Soldaterfagforening: Det er ligegyldigt at have det nyeste materiel, hvis der ikke er medarbejdere til at betjene det

Vores soldater løber hurtigere end nogensinde før. Opgavesammensætningen bliver hele tiden mere kompleks, mens gode kollegaer søger udfordringer andre steder.

Vi hører historier fra kasernerne om, at soldaternes uddannelse går i stå, fordi deres kampvogne eller andre køretøjer holder stille. Og hvilke frynsegoder er der så tilbage, som kan opveje det, spørger de.

Det er ligegyldigt at have det nyeste og bedste materiel, hvis ikke der er medarbejdere til at betjene, vedligeholde eller reparere det.

Det er korrekt, at der mangler hænder alle steder, men i Forsvaret skal vi blive bedre til at holde fast i dem, der i første omgang vælger os til. Derfor er det på tide, at politikerne denne gang prioriterer personel.

Uddannelse er en investering
Et godt sted at starte er uddannelse. I det forgangne år fik vi gennemført en af vores helt store mærkesager i fagforeningen – den erhvervsrettede konstabeluddannelse (EKU).

Med uddannelsen får vi omsider tilrettelagt et struktureret uddannelsesforløb, som hæver vores konstabler til faglærte.

Uddannelsen indeholder personlige og erhvervsrettede kompetencer, som den enkelte kan bygge videre på, uanset om man vælger at fortsætte i Forsvaret eller vil søge andre karriereveje i det civile.

Hvis vi vil have folk til at blive, må vi gøre det attraktivt at være i Forsvaret

Tom Block
Formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening

I første omgang er EKU rullet ud til kamptropperne som et pilotprojekt, men det er kun begyndelsen. Vi har en klar ambition om, at uddannelsen skal bredes ud til alle tjenestegrene i Hæren, og der skal oprettes en overgangsordning for eksisterende konstabler.

Hvis vi skal sikre en fortsat udvikling og etableringen af EKU, skal der afsættes midler til uddannelsen i det kommende forsvarsforlig.

Uddannelse er en investering, som både kvalificerer konstablerne til opgaveløsningen i Forsvaret og understøtter den enkelte soldats omstilling fra militær til civil beskæftigelse.

Ikke alle kan have fuld fart på
Hvis vi vil have folk til at blive, må vi gøre det attraktivt at være i Forsvaret. Der skal styr på de arbejdsvilkår, der styrer soldaternes hverdag, og der skal øget fokus på personaleforhold, som skaber trivsel og arbejdsglæde, for eksempel bedre adgang til sundhedsydelser som fysioterapi, læge- og tandlægebehandling, som ovenikøbet er relevante for soldaternes faglighed.

Soldaterne skal have ordentlige bygninger, garager, udrustning, kantiner og så videre. Derudover er det nødvendigt at afsætte midler til en lønudvikling, der holder trit med resten af arbejdsmarkedet.

Man skal forstå, at prisen for en konstabel er mere, end hvad de koster i krudt og kugler. Alle arbejdsvilkår skal medregnes – også uddannelse og pauser mellem udsendelser, hvor der er plads til at værne om familien.

Vi skal have et forsvar, der både kan sikre, at vi er robuste med flere folk, men også et forsvar, der kan håndtere, at vi har folk under uddannelse, eller som måske ikke kan køre med 180 kilometer i timen.

Hvis man gerne vil drive et forsvar, hvor man kan fastholde folk, skal de ovenstående elementer være på plads.

Pengene skal bruges rigtigt
Det koster at drive et forsvar, og derfor skal vi sikre os, at pengene bliver anvendt på den mest optimale måde. Det gælder blandt andet den måde, man tilrettelægger opgaver på – for eksempel opgaver vedrørende beredskab og vagt.

Vi er helt med på, at Forsvaret skal hjælpe politiet og andre myndigheder med at løfte de opgaver, vi bliver pålagt, men hvorfor ikke dedikere nogle bestemte enheder til at løse de opgaver? For det bliver aldrig en kerneopgave for en almindelig operativ soldat.