Debat

V: Fremtidens forsyningssektor skal drives af grønne markedskræfter

DEBAT: Det er vigtigt, at en ny regulering af forsyningssektoren er grøn, men indeholder effektiviseringskrav til gavn for borgerne. Selv om branchen er bekymret, er det muligt at stille krav til både økonomi og bæredygtighed, skriver Carsten Kissmeyer.

Bæredygtige krav skal komplimentere økonomiske krav i fremtidens regulering af forsyningssektoren. Det kræver et opgør med bureaukratiske regler, skriver Carsten Kissmeyer.
Bæredygtige krav skal komplimentere økonomiske krav i fremtidens regulering af forsyningssektoren. Det kræver et opgør med bureaukratiske regler, skriver Carsten Kissmeyer.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carsten Kissmeyer (V)
Energi- og forsyningsordfører

Reguleringen af fremtidens forsyningssektor skal både basere sig på krav til økonomi og bæredygtighed. Vi skal gøre op med tankegangen om, at økonomisk regulering og konkurrence står i vejen for grønne løsninger.

Effektiviseringskrav skal skabe en konkurrencepræget forsyningssektor, der skal drive grønne og bæredygtige løsninger til gavn for borgerne og samfundet.

Økonomisk regulering øger gennemsigtigheden
Den økonomiske regulering af forsyningssektoren har til formål at skabe en konkurrencelignende situation i en sektor, som i høj grad er præget af naturlige monopoler. Og det kan betale sig.

I fremtiden skal reguleringen både stille krav til økonomi og bæredygtighed. Og det er – trods branchens bekymringer – også muligt.  

Carsten Kissmeyer (V)
Energi- og forsyningsordfører

Bredt set har danskerne og danske virksomheder sparet milliarder af kroner på effektiviseringskrav til el-nettet og vandsektoren. Og vi ved, at potentialet er stort i fjernvarmen. Men den økonomiske regulering handler ikke udelukkende om prisreduktioner.

Den er også med til at øge gennemsigtigheden for forbrugerne, mens tilsynene sikrer høj effektivitet, sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling. Alt dette må vi ikke smide over bord i jagten på grønne løsninger.

Krav til økonomi og bæredygtighed
Der er sket meget i dansk politik, siden de økonomiske reguleringers effektivitetskrav blev udviklet. I Folketinget har vi vedtaget en bindende klimalov med en ambitiøs 70%-målsætning.

Den sætter nye krav til alle dele af samfundet, specielt også vores forsyningssektor, hvor potentialet for CO2-reduktioner er stort. Den giver anledning til, at vi kigger på reguleringen med grønne briller.

For i fremtiden skal reguleringen både stille krav til økonomi og bæredygtighed. Og det er – trods branchens bekymringer – også muligt.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den grønne omstilling kræver betydelige investeringer. Nogle investeringer er uundgåelige, og andre er ikke.

Fra politisk hold skal vi sikre, at forsyningsselskaber kan lave nødvendige grønne investeringer, så vi kan komme mål med vores ambitiøse målsætning. Det er i alles interesse. Men vi har en pligt til at sørge for, at forbrugerne ikke kommer til at betale for forsyningsselskabers kortsigtede eller unødvendige investeringer.

Opgør med bureaukratiske afgifter og regler
Overalt i det danske samfund vil der være behov for at lave investeringer i klimaets navn, og virksomheder i alle brancher vil skulle omstille sig.

Men modsat forsyningssektoren, der i høj grad består af naturlige monopoler, vil mange sektorer stadig være udsat for naturlige markedskræfter der kræver pris- og omkostningsreduktioner, mens omstillingen tager fart.

De sektorer skal nå i mål med naturlige markedskræfter, og forsyningssektoren skal nå i mål med noget, som minder om det.

Læs også

Når vi skal fastsætte fremtidens regulering af forsyningssektoren, er der mange hensyn at tage. Bæredygtige og grønne krav skal komplimentere økonomiske krav, og det kræver, at vi gør op med bureaukratiske afgifter og regler.

Eksempelvis skal vi lempe elvarmeafgiften og fjerne overskudsvarmeafgiften for certificeret overskudsvarme. Det vil skabe et økonomisk incitament for, at grønne muligheder og løsninger kan udnyttes og drives.  

Effektiviseringskrav til gavn for borgerne
I Folketinget står vi over for at skulle forhandle klimahandlingsplaner for samtlige sektorer i det danske samfund.

Regeringen valgte tidligere på året at trække et lovforslag, hvis hovedformål var at indføre en ny økonomisk regulering af energi- og fjernvarmesektoren med en potentiel milliardbesparelse til borgerne.

Vi har i Folketinget netop indgået den første store klimaaftale, der blandt andet bød på støtte til grønne gasser, en omlægning af varmeafgifter, fremme af udnyttelsen af overskudsvarme samt enighed om behovet for en fremtidssikret økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, der både tager højde for vores grønne målsætninger, effektivisering og forbrugervenlige priser.

Men der er stadig mange detaljer, som vi mangler at fastsætte.

Med nye bindende klimamål skal vi sikre, at en ny regulering skaber rum for grønne investeringer. Men den grønne regulering skal gå hånd-i-hånd med effektiviseringskrav til gavn for borgerne og danske virksomheder.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan ser fremtidens regulering af forsyningssektoren ud?

Hvordan kommer el-, gas- og fjernvarmeselskaberne med på den grønne omstilling?

Skal den nuværende regulering af forsyningssektoren justeres lidt, meget eller kræver det et decideret opgør med den nuværende regulering for at sikre tilstrækkelige grønne investeringer? 

Det spørger vi om i denne debat.

Her er debattørerne:

  • Jacob Bjerregaard (S), formand for miljø- og forsyningsudvalget, Kommunernes Landsforening og borgmester, Fredericia Kommune
  • Søren Egge Rasmussen (EL), energiordfører
  • Carsten Kissmeyer (V), energiordfører
  • Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme
  • Martin Næsby, direktør, Olie Gas Danmark
  • Troels Ranis, underdirektør, Dansk Industri
  • Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Carsten Smidt, direktør, Forsyningstilsynet
  • Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdninger, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Kissmeyer

Fhv. MF (V), borgmester i kast-Brande Kommune og regionsrådsmedlem, Region Midtjylland
cand.oecon. (Aarhus Uni.), pædagogikum

0:000:00