Debat

Soldaternes fagforening: Regeringen gør Forsvaret til kanonføde i afskaffelsen af store bededag

Regeringen risikerer at sætte det kommende forsvarsforlig over styr i sin stædighed efter at afskaffe en helligdag. Udover at vi står overfor de sværeste overenskomstforhandlinger siden 1998, kompromitterer man nemlig også den opbakning, der endelig var blevet opbygget til Forsvaret, skriver Tom Block.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Tom Block
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2023 skal vi vedtage et historisk langt og vigtigt forsvarsforlig, som skal sikre en genopretning af Forsvaret efter årtiers nedskæringer.

Forsvarsforliget kommer til at definere fremtidens forsvar, men med regeringens reaktionsmønstre, står vi i HKKF tilbage med indtrykket af, at soldaterne og Forsvaret tages som gidsler for at gennemtrumfe en afskaffelse af en helligdag, der ikke engang vil batte på bundlinjen, når det gælder om at reparere det kæmpe hul, som politikerne selv har lavet i Forsvaret.

Som soldater sætter vi livet på spil, når vi tager ud på de missioner, som Folketinget beslutter. Til gengæld har vi en forventning om, at der er fuld politisk opbakning til os og missionerne. Derfor er det nu tid til et opråb af principiel karakter.

Rammer helt ved siden af

Udover at lovforslaget om afskaffelsen af store bededag er mangel på respekt for arbejdsmarkedets parter og den danske model, er idéen, timingen og udformningen ramt helt ved siden af.

Det er politisk spin at sætte en helligdag i forbindelse med at skulle finansiere et helt hverv

Tom Block, forbundsformand, HKKF

Fredsdividende, nedskæringer og krigene i Irak og Afghanistan har gennem de sidste 30 år været med til at udhule og nedslide Forsvaret i en sådan grad, at vi i dag ikke engang vil kunne sende et tredje hold til Letland for at bakke op om Natos mission i Baltikum – så pressede er Forsvaret på sit personel.

Først og fremmest er det politisk spin at sætte en helligdag i forbindelse med at skulle finansiere et helt hverv, som man bevidst har undergravet økonomisk i årtier.

Samtidig kan vi ikke opfatte en høringsfrist på syv dage med et argument om, at det er for arbejdsmarkedets parters skyld, som andet end et udtryk for manglende respekt.

Endeligt er det absolut blændværk at trøste befolkningen med, at de nok skal få løn på store bededag, som om det var noget særligt, at vi i Danmark får løn, når vi arbejder. Men når regeringen så ovenikøbet kræver, at støttepartierne skal acceptere kravet for at komme med i forhandlingerne om det vigtigste forsvarsforlig i årtier, bliver det for alvor problematisk.

Historisk svære overenskomster

I år er det 20 år siden, at Danmarks deltagelse i Irakkrigen blev stemt igennem i Folketinget på det smallest mulige grundlag – blandt andet fordi folketingsmedlemmer, som repræsenterede de partier, der officielt skulle være for krigen, i bemærkelsesværdig høj grad blev væk fra afstemningen.

Når man bruger bøllemetoder, må man også forvente et oprør

Tom Block, forbundsformand, HKKF

Det risikerer at ske igen, men det værste er, at jeg denne gang ikke engang kan bebrejde regeringens støttepartier, hvis de gør oprør og modarbejder det kommende forsvarsforlig. For de bliver jo også trynet af den ellers så brede regering.

Læser man lovforslaget, er det tydeligt, at der kun er én part, som får glæde af afskaffelsen – arbejdsgiverne. Faktisk er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt man har tænkt på arbejdstagerne, ikke mindst set i lyset af, at vi står overfor nogle historisk svære overenskomster, der risikerer at ende i generalstrejker.

Jeg har stor forståelse for, at regeringer til tider må tage svære beslutninger, men jeg har ingen forståelse for, at man gør det på uærlig vis, og regeringens ageren her er en ringe tak for det ansvar, som fagbevægelsen har taget, når krisen har ramt Danmark – senest de utallige trepartsforhandlinger som Fagbevægelsens Hovedorganisation indgik under Corona-pandemien, så arbejdsgivere og arbejdstagere kunne komme trygt igennem krisen.

Det er nemlig det, der er kernen i den danske model, sammen med den respekt mellem parterne, som også kendetegner det danske arbejdsmarked, men som regeringen lader til at have glemt.

Læs også

SVM-regeringen slog sig op på at være et nybrud i dansk politik. Men i stedet giver den mig hovedbrud. For vil regeringen virkelig huskes for endnu en sort periode i dansk forsvarspolitik? Det tror jeg ikke, men når man bruger bøllemetoder, må man også forvente et oprør, for i fagbevægelsen kan vi ikke acceptere et indgreb i den danske aftalemodel.

I HKKF står vi overfor et dilemma yderligere, fordi vi mere end nogensinde før har brug for en bred opbakning til forsvarsforliget. Som soldater er vi dog også arbejdstagere, selvom det særlige ved os er, at vi sætter vores liv på spil i vores arbejde, og i modsætning til politikere ikke kan blive væk, når det gælder.

Derfor er vores ydmyge ønske, at politikerne stopper med at bruge os som symbolsk kanonføde i det, der bliver de sværeste overenskomstforhandlinger siden 1998 og i stedet indrømmer, at det ikke handler om Ukraine, men om arbejdsudbud og råderum.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tom Block

Formand, HKKF, OKS-1, Forsvaret