Alternativet: Unge ildsjæle er ofte bedst til at finde grønne løsninger

Af Christian Poll (Å)
Ordfører for grøn omstilling

Affald er en ressource. Sådan indledte jeg mit første indlæg her i debatten om cirkulær økonomi. Ja, måske skal vi endda helt væk fra at kalde affald for affald og bare kalde det ressourcer. Eller værdi. Det foreslog flere, da de kommenterede på mit indlæg. Så vil mantraet lyde: En ressource er en ressource.

Selvom det bare er ord, er det jo netop den logik, der ligger bag navngivningen af for eksempel Amager Ressourcecenter såvel som alle de værdicentraler – eller i gamle dage 'genbrugspladser' – der ligger rundt omkring i landet. Skiftet fra affald til ressource er en lille sproglig markering, men den kan have stor betydning.

Det er helt essentielt for den cirkulære omstilling, at alle tænker ressourcer som ressourcer, før de tænker dem som noget andet. Hvad enten man er bruger af et produkt eller producent. Hvad enten man er privatperson, kommune eller virksomhed.

Iværksætteri som en del af løsningen
Den første og største udfordring er produkterne. Hvordan udvikler, designer og producerer man produkter, der lettere kan indgå i cirkulære kredsløb? Og hvordan får man udbredt disse produkter, så de når hele verden rundt og erstatter de ikke-cirkulære løsninger?

Der kan være store udfordringer med at få materialestrømme til at passe sammen. Det kræver standarder og kvalitetskrav, der følges. Og så ligger den allerstørste udfordring i at udfase problematiske kemikalier fra produkterne.

Det kan umiddelbart virke hæmmende for den frie konkurrence, at kommunerne har monopol på husholdningsaffaldet, men det gælder jo faktisk kun indsamling og de tunge processer.

Christian Poll
Ordfører for grøn omstilling, Alternativet

Heldigvis findes der jo et utal af interessante, vellykkede og inspirerende bud på produkter, der viser vejen mod den cirkulære økonomi, og der kommer hele tiden nye og endnu bedre til. Mit indtryk er, at det oftere og oftere er i iværksættermiljøerne, at de grønne og cirkulære løsninger bliver skabt.

I Alternativet lancerede vi sidste år en iværksætterpakke, der blandt andet afsatte 150 millioner kroner til en grøn iværksætterpulje og 30 millioner kroner til den nu afskaffede Pulje til Grønne Ildsjæle. Begge dele kan være med til at styrke udviklingen af produkter, hvor den cirkulære økonomiske tankegang er med.

Mange iværksættere er unge, for hvem det er helt selvfølgeligt, at det, de vil skabe, selvfølgelig skal være så bæredygtigt som overhovedet muligt. Emballage er én af Plastindustriens hovedudfordringer, som miljøpolitisk chef Christina Busk fremhævede i sit indlæg, og her er heldigvis masser af fokus på at finde løsninger, der passer bedre ind i den cirkulære økonomi.

Kommunerne er i gang
Den anden udfordring er ressourcehåndteringen, når produktet bliver smidt ud – eller måske rettere smidt videre. ”Vi skal udvikle affaldssektoren og styrke samarbejdet mellem private og offentlige aktører,” skriver Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening, i sit indlæg.

Samme meddelelse leverer John Thesmer, der netop er ressourcechef hos Amager Ressourcecenter. Her bygger man Danmarks største og nyeste affaldsforbrændingsanlæg, men samtidig har man store planer om at skabe mindre affald til forbrænding og i stedet genanvende mere. Jeg er spændt på at følge den udvikling, som ejerkommunerne har lagt sporene ud til, og som ARC udvikler løsninger til i disse år.

Generelt mener jeg, at kommunerne er i gang med at vise, at de er i stand til at stå for genanvendelsen, selvom Christina Busk og Plastindustriens kritik af den offentlige anvisningsret er forståelig og principielt også berettiget.

Det kan umiddelbart virke hæmmende for den frie konkurrence, at kommunerne har monopol på husholdningsaffaldet, men det gælder jo faktisk kun indsamling og de tunge processer (deponi og forbrænding).

Når vi taler om genanvendelse, så udbydes en række opgaver, mens selve de sorterede ressourcer jo netop udbydes til private aktører. Den borgernære affaldshåndtering bør være ensartet og konsistent og så effektiv som muligt, mens det på aftagersiden af ressourcerne giver god mening at involvere private aktører, der kan bringe ressourcerne tilbage i passende produktionsflow.

Alle aktører skal tænkes med
Så jeg er helt på linje med Plastindustrien, når det kommer til at ensrette sorteringskriterierne i hele Danmark. Det samme siger KL’s Jørn Pedersen og Danmarks Naturfredningsforenings Sine Beuse Fauerby. Og måske skal vi på sigt arbejde os ud over Danmarks grænser og have et ensrettet system i hele EU.

Ensrettede sorteringskriterier på tværs af kommuner er noget, jeg vil tage med mig videre, og her er det en stor hjælp, at kommunerne nogle få år tilbage blev enige om fælles symboler for affaldsfraktionerne.

Hvad enten man er offentlig institution, borger eller privat virksomhed, så har man en andel i den cirkulære økonomi og en afgørende rolle i den grønne omstilling. Opgaven er så omfattende, at den kræver grundlæggende ændringer på alle niveauer, fra den praktiske ressourcehåndtering hos borger, kommune og virksomhed til ændrede rammebetingelser for design, produktion og afsætning af produkter.

Hvad enten det er det store, kommunalt ejede ressourcecenter eller den lille iværksættervirksomhed, der har fundet en original måde at genanvende en ressource på. Alle skal tænkes med! Det skal de på alle områder, også på ressource-, genanvendelses- og nå ja, affaldsområdet.