Kommentar af 
Jarl Cordua

Regeringens katastrofale Afghanistan-håndtering får sablerne til at rasle på Christiansborg

Regeringens fodslæbende håndtering af tolke-evakueringen i Afghanistan slår en pæn skramme i den ellers så pæne facade på Socialdemokratiet. Selv altid loyale SF er ude med kritik af regeringen.

August bliver ikke en fantastisk måned for regeringen, skriver Jarl Cordua
August bliver ikke en fantastisk måned for regeringen, skriver Jarl CorduaFoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

August lignede en måned, hvor regeringen kunne tage alle stikkene hjem. Danskerne er tilbage fra en fantastisk sommerferie, hvor corona-restriktionerne næsten er væk. Befolkningen er vaccineret. Børnene er i skole, og forældrene er igen på arbejde. Pludselig ligner vores hverdag igen tiden før det epokegørende pressemøde 11. marts 2020, da Danmark blev lukket ned, og corona-regimet med restriktioner blev indført. Økonomien boomer, og ledigheden rasler ned. Happy days are here again!

Om skribenten

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De første meningsmålinger er også pæne for Socialdemokratiet, og rød blok fører stadig stort over den splittede opposition. Imens ligger de enkelte partier i blå blok og roder med hver deres egne problemer, hvor de næppe udgør et tillokkende alternativ for skuffede S-vælgere.

Venstres Jakob Ellemann-Jensen skulle forklare Tommy Ahlers' pludselige exit. Konservative har indtil i dag været lammet af håndteringen af problembarnet Naser Khader, der ikke vil indse, at hans tid hos K er slut (det er den så fra i dag efter Papes udmelding på onsdagens pressemøde).

Dansk Folkeparti vil ikke forholde sig til, at deres næstformand  Morten Messerschmidt nu er stemplet som kriminel af byretten og forsøger nu at skyde genvej ud af miseren ved at miskreditere byretsdommer Søren Holm Seerup for at have liket et opslag på Facebook. Det vil ikke føre dem nogen vegne. Nu taler man i partiet åbent om, hvorvidt partiet kan overleve. Alle forudser, at kommunalvalget bliver en katastrofe.

Radikale er endnu engang sovset ind i en skandalesag, hvor den tidligere retsordfører Kristian Hegaard pludselig har trukket sig helt fra politik efter gentagne gange at have udøvet grænseoverskridende opførsel, der er uforenligt med hans egne og partiets værdier.

Men august bliver ikke en fantastisk måned for regeringen. Tværtimod. Det skyldes den katastrofale håndtering af Afghanistan-situationen, som regeringen alt for længe ignorerede og først tog alvorligt, da det var for sent. Siden Kabuls fald forleden, hvor regeringen eftertrykkeligt blev taget med bukserne nede, har man måttet krisehåndtere på bedste beskub for at få alle danskere ud af Afghanistan.

At man er endt i den situation, kan kun forklares med, at statsminister Mette Frederiksen, hendes udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen har snorksovet i timen i en sådan grad og blindt har forladt sig på efterretninger fra amerikanerne om, at sikkerhedssituationen var under kontrol, så man ikke behøvede at handle her og nu. Jeppe Kofod var længe på ferie, mens andre politikere allerede i juli krævede, at regeringen i god tid fandt en løsning for de lokale hjælpere, som flere andre politikere og tidligere soldater mener, at Danmark bør forpligte sig til at hjælpe, hvis Kabul-styret faldt, og Taleban overtog magten i landet.

Politikerne får nok snart brug for deres kreative idéer, hvis millioner af afghanere sætter kurs mod Europa. 

Jarl Cordua
Kommentarskribent

Kofod var ikke den eneste, der indledningsvist tog en ordentlig blunder. Forsvarsministeren og statsministeren brugte tiden i weekenden på selskabelighed på Fyn, hvor der flittigt blev taget billeder til de sociale medier. Særligt forsvarsministerens prioritering antager komikkens skær. På Ærø talte hun så sent som søndag med fiskere i Marstal om sæler, der er en plage for fiskeriet. Bestemt en vigtig sag for hende som lokalt folketingsmedlem valgt på Fyn, men ikke ligefrem en prioritering af tiden og en sag, der kunne måle sig med alvoren for de mennesker i Kabul, som det er forsvarsministerens job at sikre.

For omtrent samtidigt kom meldingerne om, at de første talebanere strømmede ind i Kabul. Ministeren havde allerede lørdag indset, at situationen var uhyggelig. Hvorfor tog hun så ikke til København allerede der? Spørgsmålet, man må stille sig, er, hvorfor forsvarsministeren ikke tidligere evnede at vurdere situationen korrekt? Er forklaringen, at embedsmændene i både Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet gav de forkerte råd, fordi deres efterretninger var forkerte og læste situationen skrupforkert, hvorfor Trine Bramsen og Mette Frederiksen sluttede, at tiden var bedst brugt på koncert i Den Fynske Landsby fredag?
Her var stemningen ikke til alvor, men til at tage glade selfies med Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, fremfor at indtage deres pladser i et operationsrum i København, hvor de kunne følge situationen og træffe de nødvendige beslutninger. Man skulle ellers tro, at alvoren var present, når regeringen samme dag traf beslutningen om at lukke ambassaden i Kabul og igangsætte en evakuering.

