Nordic Safe Cities: Danmark bør lade sig inspirere af nordisk fokus på lokalt beredskab

Egenberedskab handler altså ikke kun om dåsemad og drikkevand i kælderen. Det handler også om relationer og dømmekraft. Det er en klar anerkendelse af, at et moderne forsvar ikke er militær styrke alene – det er helt afhængigt af et velfungerende civilt samfund.

I Drammen Kommune har de eksempelvis indgået formaliserede beredskabsaftaler med lokale frivillige organisationer. De frivillige er ikke bare nogen, man ringer til, når krisen er i gang. De er med i planlægningen på forhånd og kender deres roller og ansvar.

Propaganda og socialt beredskab

Når strømmen går, ved de fleste nogenlunde, hvad de skal gøre. Når informationskanalerne fyldes med falske rygter, er det langt mindre klart.

Sverige har institutionaliseret netop det. Myndigheten för Psykologiskt Försvar arbejder med at styrke samfundets evne til at modstå misinformation, splittende narrativer og propaganda, der kan destabilisere samfundet.

I februar 2025 spredte falske rygter om cryptosporidium i drikkevandet sig i den svenske by Östersund. Kommunen reagerede hurtigt, dementerede offentligt, opfordrede borgerne til kildekritik og anmeldte sagen til politiet.

Også i Danmark findes der stærke lokale ressourcer. Røde Kors er med sine mange frivillige til stede i hele landet og har længe peget på behovet for en mere formaliseret rolle i beredskabet.

Organisationen foreslår blandt andet, at civilsamfundets psykosociale indsatser integreres i det nationale beredskab, og at der etableres et egentligt socialt beredskab, der tager højde for de mest udsatte borgere.

Det er konkret og realistisk. Frivillige har en kæmpe værdi, men den værdi skal understøttes og organiseres, hvis den skal fungere under pres.

Det var muligt, fordi Sverige systematisk har tænkt informationsmiljøet ind som en del af beredskabet.

Tre ting vi kan lære af Norden

Beredskab starter lokalt. Det er kommunerne, der møder borgerne ansigt til ansigt. Det er også kommunerne, der først mærker det, når tilliden begynder at vakle, eller når misinformation spreder sig.

Det nordiske beredskabsarbejde peger i retning af tre konkrete tilgange, som danske kommuner kan lade sig inspirere af.

• Formaliser samarbejdet med civilsamfundet. Drammen-modellen viser, at en liste over frivillige organisationer ikke er nok. Der skal indgås konkrete aftaler om roller og koordinering, så alle ved, hvad de skal gøre.
• Styrk den demokratiske modstandskraft lokalt. Skoler, biblioteker og kulturinstitutioner er ikke kun støttefunktioner i en krise, de er nøglesteder for kritisk tænkning, tillid og fælles forståelse. Det arbejde begynder i fredstid, ikke i krisetid.
• Tag informationsmiljøet alvorligt som beredskabsopgave. Östersund-casen viser, at falske rygter om noget så essentielt som drikkevand kan skabe reel uro. Kommuners evne til hurtigt og troværdigt at dementere er en del af beredskabet, og skal opbygges før krisen.

Bunkere og fællesskaber

Regeringens beredskabsudspil fra februar lægger med rette vægt på forsvar, kapacitet og økonomi. Det er vigtigt. Men vi vil gøre os selv en tjeneste, hvis vi på både nationalt og lokalt niveau investerer i en plan, der tænker hele samfundet med.

Vi har brug for et overblik over de ressourcer, der allerede findes omkring os: haller, skoler, biblioteker, foreninger og frivillige fællesskaber.

Og vi har brug for en plan for, hvordan de bringes i spil. For ellers risikerer vi at tælle bunkere og overse den del af beredskabet, der i sidste ende kan blive afgørende: tilliden, relationerne og fællesskaberne mellem mennesker.