DI: Reguleringen af forsyningssektorerne er ikke gearet til fremtiden

DEBAT: Der er brug for en ny regulering af forsyningssektoren, der kigger ind i fremtiden. Det skal være en dialog- og incitamentsbaseret økonomisk regulering, som samtidig stiller grønne krav til virksomhederne, skriver Troels Ranis.

Af Troels Ranis
Branchedirektør, Dansk Industri Energi

Hvis vi skal nå klimamålsætningerne, får vi brug for Power-to-X, CO2-fangst, mere biogas og flere energieffektiviseringer. Og vi skal binde det hele sammen på tværs af sektorer i form af sektorkobling.

Den grønne omstilling stiller altså store og nye krav til forsyningssektoren - blandt andet fordi der er brug for ny infrastruktur og teknologi. Der bliver brug for investeringer og nytænkning. Og der er bliver brug for en økonomisk regulering af forsyningssektoren, som understøtter det. 

Den nuværende regulering er ikke gearet til fremtiden. Den er skabt i en tid med helt andre krav. Derfor er der akut behov for at ændre reguleringen af forsyningssektoren, så den ser fremad og omfavner den nye virkelighed. 

En incitamentsbaseret økonomisk regulering
Der er behov for en ensartet incitamentsbaseret økonomisk regulering på tværs af forsyningssektoren. Dermed bliver det nemmere at navigere og få sektorerne til at arbejde sammen. Det er dog vigtigt fortsat at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i den enkelte sektor. 

Virksomhederne i forsyningssektoren bør få mulighed for at få et afkast af investeringerne. Det er afgørende for at sikre, at vi kommer i mål med den grønne omstilling på en omkostningseffektiv måde.

Samtidig skal der stilles grønne krav til virksomhederne for at sikre, at vi gennemfører den grønne omstilling og når klimamålene. 

Rammerne skal dog udformes, så forsyningerne kan foretage de (grønne) investeringer, der er de rigtige for dem. Det er forsyningerne, der skal levere ”vinder-løsningerne”. Politikere og regulatorer skal alene sikre de rigtige vilkår.

Reguleringen skal være dialogbaseret
Det er vigtigt, at forsyningerne bliver drevet så effektivt som muligt. Den grønne omstilling må gerne koste noget, men den må ikke koste mere end nødvendigt. 

Reguleringen skal skue fremad i modsætning til den nuværende regulering, der er historisk baseret. Vi ser jo ind i en fremtid, der adskiller sig markant fra den historiske situation. En sådan regulering er mere dialogbaseret – eller aftalebaseret.

Rammerne for en sådan regulering er allerede skabt i forbindelse med Elreguleringsudvalgets arbejde. Dengang så man et behov for at nytænke reguleringen af elsektoren, men det er en virkelighed, der nu gælder for hele forsyningssektoren.

Det er i den forbindelse værd at overveje, om man i stedet for at gå videre med den regulering af varmesektoren, som er besluttet politisk, skal lave et tilsvarende udvalg for varmereguleringen, og i den mellemliggende periode pålægge sektoren et generelt effektiviseringskrav.

Grønne investeringer skal ikke godkendes
Reguleringen kan godt ske i forlængelse af den nuværende incitamentsbaserede regulering, hvor man indbygger dialogbaserede elementer. Men det vil i givet fald ikke være nok med det grønne tillæg, som er foreslået af Forsyningstilsynet.

Så er man nødt til at åbne reguleringen mere bredt, og gøre en større del af indtægtsrammen dialogbaseret. Og man kan ikke have et system, hvor forsyningerne skal have godkendt alle grønne investeringer. Det vil være et alt for tungt system, som skaber unødig usikkerhed omkring investeringerne.

Dog er det fortsat vigtigt med en ”Fall Back”-regulering baseret på benchmarking, som omfatter de forsyningsvirksomheder der ikke kan opnå et resultat via den dialogbaserede tilgang.

Forrige artikel Dansk Fjernvarme: Ny regulering udskyder den grønne omstilling Dansk Fjernvarme: Ny regulering udskyder den grønne omstilling Næste artikel BASF: Regeringen skal tænke i nye metoder for plastgenanvendelse BASF: Regeringen skal tænke i nye metoder for plastgenanvendelse
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.