DI: Lån hos KommuneKredit eller private? Næppe nogen forskel

Af Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i Dansk Industri
Det kommer næppe til at få den store betydning, hvis de kommunale forsyningsselskaber i fremtiden skal låne penge til investeringer hos private pengeinstitutter.
Forsyningsselskaberne går i dag til KommuneKredit, når de skal have finansieret nye vand-, varme- og kloakrør. Det har vakt en del uro og debat, at regeringen i sin forsyningsstrategi foreslår, at finansieringen skal ske gennem private pengeinstitutter. Men jeg mener ikke, at det gør en stor forskel for forbrugerne, om lånet er optaget i KommuneKredit eller hos andre udbydere.
Kommuner glemmer at opkræve gebyr
Kommunerne skal overholde både dansk lovgivning og EU’s statsstøtteregler. Grundlæggende siger reglerne, at kommunerne skal opkræve et gebyr/garantiprovision, når de får KommuneKredit til at låne penge ud til deres forsyningsselskab.
Send en mail til debat@altinget.dk
I dag er der tilsyneladende en række kommuner, der glemmer at opkræve dette gebyr eller kun opkræver et symbolsk beløb. Det betyder altså, at en række kommuner handler i strid med statsstøttereglerne. Det er måske her, den største udfordring findes.
Stop med at råbe "ulven kommer"
Hvis der bliver ryddet op i de manglende provenuopkrævninger i kommunerne, kan man spørge sig selv, om der er den store forskel på omkostningerne i KommuneKredit og hos private udbydere.
Det betyder altså, at en række kommuner handler i strid med statsstøttereglerne. Det er måske her, den største udfordring findes.
Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i Dansk Industri
Umiddelbart har jeg svært ved at tro, at der vil være stor forskel. Det skyldes, at der er meget stor sikkerhed for de investeringer, man foretager i for eksempel en kloakledning. Indtægterne i forsyningsselskaberne er også ret sikre. Vi taler om selskaber, der i vidt omfang er naturlige monopoler, og som er sikret deres indtægter gennem statslig regulering.
Lad os tage udgangspunkt i en reel vurdering af de bagvedliggende fakta, når vi diskuterer rammevilkårene i stedet for at råbe ”ulven kommer”.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"















