KL: De mindst klimavenlige værker skal effektiviseres gennem regulering

Af Jacob Bjerregaard (S)
Formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Fredericia

I 2016 fik vi en ny forsyningsstrategi med fokus på at høste økonomiske gevinster gennem effektiviseringer. I 2019 fik vi en ny klimaambition med et mål om reduktion af CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030. 

Her i 2020 bør det være ambitionen, at de to smeltes sammen.

Lige nu ser det dog ud til, at man forsøger både at blæse og have mel i munden fra Christiansborgs side – både at ville den grønne omstilling og samtidig at forsøge at finde effektiviseringsgevinster for mange milliarder.  

En moderne regulering skal understøtte klare mål om en omkostningseffektiv grøn omstilling af forsyningssektoren. Og sikre et samspil mellem de forskellige dele af forsyningssektoren.

Jacob Bjerregaard
Formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Fredericia

Den grønne omstilling koster
I Kommunernes Landsforening er vi helt enige i, at grøn varme til forbrugervenlige priser er en klar forudsætning for fremtidens forsyningssektor og herunder naturligvis også den kommunalt ejede del af den.

Alle forbrugere i alle egne af landet skal kunne få opvarmet deres boliger til fornuftige priser. Fornuftige priser for forbrugerne, ja. Men også fornuftige priser for samfundet set i forhold til den større samfundsøkonomi. På kort og på langt sigt.

For vi er nødt til at indstille os på, at den grønne omstilling koster – for os alle sammen. 

Der er forskellige veje mod målet om en omkostningseffektiv grøn omstilling, og vores velfungerende forsyningssektor og forbrugerne fortjener, at vi nøje undersøger, dokumenterer og drøfter de forskellige veje i forhold til regulering og vilkår, inden der træffes beslutninger, der enten ikke eller kun med meget store økonomiske konsekvenser kan gøres om.

Kommunerne er en stor spiller på forsyningsområdet, og det kommunale ejerskab giver netop mulighed for, at de enkelte forsyningsområder kan forpligtes til at medvirke til en større samfundsdrevet opgave.

Kommunerne kan med deres øvrige myndigheds- og planlægningsopgaver bidrage til den udvikling. 

Regulering skal lade klimaambitionen fylde
Den mængde varme og energi, vi i dag får fra afbrænding af affald, bliver forventeligt mindre på sigt. Men det er vigtigt, at vi i mellemtiden sikrer, at den bruges fornuftigt og kanaliseres ud i fjernvarmen, indtil der er truffet de rigtige beslutninger og investeret i alternative kilder, så vi opretholder forsyningssikkerheden.

Fremtidens forsyningssektor vil og bør bestå af integrerede energisystemer. Et bidrag til, at det kan ske, er at pålægge kommunerne at arbejde med den strategiske energiplanlægning. 

Regulering af forsyningsvirksomheden kan og bør derfor tage højde for sammenhængene og lade klimaambitionen fylde.

En moderne regulering skal understøtte klare mål om en omkostningseffektiv grøn omstilling af forsyningssektoren. Og sikre et samspil mellem de forskellige dele af forsyningssektoren. Det kan være i forhold til affaldsenergi, til overskudsvarme og til nye grønne produktionsanlæg i fjernvarmen. 

Rum for innovation og investeringer
Fjernvarmeværkerne og selskaberne er forskellige. I produktion, størrelse, alder og ejerskab. En økonomisk regulering skal tilpasse sig den virkelighed og de store investeringer, der er lagt i sektoren. Den skal sikre, at de værker med den dårligste ressourceudnyttelse og/eller de mindst klimavenlige løsninger effektiviseres.

Det er som andre steder i forsyningssektoren svært at effektivisere på spritnye installationer og effektiv ressourceudnyttelse eller særligt klimavenlige tiltag. Det betyder, at der skal være rum for innovation og mulighed for investeringer i grønne produktionsanlæg.