Regioner: Hverken stat, regioner eller kommuner kan lave klimatilpasning alene

Af Stephanie Lose
Formand for Danske Regioner

Klimaforandringer og de oversvømmelser, de giver anledning til, påvirker allerede nu mange mennesker. Familier må se deres hus oversvømmet og efterfølgende se sig stavnsbundet, fordi de bor i et oversvømmelsestruet område.

Den slags områder vil der desværre komme flere af.

I en analyse lavet for Danske Regioner vurderer Scalgo, at knap en halv million huse risikerer at blive oversvømmet inden for de næste par årtier.

Derfor mener vi i Danske Regioner, at samfundet bør tage en større del af ansvaret for klimatilpasning, så den enkelte lodsejer er bedre hjulpet i kampen mod vandet.

Vand kender ikke grænser
Når vi taler om klimatilpasning, er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i både vandets geografi og de såkaldte ”vandoplande”, hvorfra vandet løber til samme å eller fjord.

Familier må se deres hus oversvømmet og efterfølgende se sig stavnsbundet, fordi de bor i et oversvømmelsestruet område

Stephanie Lose
Formand for Danske Regioner

Vand kender ikke grænser, og hvis vi skal lykkes med vores indsats, er der brug for klimatilpasningsplaner for sammenhængende kyststrækninger og vandoplande.

To tredjedele af Danmark er dækket af vandoplande, der krydser mellem to og 11 kommuner. Ofte ligger de oversvømmelsestruede områder i én kommune, imens de bedste muligheder for klimasikring ligger i en anden kommune.

Derfor er der generelt et behov for tværkommunale helhedsplaner, og her kan regionerne være behjælpelige med projekterfaringer inden for klimasikring.

Holland som det gode eksempel
Vi har allerede gode erfaringer med projekter, der har været med til at drive klimatilpasningen frem.

Eksempelvis har Region Midtjylland faciliteret 24 delprojekter, blandt andet omkring Gudenåen i projektet Coast to Coast. Desuden har netværket Klikovand i Region Hovedstaden, der er en del af Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, eksempelvis været med til at fremme kommunesamarbejdet omkring Værebro Å.

Et andet godt eksempel er "DK2020 – klimaplaner for hele Danmark". Her har Realdania, regionerne og KL indgået et strategisk klimapartnerskab, der går ud på at omsætte nationale klimamålsætninger til lokal og regional handling i form af klimahandlingsplaner i kommunerne.

Eksemplerne viser, at det er nødvendigt med et stærkt samarbejde på tværs af myndigheder, hvis vi vil løse opgaven.

Det kender vi også fra Holland, hvor samarbejdet mellem stat, regioner og kommuner er en vigtig årsag til, at landet er internationalt anerkendt, når det kommer til vandhåndtering og kystsikring.

Dem, der trues af oversvømmelser
Opgaven med klimatilpasning kan naturligvis ikke løses i ét hug. Klimatilpasning vil være en lang proces, og kræver derfor langsigtede visioner for, hvordan vi som samfund vil indrette os.

Derfor er det også helt nødvendigt at lægge samlede planer, hvor både kommunernes og regionernes unikke viden og planlægningsprioriteter bringes i spil.

Helhedsplanerne skal medføre handlepligt og skal desuden genbesøges hvert fjerde år. Derudover skal planerne indeholde initiativer, hvori der skal placeres et klart ansvar og anføres en klar finansieringsmekanisme.

Staten spiller selvfølgelig også en stor rolle for at få det til at lykkes. Enkelte projekter er nemlig så store, at de vil kræve staten som aktiv projektpart, og samtidig er der brug for et fælles datagrundlag, fælles principper og klare rammer fra statens side, blandt andet når det gælder finansiering.

Derfor glæder vi os over, at arbejdet med en national klimatilpasningsplan nu er sat på skinner.

Vi bidrager gerne med vores erfaringer, så vi sammen kan tage ansvar for, at de mange borgere, der trues af oversvømmelser, får den rette hjælp.