Da ministrene så endelig sad i operationsrummet, gik det nok op for regeringens spinfolk, at noget måtte gøres for at vise befolkningen, at regeringen nu endelig var kommet i arbejdstøjet og tog situationen dybt alvorligt. Der blev taget et billede fra rummet med tre ministre koncentrerede om opgaven omgivet af embedsmænd. Normalt ville dette billede næppe være et problem, men kontrasten til de glade billeder af ministrene på Fyn i noget mere afslappede former blev for tyk.

Oveni kom billedets lidt for tydelige reference til et kendt foto af Obama-regeringens ministre i lignende rammer under den historiske aktion, hvor man fangede Osama Bin Laden. Det blev modtaget af kritikere som et alt for synligt forsøg på spinne regeringen ud af en skidt situation, og billedet ligner effektiv ammunition mod regeringen for selv i denne dybt alvorlige situation at være mere optaget af form end indhold.

Udover at stole for meget og alt for længe på amerikanernes og egne efterretninger om, at alt var under kontrol i Afghanistan, har regeringen også været fastlåst på deres egen udlændingepolitiske dagsorden om endelig ikke at være for flinke med at udstede opholdstilladelser til de afghanere, som har hjulpet danske diplomater og soldater i de seneste 20 år. Her har de fået støtte af de borgerlige partier, som heller ikke ligefrem har presset på at få evakueringen til at omfatte for mange mennesker.

De to højrefløjspartier Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti ser ingen grund til, at Danmark forpligter sig over for afghanske hjælpere og deres familier. Omvendt har det været regeringens støttepartier og Kristendemokraterne, der har været mest optaget af disse menneskers fremtid.

Nu har krisen udviklet sig ud af kontrol, så den begrænsning af folk, man vil have til Danmark, er brudt sammen. Udenrigsministeren har allerede indrømmet, at vi kommer til at tage imod flere afghanere end det antal på 200, som regeringen aftalte med flere partier for kun én uge siden.

Hverken indsigt eller realisme er ikke just noget, der præger Christiansborg i disse uger.

Det bliver det heller ikke, når det går op for flere, at trafikken med at sende afghanske flygtninge hjem til deres eget land, nu stopper endegyldigt, efter Taliban har overtaget landet. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har øjensynligt til det sidste troet, at det var muligt, siden han har været medunderskriver på et brev fra en række kolleger fra EU-landene til den afghanske regering, der kritiserer dets stop for at modtage egne statsborgere. Nu kan Tesfaye stoppe brevskrivningen. 

Særligt forsvarsministerens prioritering antager komikkens skær.

Jarl Cordua
Kommentarskribent

Han ligner sammen med den øvrige regering – og de partier, der støtter dens hjemsendelsespolitik – ikke ligefrem nogen, der abonnerer på en opfattelse af verden, der ligger tæt på virkeligheden. Men det skal næppe afholde DF, Nye Borgerlige og andre borgerlige politikere fra forestillingen om at hjemsende afghanere uden hensyn til menneskerettigheder og den slags.

Politikerne får nok snart brug for deres kreative idéer, hvis millioner af afghanere sætter kurs mod Europa. Det er formentlig den krise, som EU bør bruge mest tid på lige nu for enhver pris for at undgå et nyt 2015.

Sammenbruddet i Afghanistan var ikke regeringens fejl, men det var den indledende håndtering, der var præget af alt andet end rettidig omhu, rette fokus og kompetence. Regeringen kan dog stadig nå at redde lidt af æren ved at sikre, at det i ugerne frem lykkes med en evakuering af alle danskere og flest mulige af de lokale hjælpere.

Det kan dog ikke forhindre, at det er slået endnu en pæn stor skramme i den ellers så pæne facade og fortælling, som regeringen til trods for mink-skandalen er lykkedes med at få bygget op blandt de vælgere, der befinder sig på midten, og som indtil videre slet ikke synes, at den brogede, splittede borgerlige flok udgør noget tillokkende endsige kompetent alternativ, man kan betro magten.

At regeringen er kommet under pres ses også ved, at det ikke bare er den sædvanlige forventelige kritik fra den borgerlige opposition, men at SF's udenrigsordfører Karsten Hønge er omtrent ligeså skarp i kritikken af de ansvarlige ministre. Faktisk udelukker han ikke over for Berlingske onsdag, at det får konsekvenser for regeringen, hvis en eventuel "selvransagelse" siden hen finder noget, der kan belaste den.

Det bliver næppe Hønge, der træffer det valg på SF's vegne, men man må regne med at begge ministre har forstået signalet, når det ellers så loyale støtteparti rasler med sablen. De kan forvente værre ting fra Radikale og Enhedslisten.

Man må forvente et interessant efterspil, hvor de tre centrale ministre, blandt dem statsministeren, i kommende samråd får lov at redegøre for regeringens ageren i krisens indledende fase, når evakueringen er overstået.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00