Dansk Energi: Vi står ved en reguleringsmæssig korsvej

Af Anders Stouge
Viceadministrerende direktør, Dansk Energi

Over de sidste 20-30 år er der globalt, europæisk og nationalt sket en voldsom politisk og regulatorisk udvikling inden for el, telekom, vand, spildevand, varme, gas og togbaner.

Vi har set en udvikling, hvor en meget stor del af de mentale kræfter er blevet brugt på de konkurrenceudsatte områder, og en mindre del på monopolsiden af industrierne.

Udlandet er længere fremme
Vi skal desværre til udlandet for at finde dem, som er længst med at tænke nyt om reguleringen af monopoler. Dog ikke nødvendigvis så langt. Eksempelvis til Cambridge University.

Der er brug for at forny den nuværende indtægtsrammeregulering. Den grønne omstilling og målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i løbet af de kommende 10 år er dybt afhængig af elnettet.

Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

Tankerne herfra har blandt andet dannet skole for en ny måde at rænke regulering af vandsektoren i Skotland, hvor vandforbrugerne har indflydelse på, hvad vand-monopolselskabet i fremtiden skal levere.

Til at begynde var regulator i Skotland meget skeptisk og ville hellere en bagudskuende indtægtsrammeregulering. Den efterfølgende udvikling har overrasket regulator, da resultatet langt overstiger det, en traditionel regulering ville have opnået.

Pointen er, at hvis regulator reelt åbner for nytænkning, er mere risikovillig og erkender, at de regulerede selskaber inden for fleksible rammer er de bedste til at drive forsyningerne og finde løsninger uden detailgodkendelse fra regulators side, så kan vi drive det vidt til gavn for kunderne.

Regulering er ikke et nirvana  
Men lad mig slå fast: Regulering kan være nødvendig, men den er ikke et nirvana. Det må bare ikke blive en automatreaktion at regulere, så snart et marked viser sig uperfekt.

Et godt eksempel på et sted, hvor markedet kan gøre det bedre end regulering, er varmeproduktion i de store byer. Her har kunden i form af varmedistributøren ofte flere gode alternativer for at købe varmen andetsteds. Så her er der andre samfundsgavnlige kræfter i spil.

På dette område bør omkostningstung regulering altså ikke være en automatreaktion, da det skader mere, end det gavner.

Det danske elnet et eksempel på et sted, hvor regulering er nødvendig. Her har danske borgere og virksomheder en interesse i, at der ikke nedgraves parallelle kabler i vejene.

Så længe kunderne ikke har alternative valgmuligheder, så må man se ind i en regulering.

Jeg er enig med Carsten Smidt i, at elnettet bedst reguleres ved en indtægtsrammeregulering. Spørgsmålet er så bare, hvordan den regulering skal moderniseres. Her er mindsettet afgørende.

Indtægtsrammereguleringen af elnetselskaberne skal se fremad
Der er brug for at forny den nuværende indtægtsrammeregulering. Den grønne omstilling og målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i løbet af de kommende 10 år er dybt afhængig af elnettet. Det bliver ikke til så meget, hvis el-infrastrukturen ikke er på plads.

Det tror jeg sådan set også, at Carsten Smidt er enig i.

Det helt aktuelle spørgsmål lige nu er, hvordan den nuværende indtægtsrammeregulering bedst moderniseres, så den understøtter udviklingen.