Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Energiprisernes himmelflugt kan give den grønne omstilling nyt momentum

De stigende energipriser gør grøn energi mere rentabel, og det skal vi udnytte til at sætte gang i en hurtigere udbygning af vedvarende energi spredt ud på energityper i både Danmark og Europa, skriver Sofie Holme Andersen.

Placeholder image
De stigende energipriser kan øge uligheden i samfundet og giver mere uforudsigelighed for virksomhederne, så derfor vil mere stabile priser være at foretrække, skriver Sofie Holme Andersen. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste måneder er energipriserne steget og endda temmelig voldsomt. Prisstigningerne følger af en perfekt storm bestående af høj energiefterspørgsel efter krisen, en mindre blæsende sommer i Danmark, mindre regn i Norge, højere CO2-kvotepris, højere gaspriser og andre faktorer.

Temadebat

Stigende energipriser
På Altinget Forsyning sætter vi i den kommende tid fokus på de stigende energipriser, når vi spørger et panel af centrale aktører:

Hvad kan (og bør) vi gøre ved stigende energipriser i Danmark? Hvad kan blive de langsigtede konsekvenser, bl.a. for den grønne omstilling – og hvordan forhindrer vi dem?  

Mød panelet her:

  • Lars Aagaard, Dansk Energi
  • Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank
  • Torsten Hasforth, seniorøkonom i Concito
  • Sofie Holme Andersen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med fokus på økonomiske analyser af klimapolitik og grøn omstilling
  • Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos
  • Christine Brandstätt, adjunkt ved Copenhagen School of Energy Infrastructure, CBS

Vil du bidrage til debatten om stigende energipriser?

Så tøv ikke med at sende dit debatforslag til qvistgaard@altinget.dk.

Når det blæser mindre, må Danmark købe sig til strøm i udlandet. Det vil ofte være et fossilt alternativ, der er dyrere end vindmøllestrømmen, og det er prisen på den sidste enhed, der sætter prisen for al den øvrige strøm. Når den pris så ovenikøbet stiger på grund af øget efterspørgsel og højere pris på CO2-kvoter, så rammer det Danmark endnu hårdere.

Vi skal derfor overveje, hvad de stigende energipriser betyder for vores energiforsyning.

Høje priser gør energiprojekter mere rentable

Ingen vil betale mere for ting, de skal bruge, men højere energipriser er ikke kun af det onde.

Når energipriserne er høje, vil vedvarende energiprojekter og energispareprojekter blive mere rentable. Jo dyrere du kan sælge den el, du producerer, des mere fordelagtigt vil det være at sætte flere vindmøller op. Og jo mere du skal betale for den varme, du bruger, des hurtigere vil du kunne tjene investeringen i at efterisolere din bolig hjem.

Stigende energipriser virker lidt ligesom en CO2-afgift: Når vedvarende energiprojekter og energispareprojekter bliver mere rentable, skubber det udviklingen i den rigtige retning. 

Sofie Holme Andersen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ligeledes er fjernvarmeudrulning i flere kommuner blevet bremset, fordi det ikke kunne betale sig med de daværende gaspriser. Det kan det nu med de høje priser, også selv om kommunerne siden 1. januar har kunnet udrulle fjernvarme uden at være bundet af, at fossile alternativer kunne være billigere.

Stigende energipriser virker lidt ligesom en CO2-afgift: Når vedvarende energiprojekter og energispareprojekter bliver mere rentable, skubber det udviklingen i den rigtige retning, ligesom en øget pris på CO2-udledning ville gøre. De høje energipriser gør dog også investeringer i fossil el- og varmeproduktion mere rentable, så det er vigtigt at sørge for, at investeringerne sker i vedvarende frem for fossile energikilder.

Vi skal sprede energikilder ud i landet og Europa

De stigende energipriser går selvfølgelig ud over dem, der skal betale, hvilket kan øge uligheden. Samtidig giver svingende priser mere uforudsigelighed for virksomhederne. Af begge grunde vil mere stabile priser derfor være at foretrække. Hvordan gør man så det?

Først og fremmest skal vi have spredt vores energibehov ud på flere kilder. Vi skal ikke lægge alle vores æg i vindmøllekurven. Vi får brug for både vindkraft, solkraft, geotermi og andre vedvarende energikilder, så andre energikilder kan tage over, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner.

For det andet skal vi have spredt vores energikilder rundt omkring i landet. Det blæser ofte ved Vesterhavet, men når det ind imellem er vindstille, så blæser det måske i Kattegat, eller solen skinner på Bornholm.

Vi får brug for både vindkraft, solkraft, geotermi og andre vedvarende energikilder, så andre energikilder kan tage over, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner.

Sofie Holme Andersen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

For det tredje skal vi være bedre integrerede med resten af Europa. Allerede i dag har vi en arbejdsdeling, hvor Norge får dansk strøm, når det blæser her, mens vi får norsk vandkraft, når det ikke blæser. Et bedre integreret net i Europa vil gøre behovet for back-up-kapacitet mindre, fordi solen måske skinner i Sydeuropa, når det ikke blæser her.

Og sidst, men ikke mindst, så vil bedre lagrings- og udglatningsmuligheder i systemet også bidrage til et mere stabilt energisystem. Det kan for eksempel være ved at lagre varme i sten, som de skal udføre forsøg med på Lolland. Det kan være ved at bruge elbilers batterier som lagring, eller det kan være ved automatisk at kunne skrue op og ned for husstandes forbrug (inden for forudbestemte grænser), som de har gjort på Bornholm.

Alt i alt er de stigende energipriser en mulighed for at få sat ekstra skub på den grønne omstilling, men det skal gøres klogt, så vi sikrer stabile priser til gavn for den sociale balance og virksomhederne.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser