Dansk Affaldsforening: Ingen KommuneKredit vil koste milliarder

DEBAT: Liberalisering af affaldssektoren kan koste en engangsudgift på omkring 1,3 milliarder kroner og 300 millioner kroner ekstra i renter hvert år. Kolde kontanter, der med usvigelig sikkerhed skal betales ved kassen, skriver Jacob Hartvig Simonsen.

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør i Dansk Affaldsforening

Offentlige opgaver bør løses så effektivt og billigt som muligt. Det har vi alle en interesse i. Netop derfor giver det rigtig god mening, at opgaver, der løses for fællesskabet, og som skal betales af fællesskabet, finansieres på den absolut billigst mulige måde. Her er KommuneKredit genialt. 

Borgere og virksomheder har behov for, at der etableres og drives en effektiv infrastruktur på forsyningsområdet. Det er afgørende for adgangen til rent vand, bortledningen af spildevand og afhentning af affald. Ydelser, som vi måske ikke tænker så meget over i hverdagen, men som er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende samfund. 

Tvivl om kommunekreditfinansiering
Skiftende regeringer har haft fokus på effektivisering af affaldsenergisektoren. Staten har argumenteret for en licitationsmodel, hvor affaldsenergiselskaberne omdannes til aktieselskaber og via udbud byder på det husholdningsaffald, der indsamles i kommunerne.

Virksomheder gives samtidig frit valg og kan køre affaldet derhen, hvor de kan få den bedste og/eller billigste behandling. Senest har den tidligere Venstre-regering med forsyningsstrategien lagt i ovnen til denne øvelse.

Hvis de eksisterende affaldsselskaber omdannes til konkurrenceudsatte aktieselskaber, skal der som udgangspunkt foretages et debitorskifte, og dermed er der tvivl om, hvorvidt den eksisterende kommunekreditfinansiering kan fastholdes. 

Borgernes regning: 1,3 milliarder kroner nu 
I Dansk Affaldsforening har vi derfor også set på de finansieringsforhold, der er i sektoren. De eksisterende 26 affaldsenergianlæg har pt. optaget en samlet gæld i KommuneKredit for cirka 12 milliarder. Dertil kommer gæld i private pengeinstitutter. Nogle anlæg er ved at være afskrevet og har derfor ingen eller lille gæld. Andre er nye og har en gæld, der er til at få øje på. 

Hvis politikerne vil liberalisere sektoren, skal man være meget varsom. En liberalisering rummer risikoen for, at gælden i anlæggene skal refinansieres. Lån - herunder SWAP-lån - skal indfries. Det kan komme til at koste voldsomt mange penge. Hvis sektoren bliver tvunget til at bytte de billige lån i KommuneKredit ud med dyrere private lån, kan det komme til at koste en engangsudgift på cirka 1,3 milliarder. Derefter vil det koste en årlig ekstra renteomkostning på cirka 300 millioner. 

Varm luft og ideologi
Dette er mange penge. Og kolde kontanter, der med usvigelig sikkerhed skal betales ved kassen, hvis eksperimentet forsøges. Det er penge, der i modsætning til det usikre regnearkspotentiale på cirka 400 millioner kroner, som regeringen igennem uigennemsigtige, teoretiske og hemmelige modeller er kommet frem til. 

Borgerne – det er os alle sammen – kan således komme til at betale et milliardbeløb i engangsomkostning og et trecifret millionbeløb – om året (!). Det er derfor stærkt tvivlsomt, om det vil blive billigere at være dansker, som ministeren ønsker. Meget peger på det modsatte. Der skal ikke gå meget galt, før den stensikre regning, der udløses af reformtrangen, overstiger de fantasillioner, der stilles i udsigt.

Du skal kigge længe efter en god forrentning og endnu længere efter folk, der ville tage chancen med deres egne penge. At påstå, at denne øvelse medfører billigere priser, er i bedste fald varm luft og ideologi.  

En lang række udfordringer
Når Dansk Affaldsforening står lidt stejlt her, så er det, fordi vi kommer fra et rigtigt godt udgangspunkt. It ain’t broken. Faktisk kommer der delegationer fra hele verden til lille Danmark for at se, hvordan det kan være, at vi er så dygtige til det med affald og affaldsenergianlæg. 

Naturligvis kan vi lære noget. Naturligvis kan vi blive både bedre og mere effektive. Vi lærer gerne fra de bedste, men vi ønsker ikke at træde i andres fodspor, hvis de leder os det gale sted hen.

Vi er ikke afvisende. Vi er til at tale med. Vi ønsker udvikling af vores sektor og kan til trods for vores stejle udgangspunkt godt se, at nogle rammevilkår kan ændres for at skabe grobund for mere udvikling - og egentlig også give et stærkere incitament til effektivisering. 

Det, vi siger, er, at der er en lang række udfordringer, der skal løses, hvis konkurrenceudsættelse skal være en god idé. 

Effektivisering – uden refinansiering
Løses udfordringerne ikke, vil det udløse stensikre omkostninger. Omkostninger, der langt overstiger usikre gevinster bygget på håb og teoretiske regnemodeller.

Hvis udfordringerne kan løses, er vi imidlertid positive, hvis ikke, kan vi ikke være med. 

Helt centralt er det, at vi finder en løsning på, hvordan man kan effektivisere sektoren uden at udløse et krav om refinansiering. Den billige kommunekreditfinansiering er et gode for os alle. Det gælder særligt, når vi taler om generel forsyningsinfrastruktur, som vi alle benytter. Vi skal ikke hælde barnet ud med badevandet. 

Forrige artikel Fors: Få de små varmeleverandører tilbage på nettet Fors: Få de små varmeleverandører tilbage på nettet Næste artikel KommuneKredit: Vi sikrer lige lånemuligheder for hele Danmark KommuneKredit: Vi sikrer lige lånemuligheder for hele Danmark
Regeringen udskyder endnu engang beslutning om oliejagt

Regeringen udskyder endnu engang beslutning om oliejagt

OLIEJAGT: Regeringen har valgt at udskyde beslutningen om ny oliejagt i Nordsøen, og ønsker denne gang, at beslutningen skal spille ind i de kommende klimahandlingsplaner. Det burde ellers være en "no-brainer" at sætte en slutdato for oliejagten, mener Greenpeace.