Dansk Fjernvarme: Ny regulering udskyder den grønne omstilling

DEBAT: Myndighedernes ønsker om at indføre regulering med indtægtsrammer og benchmarking vil bremse og udskyde den grønne omstilling. Reguleringen vil nemlig føre til mere bureaukrati og usikkerhed bag investeringer, skriver Kim Mortensen.

Af Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Myndighederne har længe presset på for at indføre en ny regulering af fjernvarmen. Denne regulering med indtægtsrammer og benchmarking er baseret på tankegodset i New Public Management, som de fleste efterhånden har forladt.

I fjernvarmen er det heller ikke nogen god idé at indføre. Det vil tværtimod fordyre og bremse den grønne omstilling.

At New Public Management-tankegangen og myndighedernes regulering ikke er løsningen på vores grønne udfordringer, skal I ikke kun tage mine ord for.

Sektoren går allerede forrest
Direktøren i Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, indrømmer således, at tilsynet ikke ved, hvor eller hvordan selskaberne kan effektivisere. De har alene kigget på tal og celler i regnearket og kan på den baggrund - knap så overraskende - konkludere, der er rigeligt at komme efter, og at der derfor er behov for et stort embedsapparat under hans ledelse til at indfri potentialet.

Vi har gentagende gange påpeget, at det ikke er en model, der fortjener efterlevelse i fjernvarmen. Vores sektor går forrest i den grønne omstilling og har i stor skala omlagt produktionen fra olie, kul og gas til vedvarende energi, der i dag udgør 61 procent af fjernvarmen.

Det har vi gjort, mens forbrugernes varmeregning gennemsnitligt er skrumpet med 15 procent på fire år. Alt sammen helt uden indtægtsrammer og benchmarking.

De næste 10 år skal vi helt i mål med den grønne omstilling, og vores medlemmer, landets 400 fjernvarmeselskaber, skal igennem endnu en stor omstilling og investere massivt i nye grønne løsninger. Det er en kæmpe udfordring.

Lappeløsning er uholdbar
Tilsynet vil alene på baggrund af historiske tal og data beregne fremtidens fjernvarmepriser. Det giver ikke mening, når sektoren er under så stor forandring. Løsningen er, ifølge tilsynet, at selskaberne – på efterbevilling – kan søge om tilladelse til at investere i grønne løsninger.

Det er usikkert, hvad selskaberne skal gøre, hvis tilsynet vender tommelfingeren ned til en investering i grønne anlæg, efter de er bygget.

Det er en lappeløsning, der vil føre til mere bureaukrati og mere statslig styring.

Ingen meningsfuld benchmarking
Der er mange grunde til, at tilsynets bureaukratiske model er helt uegnet og stik mod alle politiske signaler om decentralisering, mere tillid til danskerne, grøn omstilling og udvikling af morgendagens grønne erhvervseventyr.

Man kan ikke lave en meningsfuld og fair benchmarking på fjernvarmeområdet.

Produktionen af varme udgør cirka 80 procent af de samlede omkostninger i fjernvarmen. Den sker på mange forskellige måder, med forskellige brændsler, på anlæg af forskellige størrelser og i varierende omfang i samproduktion med andre ydelser.

Anlæggene er ofte blevet ombygget og optimeret for at opnå yderligere effektivitet i forhold til de oprindelige anlæg. Rent ingeniørmæssigt er der således meget store forskelle på anlæggene. Den samlede virkning er, at det i praksis er umuligt at lave en benchmarking.

Profit motiverer ikke non-profit selskaber
Indtægtsrammer vil desuden indebære et opgør med non-profit tankegangen, der ellers kendetegner vores sektor.

Hovedprincippet i tilsynets forslag er, at selskaberne skal tilskyndes til at blive mere effektive ved at give dem økonomiske incitamenter i form af muligheder for forrentning og for at trække penge ud af selskabet. Økonomisk gevinst skal motivere selskaberne.

Myndighederne har lagt op til, at det skal ske på samme måder som for elnetselskaberne, der kan investere i andre erhvervsaktiviteter og udbetale milliardudbytter. Det har givet myndighederne betydelige udfordringer med at håndtere koncerninterne transaktioner.

Det har vi ikke brug for i fjernvarmen. Vi har brug for fokus på at løse den kæmpestore opgave med at komme i mål med den grønne omstilling. Vi har brug for reelle løsninger, der kan understøtte vores arbejde og samtidig sikre fortsat lave priser for vores forbrugere.

Derfor er det også tankevækkende, at tilsynet for at udvikle reguleringen på varmeområdet har haft behov for at fordoble antallet af medarbejdere den seneste håndfuld år. Betalt af fjernvarmeselskaberne selv via gebyrer. Det er ikke sådan en kompliceret og bureaukratisk regulering vi har brug for. Tværtimod. 

Forrige artikel KL: De mindst klimavenlige værker skal effektiviseres gennem regulering KL: De mindst klimavenlige værker skal effektiviseres gennem regulering Næste artikel DI: Reguleringen af forsyningssektorerne er ikke gearet til fremtiden DI: Reguleringen af forsyningssektorerne er ikke gearet til fremtiden
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.