Debat

Forsyningstilsynet: Der er brug for økonomisk regulering af sektoren

DEBAT: Økonomisk regulering af forsyningssektoren kan reducere omkostninger og øge kvaliteten for forbrugerne. Selvom det kan skabe øget administration, skal det holdes op mod effektivitets-potentialer på op mod 1,5 milliarder kroner, skriver Carsten Smidt.

Kritikken af Forsyningstilsynets anbefalinger om økonomisk regulering skyder langt forbi, skriver direktør Carsten Smidt.
Kritikken af Forsyningstilsynets anbefalinger om økonomisk regulering skyder langt forbi, skriver direktør Carsten Smidt.Foto: Presse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carsten Smidt
Direktør, Forsyningstilsynet

Husholdninger og erhvervsliv har stor gavn af energisektorens forsyningsvirksomheder, der transporterer el, gas og fjernvarme fra producenterne ud til forbruget i deres produktionsanlæg, stikkontakter og radiatorer.

Men både husholdningerne og erhvervslivet står også over for monopoler, som der ikke er reelle alternativer til.

Der er derfor løbende drøftelser om, hvilke krav samfundet gennem reguleringen skal stille til forsyningsvirksomhederne.

Nogle virksomheder er rent faktisk betydeligt mere effektive end andre, mens mange har potentiale til enten at reducere deres omkostninger eller øge kvaliteten til gavn for forbrugerne.

Carsten Smidt
Direktør, Forsyningstilsynet

Heftig kritik af tilsyn
Folketinget har besluttet, at vores rolle i Forsyningstilsynet er at føre et stærkt og effektivt tilsyn med forsyningsvirksomhederne.

Vi skal navnlig sikre forbrugernes interesser ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser, en sikker og stabil forsyning, samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling.

I udførelsen af den rolle møder vi ofte heftig kritik i branchen for vores tilsynsaktiviteter, påbud og input til udviklingen af en ny mere effektiv regulering.

Senest har kritikken handlet om, at den regulering, som vores tilsyn bygger på, er et udtryk for mistillid og såkaldt new public management, og at den er forbundet med bureaukrati og lange sagsbehandlingstider.

Kritikken har blandt andet været en reaktion på vores konklusioner og anbefalinger i nye analyser om effektiviseringspotentialer i el-net- og fjernvarmesektoren samt i en analyse om grøn omstilling og økonomisk regulering.  

Stor forskel i virksomheders effektivitet
Kritikken skyder dog meget langt forbi, hvad økonomisk regulering i bund og grund handler om.

Foruden et vedvarende fokus på omkostnings- og prisreduktioner handler økonomisk regulering i høj grad om at skabe tillid og gennemsigtighed, og om at skabe en bevidsthed om, hvor meget det enkelte selskab kan gøre det bedre for forbrugerne i fremtiden, end det har gjort det tidligere.

Gennemsigtigheden er afgørende for, at vi på forbrugernes vegne kan understøtte rimelig sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Det sker i dag på el-net-området gennem fastlæggelse af rammer for de indtægter, virksomhederne kan opkræve hos forbrugerne og gennem benchmarking af virksomhedernes effektivitet.

Men det sker ikke på fjernvarmeområdet, hvor det nuværende hvile-i-sig-selv princip stiller meget få krav til en effektiv drift af både produktion og forsyning. Det gælder også, når der er behov for større fokus på grøn omstilling, og på en omkostningseffektiv gennemførelse af samme.

Læs også

Vores seneste analyser viser netop en stor forskel i virksomhedernes effektivitet. Nogle er rent faktisk betydeligt mere effektive end andre, mens mange har potentiale til enten at reducere deres omkostninger eller øge kvaliteten til gavn for forbrugerne.

Mere administration og bureaukrati
Større chance for at ramme plet har energisektorens organisationer, når de i deres kritik peger på, at regulering kan være forbundet med bureaukrati og lange sagsbehandlingstider, og at det kan tale for mindre indgribende regulering.

Som regulerende myndighed er det utvivlsomt vigtigt, at vi har et vedholdende fokus på at forbedre effektiviteten i vores sagsbehandling, og at vi sikrer klar proportionalitet mellem de krav, reguleringen stiller til forsyningsvirksomhederne og de fordele, som husholdninger og erhvervsliv opnår som følge af reguleringen.

Med det sagt må vi også erkende, at regulering ofte medfører administration. Men det skal altså holdes op mod de gevinster, som reguleringen skaber for forbrugerne og samfundet som helhed.

Store gevinster ved effektiv regulering
Med estimerede effektivitetspotentialer på mellem 800 millioner kroner og 1,5 milliarder kroner om året i fjernvarmesektoren er der en begrundet formodning om, at en effektiv regulering vil medføre betydeligt større gevinster for forbrugere og samfund end omkostninger for virksomhederne.

Når vi i Forsyningstilsynet skal løfte opgaven med at føre et stærkt og effektivt tilsyn, handler det ikke bare om at varetage den regulering, som gælder i dag. Vi har også fået til opgave at pege på mulige forbedringer af reguleringen. Noget, vi gør for navnlig at sikre forbrugernes interesser.

Det er på den baggrund, at vi er kommet til konklusionerne og anbefalingerne i vores seneste analyser.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan ser fremtidens regulering af forsyningssektoren ud?

Hvordan kommer el-, gas- og fjernvarmeselskaberne med på den grønne omstilling?

Skal den nuværende regulering af forsyningssektoren justeres lidt, meget eller kræver det et decideret opgør med den nuværende regulering for at sikre tilstrækkelige grønne investeringer? 

Det spørger vi om i denne debat.

Her er debattørerne:

  • Jacob Bjerregaard (S), formand for miljø- og forsyningsudvalget, Kommunernes Landsforening og borgmester, Fredericia Kommune
  • Søren Egge Rasmussen (EL), energiordfører
  • Carsten Kissmeyer (V), energiordfører
  • Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme
  • Martin Næsby, direktør, Olie Gas Danmark
  • Troels Ranis, underdirektør, Dansk Industri
  • Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Carsten Smidt, direktør, Forsyningstilsynet
  • Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdninger, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Smidt

Direktør, Forsyningstilsynet
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00