man respekterer, prioriterer og afsætter de nødvendige ressourcer til bemanding og uddannelse af de operative enheder. Herunder eventuelle nye enheder dedikeret til nationale støtteopgaver for politi, fødevarer og sundhedsmyndigheder.

Forsvaret har ingen overskydende enheder, der bare venter på at blive indsat i sådanne operationer. Aktuelt er et tilvalg af den slags opgaver samtidig et fravalg af de politisk bestemte kerneopgaver.

Ingen kan spares væk
Okay, det er kun tre ønsker, men de er til gengæld omfattende.

Forsvaret har været udsultet i årtier, og indeværende forsvarsforlig er ingen undtagelse trods de politiske intentioner om et substantielt løft. Effektiviseringskravet på godt fem milliarder kroner over de to seneste forlig har virket modsat hensigten. Reelt har det ført til øget ineffektivitet med især store personel, materiel og etablissementsmæssige mangler og udfordringer.

Besparelser har styringsmæssigt og administrativt skabt en dysfunktionel organisation.  De kræfter, der skulle bruges på at uddanne soldater, bliver opslugt af helt unødvendige udfordringer i dagligdagen. Besparelser på uddannelse og arbejdsvilkår har skabt en historisk høj personaleomsætning med et tab af kontinuitet og kompetencer langt over, hvad Forsvaret kan tåle.

Reelt er Forsvaret et fatamorgana af, hvad man i indeværende forlig besluttede

Niels Henrik Tønning
Formand, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Det kommende forlig skal skabe en holdbar balance mellem drift og anlæg. Det nytter ikke noget, at man kun afsætter lønsum til 80 procent bemanding af operative enheder. De skal – hvis ellers man kan skaffe folk nok – kunne ansætte til 100 procent bemanding. I de operative enheder er ingen overflødige. Alle er afgørende for, at enheden kan kæmpe, og det er en hån mod den militære faglighed at planlægge mindre.

Træning aflyses for corona-opgaver
Forsvaret kan aktuelt bedst sammenlignes med et fodboldhold, hvor man kun har ni mand på banen og ingen på reservebænken. Nødvendig træning i Forsvaret aflyses for at soldaterne i stedet skal kontrollere pas ved grænsen, pode i testcentre, kontrollere minkavlere eller være parkeringsvagter ved vaccinecentre.

Uden tvivl vigtige samfundsopgaver, som soldaterne har løst perfekt. Men det er ikke opgaver, som Forsvaret er normeret til, og det både svækker soldaternes og enhedernes militære færdigheder og får folk til at forlade Forsvaret i utide. Soldater drager kun i ’krig’, hvis de har tillid til, at de kan klare opgaven.

Et forsvar skal kunne kæmpe, og det kræver krigsbrugbare enheder. Forsvarets enheder er med de nuværende rammer en skygge af, hvad de burde være. Faktuelt er det ude af stand til at opbygge et passende beredskab og opnå et tilfredsstillende uddannelsesniveau.

Og reelt er Forsvaret et fatamorgana af, hvad man i indeværende forlig besluttede. Uddannelse af soldater skal give mening. Der skal være den nødvendige tid, ammunition, uniformer, udrustning, transportkøretøjer. Aktuelt er der afgørende mangler på alle de nævnte områder.